Klorhexidin, sprit, jod eller bare sæbe? med Denis Verwilghen Dipl. ECVS

Klorhexidin, sprit, jod eller bare sæbe? med Denis Verwilghen Dipl. ECVS

klohexidin, sprit eller jod - specialist denis verwilghen on reducing ssi and the need for antibiotics

Denis Verwilghen er specialist fra Belgien og DVM fra Ghent University. Han har en længere uddannelse i kirurgi på heste og har udviklet en interesse i basal kirurgiske principper og biosafety.

Biosafety handler om mange forskellige aspekter i klinikken. Det gælder alt fra forberedelse af patienten, til rutiner i klinikken over kirurgiske teknikker og personlig hygiejne.

 

God hånd-hygiejne med sprit

Det er sandsynligt at vi faktisk vasker vores hænder mere end vi burde, siger Denis. Dine hænder skal være rene, men for meget håndvask, kan være skadeligt for huden.

For det første handler det om at beskytte dine hænders egen flora og normale barrierer. At vaske hænder med sæbe og børste er meget aggressivt overfor huden. Hvis vi har beskadiget hud, kan vi ende med mere kontaminerede hænder end én fra gaden, siger Denis.

Istedet skal vi bruge mere alkohol-baseret desinfektion. Sæbe vil opløse og skylle fedtsyrerne fra hænderne væk. Alkohol vil også opløse fedtsyrerne, men de re-integreret i hænderne igen.

Denis fortæller at vi bør kun vaske vores hænder hvis de er synligt beskidte eller vi har været i kontakt med blod, sporer (fx Clostridium fra afføring) eller anden organisk kontaminering.

 

5 moments of hand hygine

Efter at hæve rørt ved og give hånd til et andet menneske bør vi have en “act of hand hygiene”, fortæller Denis.

I følge WHOs 5 moments of hand hygine bør vi desinficere vores hænder før vi rører ved patienten, efter vi har rørt ved patienten, efter kontakt med kropsvæsker, før vi udfører en aseptisk procedure og inden vi forlader rummet.

Desinfektionen med alkoholopløsning i 30-60 sekunder er tilstrækkeligt for at reducere den bakterielle spredning, fortæller Denis.

 

Pre-surgical hand preperation

Første skridt er selvfølgelig at have rene hænder, med korte negle, uden neglelak, uden smykker og uden småsår. Det er basal standard for alle, siger Denis.

Før den første operation (eller når hænderne er synligt beskidte) skal vi vaske hænderne i en neutral sæbe. Altså en sæbe der ikke indeholde en aktiv ingrediens (klorhexidin, jod eller andet) og som er pH-venlig over for huden.

Derfra skal vi desinficerer hænderne med enten sæbe tilsat et aktivt stof eller med sprit i 1-2 minutter.

Hvis klorhexidin skal være effektiv skal det have kontakt med en ren overflade i mindst 3-5 minutter. Det er altså mindre effektivt, når det er blandet i sæben, forklarer Denis.

Vi skal altså huske at der er forskel på en rengørende og en desinficerende procedure.

 

Patient forberedelsen

Det er afgørende for succesen at huden er intakt. Selv små traume fra en lidt for voldsom klipning eller barbering vil give mikrotraumer nok til at øge risikoen for infektion i operationssøret – surgical site infection (SSI). Hvor Denis tidligere var meget pirlig over små totter hår omkring operationsstedet, er han nu meget mere tolerant, fortæller han.

I humanmedicin vil man ofte blive sendt hjem, hvis man har et udslæt eller en infektion, fortæller Denis, selvom det er langt fra stedet, hvor der skal opereres. Denis ved også godt at vi lever under en anden form for konkurence, men vi bør i det mindste tale med ejeren om det, mener han.

Rengøring og aseptik af patienten er den samme som for dine hænder. Patienten skal være visuelt ren (evt. med neutral sæbe) og skal derefter desinficeres.

 

Forskellige midler til desinfektion

De forskellige midler har forskellige spektrum, ligesom antibiotika har forskellige spektrum, forklarer Denis. Han fraråder os at bruge den slags midler på vores hænder fordi vi skal desinficere dem flere gange dagligt i mange år i træk. Den bekymring gælder ikke en patient, som kun skal desinficeres og opereres den ene gang.

Derfor har de i princippet et bredere udvalg.

Klorhexidin

I følge Denis er klorhexidin det førstevalg til mange steder på kroppen, men i de koncentrationer vi bruger her, skal man være forsigtig omkring øjne og øre,

Jod

Jod er meget mere effektivt overfor recistente bakterier og kan være førstevalg i de tilfælde. Det er desuden mindre toksisk overfor øjne og øre og kan med fordel bruges her.

PHMB (Polyhexanide)

PHMB er formentlig bedst at bruge omkring traumatiske sår, hvor der er åbent til dybere væv, mener Denis. Det er nemlig mindre cytotoksisk i de effektive styrker.

 

Pas på dig selv

Over et bredt gennemsnit vil helt op til en tredjedel af os udvikle kontakt-allergi overfor de stoffer vi bruger.

Vi skal altså også overvej hvilke stoffer vi vælger at udsætte vores hænder for.

Dertil kommer at agens også kan udvikle resistens i mod vores rengøring og desinficering.

Denis foretrækker at holde tingende adskilt og bruge neutral sæbe efterfulgt at sprit.

 

Relevante links

 

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os