2 typer diarré og én midt imellem med Knud Dahlgaard

2 typer diarré og én midt imellem med Knud Dahlgaard

Abonnér gratis i iTunes

Guide: Lyt nemt til podcasten på din
telefon

 

Melæna, slim, store portioner, små portioner, trængninger… Har du styr på, hvilke symptomer, der stammer fra hvilken del af tarmsystemet? Få styr på det nu med fagdyrlæge Knud Dahlgaard, og giv dig selv et forspring med diagnostikken.

Knud har stor erfaring inden for mavetarmlidelser hos vores kæledyr. Han har tidligere udgivet en artikel i Dyrlægemagasinet, som giver et rigtig godt overblik over symptomer fra tynd- og tyktarm.

 

Tegn Tyndtarm Tyktarm
Fæces 
Volumen væsentlig øget normal eller let øget
Slim sjælden almindeligt forekommende
Melæna kan være tilstede ikke tilstede
Blod ved akut hæmorrhagisk diarré sjælden
Steatorré ved maldigestion eller malabsorption ikke tilstede
Ufordøjet foder kan være tilstede ved maldigestion ikke tilstede
Farve varierer – brun, gul, grøn, orange, lerfarvet farveændring sjælden
Defækation
Akut defækationstræng i akutte og meget alvorlige tilfælde oftest tilstede men ikke altid
Trængninger ikke tilstede ses ofte
Frekvens øget til 2-3 gange normal som regel mere end 4 gange normal
Smerte ved defækation ikke tilstede ses ved lidelser i distale colon og rectum
Andre symptomer
Vægttab sjælden sjælden
Opkast ofte sjælden
Flatulens og maverummel kan forekomme v. maldigestion og malabsorption ikke tilstede
Dårlig ånde (som ikke stammer fra mundehuleproblem) ofte ikke tilstede

 

Øget volumen ser vi ved tyndtarmsproblemer og stort set ikke i forbindelse med tyktarm. Knud fortæller, at der sker en ændringer i absorptionen i tarmen og en anden udskiftning af elektrolytter, hvorved fæces vil blive mere vandigt. Ved en meget kraftig inflammation kan der være mere fast stof, fordi tarmvæggens funktion er nedsat, så den ikke kan optage, det den skal.

Den vandig diarré ser vi overvejende ved tyndtarmsproblemer, men Knud siger også, at der ikke altid er den store forskel.

Slim i fæces forekommer ved tyktarmsproblemer, fordi det er i det tarmafsnit, hvor mucus bliver udskilt normalt. Ejer fortæller ofte, at det ser ud, som om fæces er pakket ind eller har en hinde på.

Frisk blod  kommer som regel fra tyktarmen. Blod, der stammer fra ventriklen vil blive fordøjet og se helt sort. Blod fra tyndtarmen er en blanding mellem blod fra ventriklen og tyktarm. Det er ikke så ofte, at vi ser blod fra tyndtarm, men det kan opstå ved fremmedlegemer, der passerer.

Trængninger ses kun i forbindelse med tyktarmsproblemer. Det er kraftige peristaltiske bevægelse, der opstår pga. inflammation i tarmvæggen.

Frekvensen af defækeringer er ofte normal hos en patient med tyndtarmsproblemer. Mens en patient med tyktarmsproblemer vil aflægge små hyppige portioner, hvilket Knud fortæller skyldes trængningerne.

Vægttab ser vi kun ved de kroniske diarréer. Det skal gerne have stået på i 3-4 uger, før vi kalder det for kronisk, og det behøver ikke være dagligt, men kan være intermitterende. Knud beretter, at han især ser vægttab hos patienter med IBD.

Opkast er et symptom vi ser i forbindelse med påvirkning af ventriklen og den forreste del af tyndtarmen. Opkast kan ofte være med til at påvirke patientens almentilstand. Derfor er patienter med tyndtarmsproblemer også mere påvirket end, hvis det er lokaliseret tyktarmen.

Flatulens forekommer ved malabsorption eller maldigestion i tyndtarmen. Gasproducerende bakterier er årsagen. Hunde kan også sluge luft i forbindelse med smerter eller anstrengelse, men Knud mener ikke, at det er årsagen.

 

Næste skridt

Knud fortæller, at der er forskel på, hvordan vi griber situationen an, alt efter hvor i tarmafsnittet symptomerne kommer fra.

Patienter med tyndtarmsproblemer har ofte mere vandigt diarré og kan være alment påvirket. Her skal vi især være opmærksom på hydreringsgraden. Patienten skal drikke en hel del for at kunne erstatte tabet, og vi bør overveje væsketerapi til de patienter.

Knud foreslår, at hvis hunden ikke er dehydreret og er almen vel,  kan vi starte med skånekost og probiotika evt. med noget stoppende (prokolin).

Ved lidelser i ventriklen og opkast kan vi overveje faste, fordi der vil være en risiko for fejlsynkning og aspirationspneumoni.

Diarré, hvor du ser en blanding af symptomer, kan skyldes problemer i begge tarmafsnit. Knud anbefaler, at vi fokuserer på tyndtarmen og forsøger at rette op på det, derefter kan vi behandle på tyktarmsproblemet, evt. ved brug af HUSK og diæter rettet hertil.

 

Antibiotika behandling

Knud griber ikke antibiotika som det første. Han undersøger patienten for at se, om den er alment påvirket for eksempel med feber. Knud tager også gerne en blodprøve for at lede efter tegn på infektion. Først herefter overvejer han brug af antibiotika i sammenslutning med ejer. Altså skal der være reelle infektionstegn.

Tyndtarmsdiarré er typisk det, der har behov for antibiotikabehandling. Hvis vi skal anvende antibiotika til tyktarmsproblemer, er det mere i forbindelse med kroniske tilstande som for eksempel Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse). Det kan behandles med præparater, der indeholder sulfa og salicylsyre.

 

Relevante links

Artikler fra dyrlægemagasinet:

 

Dyrlægehuset Nordsjælland:

 

VET Gruppen:

 

Relevante podcast

 

Handyguide til håndtering og udredning af diarre-patienter

Guiden indeholder et grafisk overblik over udredning af GI-patienter og en oversigt over de mest praktiske test, der skal udføres.