Indbydelse til Veterinærsygeplejerskernes Dag
I år fejrer VSP-dagen 10 års jubilæum. I den anledning har vi ændret programmet, så du kan komme i dybden med det emne du brænder for. Du kan vælge mellem 4 forskellige spor og som noget helt nyt, er der 50 % rabat for elever og ledige.
Vi starter dagen kl. 8.30 med morgenmad og velkomst. Herefter byder dagen på foredrag, besøg hos udstillerne og lækker frokost.
Dagen sluttes af med reception og underholdning i forbindelse med Malenes 50 års fødselsdag, hvor du naturligvis er inviteret.
Dagen er for alle veterinærsygeplejersker og – elever, sygehjælpere og klinikassistenter. Du behøver ikke et medlemskab af fagforeningen for at deltage. Alle er hjerteligt velkomne, og vi håber du har lyst til at deltage og være med til at fejre dagen sammen med os.
Sidste tilmeldingsfrist er d. 1. februar 2019
Der er begrænset deltagerantal, og “først til mølle”-princippet gælder, så skynd dig at melde dig til.
Du vil modtage bekræftelse og kvittering via mail senest d. 14. februar 2019.