Om Morbus Addison hos hund – Interview med dyrlæge Janne Graarup Lyngby

hypoadrenocorticisme (addisons sygdom) hos hund interview med dyrlæge janne graarup lyngby

 
Abonnér gratis i iTunes

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

 

Janne Graarup Lyngby blev dyrlæge i 2012, hvorefter hun lavede et internship i Canada efterfulgt af et recidency på Washington State University, som sluttede i sommeren 2016. Janne mangler nu kun den sidste eksamen før hun bliver diplomat i intern medicin.

 

De kliniske og parakliniske tegn

Janne fortæller at Addisons sygdom (Hypoadrenocorticisme) har en lav prævalens og at den kaldes ”The Great Pretender”. Det er altså en sygdom, der kan maskere sig som mange andre sygdomme.

Diagnosen kan stilles på hunde i alle aldre, men typisk rammer det unge til middelaldrende.

Sygdomtomerne kan være alt fra azetonæmi, tegn på leversigt over GI-patienter til patienter, der bare ikke har det rigtig godt.

Den første gruppe, Janne peger på, som vi skal være opmærksom på, er patienter, der ikke viser et stressleukogram i situationer, hvor vi ellers ville forvente det. Evt. sammen med eosinofili og lymfocytose.

I biokemien ses af og til hypoalbinæmi, øget kolesterol og hypo-glykæmi (hos de atypiske).

Det klassiske er dog elektrolyforstyrelserne, hvor en Natrium/Kalium-ratioen under 24 indikere Addisons sygdom. Janne gør dog opmærksom på at sensitiviteten ikke er så høj – den ligger omkring 70 %. Den test alene vil derfor overse en del patienter

Derudover har nogle af patienterne med Morbus Addison non-regenerativ anæmi.

 

Diagnostiske tests

Janne fortæller at måling af basal kortisol-niveau er en god screeningstest til at UDELUKKE Addison’s. En hund med basal kortisol på over 55 har med al sansynlighed ikke hypoadrenocorticisme. Basal kortisol under 55 kan skyldes andre forhold, og så er ACTH-stimulationstest stadig nødvendig.

Når binyrerne bliver stimuleret (med Synacthen) skal de vise et respons med øget kortisol-niveau i blodet, forklarer Janne. Gør de ikke det, har hunden Morbus Addison.

Det gælder dog kun, hvis hunden ikke i forvejen er medicineret med et steroidpræparat.

 

Patofysiologi ved Hypoadrenocorticisme

Man taler om Primær, Sekundær og Tertiær Addions forklarer Janne.

Ved den primære form ligger problemet i selve binyren, mens ved den sekundære form er problemet i hypofysen. Den tertiære form skyldes et problem i hypothalamus.

Kort fortalt kommer Corticoid Releasing Hormone (CRH) fra hypothalamus ned til hypofysen, hvor det giver signal til produktion af ACTH. ACTH stimulere så binyrerne hvor Kortisol og Aldosteron produceres.

Betegnelserne “typisk” og “atypisk” henviser til hvilke hormonproducerende lag, der er påvirket i sygdommen.

15037092 1636834226609934 8279535689245703498 n

 

Behandling af Morbus Addison

Hunde med den typiske Addison-form skal have supplement af både Kortison og Aldosteron, mens dem med den atypiske form kun skal have Aldosteron.

Typisk bruges Prednisolon til at erstatte kortisol alene. Ellers bruges Fludrocortison som erstatter begge dele – altså både mineralokortikoid og glukokortikoid.

Senest er der kommet et såkaldt DOCP på markedet, som er et rent mineralokortikoid. Det har depoteffekt og skal gives ca. hver 25 dag og patienterne skal stadig suppleres med glukokortikoid – eksempelvis Prednisolon.

Til stabile patienter anbefaler Janne at starte med en fysiologisk dosis Prednisolon (0,1 – 0,25 mg/kg).

Fludrocortison startes lavt på 0,02 mg/kg.

 

Akut addisonsk krise

Patienter der kommer ind med en akut hypoadrenocorticoid krise (Addisons krise / akut binyrebarkinsufficiens) vil være på vej i hypovolæmisk shock.

De vil typisk være meget flade eller helt non-responsive, have forlænget CRT eller have kompensatorisk hyperæmiske slimhinder. Den perifere puls vil være trådformet til trods for at patienterne typiske har bradycardi.

Den akutte behandling sigter for det første er rette op på cirkulationen med shockdosis af natriumklorid eller Ringers Acetat.

Janne starter typisk først med med en kvart shock bolus – altså 25 % af 90 ml/kg. Herefter revurderer hun patienten og supplerer med en bolus mere, hvis der er behov for det. Ofte skal patienterne have den fulde shock bolus.

Derfra skal der udregnes en fuld væskeplan.

Hvis man på dette tidspunkt kan nå til en diagnose for eksempel via måling af basal kortisolniveau, vil det være bedst.

Er det ikke muligt, kan patienten startes på en dosis Dexamethason, da de ikke vil påvirke diagnostikken senere hen.

 

Kontrol af en patient med Addisons sygdom

Janne har normalt patienter med en nylig diagnose til kontrol ca. en gang om måneden, hvor hun vurderer elektrolytbalancen og Urea. Natrium/Kalium-ratioen skal ligge mellem 27 og 32.

Hun spørger desuden til hunden spiselyst, afføring (fokus på diarre) og aktivitetsniveau.

Der findes ikke nogen test, der kan vurdere hvor godt medicinniveauet ligger. Hunden genvider ikke evnen til at producere binyrebarkhormon, og vil derfor altid ”flatlinie” ved en ACTH-stimulationstest.

Der er derfor, forklarer Janne, vigtigt at tage en grundig anamnese ved disse kontroller.

Som en sidste vigtig pointe anbefaler Janne ejerne at fordoble dosis på Prednisolon på dage, hvor hunden bliver udsat for ekstra fysisk eller psykisk stress.

 

Få din Handy Guide til Addison som PDF på e-mail her…

KLIK HER OG FÅ DIN GUIDE

Relevante links

 

 

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få:
- Interviews med fag-eksperter
- Hurtige fidusser til en mere effektiv hverdag
- Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os