Mastcelletumor hos hund og kat – med specialdyrlæge Steen Engermann

mastcelletumor hos hund katte med special dyrlæge i onkologi steen engermann

Abonnér gratis i iTunes

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

 

Steen Engermann arbejder på AniCura Aarhus Dyrehospital. Han blev dyrlæge i 1990 og blev certificeret i onkologi af Den Danske Dyrlægeforening i 2007 og er siden blevet specialdyrlæge i onkologi.

Mastcelletumor varierer meget

Mastocytomer kan ligne alle mulige andre tumores og de kan sidder rigtig mange steder i kroppen. Man kan blive enormt snydt, hvis ikke man går systematisk frem, fortæller Steen.

Den klassiske fejl er at finde en blød knude, der føles som en uskyldig fedtknude, men som viser sig at være en aggressiv mastcelletumor.

Knuderne kan desuden både opfører sig fredsommeligt og ikke genere patienten, men de kan også være røde, inflammerede og gøre ondt.

Et klinisk hint, kan være at knuden skifter i størrelse – altså vokser og svinder meget hurtigt – alt efter hvor inflammeret knuden er. Har knuden haft en udtalt degranulering af en mastcelletumor kan desuden være systemisk påvirket af Histamin og Heparin.

Symptomerne vil i så fald være tegn på shock.

Mastcelletumor er den mest almindelige maligne hudtumor hos hunde. Det ses meget sjældnere hos kat, fortæller Steen.

 

3 grader af mastcelletumor

Grad 1

Grad 1 mastcelletumores opfører sig næsten benignt og koster meget sjældent hunden livet, forklarer Steen.

 

Grad 2

Mastocytomer af grad 2 kan gå i begge retninger og være tæt på enten grad 1 eller 3, siger Steen.

 

Grad 3

Grad 3 mastcelletumores er meget agressive og patienterne lever oftest under et år.

 

Metastaser

Mastcelletumor spreder sig lymfogent og sætter sig kun yderst sjældent i lungerne. Det er altså formålsløst at tage røntgen af thorax, mener Steen.

I stedet skal vi lede efter spredninger i de regionale lymfeknuder. Dette gøres også med finnålsaspiration, hvor vi skal se efter flere mastceller. Der kan være enkelte mastceller i en lymfeknude, uden at det er unormalt, fortæller Steen, men hvis der er mange, er det tegn på spredning.

En ultralydsskanning af abdomen kan også være relevant.

 

Kirurgi af mastcelletumores

Målet med kirurgien er naturligt nok at fjerne hele knuden, men mastcelletumores kan lave en falsk kapsel, der kan give indtryk af, at en mindre insition kan være nok. Hvis ikke man ved at knuden består af mastceller kan man altså risikere at lave en for lille operation. Det er også derfor meget vigtigt at kende celletypen inden operationen.

En grad 1 mastocytom skal have en margen på 1 cm. Grad 2 skal have 2 cm og grad 3 skal mindst have en margen på 3 cm.

Steen anbefaler kraftigt at knuder altid sendes til histopatologisk undersøgelse. Især mastceller kan have et større omfang og være farligere end først antaget. Med den rette behandling, kan man sikre en væsentlig bedre overlevelse for nogle patienter, men det kræver altså at vi får nogle flere oplysninger om knuden.

Steen fortæller at han typisk sammen med præmedicineringen giver steroid (Fx Fluormetylprednisolon 1ml /20kg (2mg/ml) IM eller IV 20 minutter før indgrebet) eller antihistamin, for at mindske risikoen for at mastcellerne degranulere ved håndteringen og operationen.

Det er desuden vigtig at være meget forsigtig ved håndtering, klipning og afspritning.

 

Relevante links

 

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få:
- Interviews med fag-eksperter
- Hurtige fidusser til en mere effektiv hverdag
- Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os