Akutte kramper - Epilepsi eller noget andet? med Christina Hedal Gulløv

Akutte kramper – Epilepsi eller noget andet? med Christina Hedal Gulløv


Abonnér gratis i iTunes

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

Christina Gulløv er en passioneret dyrlæge med mange interesser og kompetencer. Hun har været dyrlæge i næsten 20 år og har bl.a. taget fagdyrlægeuddannelsen og en master i kirurgi. samt en Ph.d. i neurologi. I dag hjælper Christina os med at forstå og diagnosticere årsager til krampeanfald, og hvordan vi skal behandle vores epilepsipatienter.

 

Krampeanfald – hvor kommer det fra?

Krampeanfald er et uspecifikt symptom med en lang differentialliste. Det kan overordnet lokaliseres intrakranielt eller ektrakranielt.

Anfald af intrakraniel oprindelse stammer direkte fra hjernen. Den form for krampeanfald kaldes for epilepsi, hvis der er observeret mere end to uprovokerede anfald. Intrakranielle årsager kan f.eks. være hjernetumorer, meningitis eller meningoencephalitits.

De ekstrakranielle anfald kan skyldes organsygdom, der påvirker hjernen f.eks. hjertesygdom, hypothyroidisme, levershunts og stenotiske luftveje.

 

En grundig anamnese og en video

Christina siger, at anamnesen kan have betydning for, hvor man skal starte med at lede. Det er derfor vigtigt med en grundig anamnese. Man skal spørge detaljeret ind til anfaldene, hvilket kan danne et mønster og lede i retning af en årsag.

Eksempler på anamnese spørgsmål:
– Alder og race
– Hvornår sker det?
– Er det om natten eller om dagen?
– Forekommer anfaldene i forbindelse med aktivitet?
– Forekommer det, når patienten lige er vågnet?
– Ser det ens ud hver gang?
– Har patienten spist en halvanden time forinden anfaldene?
– Er patienten mentalt påvirket under anfaldet?

Christina supplerer altid sin anamnese med en videooptagelse af anfaldene.

 

Fuld klinisk og neurologisk undersøgelse

Næste skridt i udredningen er en klinisk og neurologisk undersøgelse af patienten. Christina forsøger at fange selv små udfald eller afvigelser i sin undersøgelse, da selv små fund kan giv et peg om lokalisering og diagnose. De kliniske fund sammenholdes altid med anamnesen.

 

Parakliniske test

Christina udtager altid blodprøver af sine neurologiske patienter. Blodprøver er en måde at udelukke alle de ekstrakranielle årsager på. De anvendes også til monitorering af krampestillende lægemidlers organpåvirkning. Det kræver, at der er taget blodprøver af patienten inden behandlingsopstart, så man kender patientens nulværdier. Ellers er det svært at vide, hvad der efterfølgende er årsag eller effekt.

Parakliniske test Christina anvender:
– Hæmatologi og biokemi
– Geriatrisk profil med T4
– CRP (inflammationsparameter)
– Hjertelungeorms screening (Baermann eller blodprøve)
– Undersøgelse for Borrelia og Anaplasma
– Urinprøve (analyse og vægtfylde)
– Cerebrospinalvæske ved indikation

 

Inden behandlingen

Præsenteres patienten med klyngeanfald (mange anfald i døgnet) skal man starte op med medicinering med det samme. Hvis det ikke er tilfældet, fastslår Christina, at det er vigtigt at tage blodprøver inden behandlingsstart, så patientens organværdier kan monitoreres. Derudover skal man afklare med ejer, at det sandsynligvis er en livslang behandling med gentagne monitoreringsbesøg hos dyrlægen. Det kan blive dyrt for ejer, men det er også psykisk hårdt at have et familiedyr med krampeanfald.

 

Behandling for epilepsi

Lægemidler, som Christina anvender:
– Phenoleptil
– Pexion®
– Kaliumbromid kombineret med Phenoleptil

Valg af behandling afhænger af patient og ejer. Pexion® er det nyeste lægemiddel på markedet, og det kræver mindst monitorering af patienten. Christina siger, at det er nemt at starte op og stoppe igen. Hun mener, at ulempen ved lægemidlet er, at mange af patienterne ikke kommer til opfølgning, så man ved ikke, om de stadig har anfald.

Phenoleptil er Christinas første valg. Det fungerer godt på mange patienter, men det giver især forandringer på leverværdierne, derfor fraråder hun, at give det til leverpatienter. Christina starter patienten op med 5 mg/kg fordelt på to daglige doser. Hvis patienten ikke responderer godt på Phenoleptil, kan det kombineres med Kaliumbromid for bedre effekt på anfaldene.

Christina anbefaler, at hunde med klyngeanfald skal have stesolid med hjem, for at forhindre det ender i status epilepticus. Ejer instrueres i at give hunden stesolid (1 mg/kg) som rektalvæske under anfaldet. Det har ikke direkte effekt på det igangværende anfald, men det sørger for, at der ikke kommer flere anfald.

Ingen anfald er for Christina den bedste vurdering af behandlingen.

 

Relevante links

Christinas informationer:
· dit-dyr@dit-dyr.dk
· tlf. nr.: 30 11 22 93
· Facebook side: https://www.facebook.com/ditdyrdindyrlaege/?pnref=lhc

Handyguide til lokalisering af neurologiske læsioner

Guiden indeholder et grafik overblik over CNS-læsioner og en oversigt over de mest praktiske øvelser, du nemt kan udføre i klinikken.