Få ro på kløen – Interview med Mette Schærff, dyrlæge, CertVD, PhD

Billede af PhD dyrlæge Mette Schjærff med en hund. Vi snakker her om kløe ved foder allergi og atopi hos hunde

 
Abonnér gratis i iTunes

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

 

Mette Schjærff startede efter to år i praksis på KU Sund, hvor hun stod for dermatologiklinikken. Her stod hun blandt andet også for undervisning af de studerende – hvor jeg selv mødte Mette. I 2011 startede hun sin Ph.D., der blev et samarbejde med UC Davis og KU Sund. Den Ph.D. afsluttede hun i starten af i år (2016).

Mettes Ph.D. var centreret om grundforskning i hudens immunrespons til allergener. Den er med til at give en større forståelse af hvordan og hvorfor nogle sygdommes kraftigste symptom er kløe.

Mette har blandet andet været med til at undersøge om lipider kan skabe et immunrespons på samme måde som proteinerne kan for allergikerne.

Udredning af den kløende patient

Mette fortæller at det er helt grundlæggende for udredningen af den kløende patient at udelukke ektoparasitter som for eksempel lopper, skab, pelsmider og vandrende (ektopiske) øremider.

Er andre grunde til kløe udelukket kan patienten enten have atopi, foderallergi eller en kombination af begge dele. Mette peger på, at vi som klinikkere skal tænke over, at der er tydeligt sammenspil mellem de to lidelser.

Mette forklarer at måde at diagnosticere en foderreaktion stadig er basis af fodring, hvor patienten enten får hydrolyseret foder eller hjemmelavet foder i en periode på mindst 8 uger.

Klassisk har man ment at atopikerne optager allergenerne ved inhalation, men der er blevet mere fokus på, at de også kan optages gennem huden.

Udredning for foderallergi

Mette fortæller at når kløen fra ektoparasitter og sekundære infektioner er væk, kan resterende kløe skyldes en underliggende allergi.

For at afgøre om den kløe skyldes et respons på foderemner, skal patient sættes på en udelukkelsesdiet i mindst 8 uger, mens den observeres for om kløen bedres.

Mette gør opmærksom på, at vi ikke har en test, der med sikkerhed kan diagnosticere foderallergi. Det gælder også for de forslåede serologiske test, der endnu ikke er tilstrækkeligt præcise. Der er fortsat for mange falsk positive, men blodprøvetest kan måske anvendes udelukke foderallergi som årsag til kløe – altså som negativ prædiktionsværdi.

Behandlingsmuligheder til at dæmpe kløe

Shampoo

Det er meget hårfin grænse at bruge shampoo imod kløe. På den ene side er det godt at få vasket allergener ud af pelsen og væk fra huden. Samtidig kan shampoo være med at behandle sekundære infektioner. På den anden side er huden hos en allergiker sart og skal derfor skånes mest muligt imod udtørring.

 

Binyrebarkhormon

Binyrebarkhormon er et udskældt præparat, da det har mange bivirkninger. Fordelen er dog at vi kender til de bivirkninger der er og at vi gennem tiden har opbygget meget viden om præparatet.
Der er desuden en fordel i at binyrebarkhormon er meget bredt virkende, så det ofte dæmper kløen ganske effektivt. Det kan være en fordel for patienten at få ro længe nok til at den sarte hud for lov til at hele og dermed blive mere modstandsdygtig.

Mette anvender ofte kun lave doser ved eksempelvis at starte patienten på normal dosis den første uge og derefter reducere til ca. 0,5 mg/kg.

 

EFA-olier (Omega-3)

Huden har en gavn af at modtage en øget mængde EFA-olier, der er med til at genopbygge hudbarrieren, forklarer Mette. Derudover har EFA-olierne en antiinflammatorisk effekt, men først efter en længere periodes brug.

 

Cyclosporin

Præparatet dæmper kløen mere direkte ved påvirkning af T-cellerne. Det betyder også at stoffet ikke har de samme brede bivirkninger som binyrebarkhormon. Dog har påvirkningen af immunforsvaret ansvaret for en serie af andre bivirkninger.

 

Oclacitinib

Oclacitinib, som indtil for nylig ikke har været markedsført i Danmark, virker lidt på samme måde som Cyclosporin ved at dæmpe specifik i immunforsvaret. Stoffet finder formentlig bedst anvendelse hos kroniske patienter, der er svære at kontrollere med andre midler. For sådan et nyere stof er det særligt vigtigt at indrapportere bivirkninger.

Antihistaminer

Antihistaminer har ikke den samme effektive kløestillende effekt for dyrene som stofferne kan have for mennesker. Antihistaminer kan altså ikke på samme måde anvendes til akutte opblusninger.

Antihistaminer kan have en vis effekt hos patienter, der for eksempel modtager hyposensibilisering, men fortsat har nogen kløe.

 

Relevante links

 

 

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få:
- Interviews med fag-eksperter
- Hurtige fidusser til en mere effektiv hverdag
- Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os