Trine Kolding er ekspert i tid, effektivitet og fokus. Hun har i mere end 20 år hjulpet ledere, medarbejdere og familier med at skabe tid og overskud og finde en balance mellem opgaver, der skal løses og den tid, der er til rådighed.
I denne podcast får du viden om fokus og konkrete værktøjer til at skabe uforstyrret tid og overskud.
Afbrydelser trætter din hjerne
Det er en udfordring at arbejde, når der er afbrydelser og støj, men på mange arbejdspladser er det efterhånden et vilkår, at der er afbrydelser, siger Trine.
Hjernen trættes, når man bliver afbrudt. Og en konsekvens af at arbejde i afbrydelsesrige miljøer er, at det bliver svært at fokusere.
Vi kender alle følelsen af at have løbet stærkt og have nået en masse, men ikke rigtig kunne sætte ord på, hvad vi præcis har foretaget os. Det skaber frustration.
Vores hjerner bruger kræfter på at flytte fokus. Forskning viser, at det tager ½ min – 20 min at vende tilbage til det oprindelige fokus, efter man er blevet afbrudt. Intervallet varierer afhængig af kompleksiteten af det, vi bliver afbrudt i og afbrudt af, forklarer Trine.
Vi bruger altså en masse energi på at flytte fokus i stedet for at koncentrere os om en opgave, og det er ærgerligt.
Din hjerne tilpasser sig
Trine fortæller, at evnen til at fokusere er som en fysisk muskel, vi skal træne og vedligeholde – og mange hjerner er ude af træning. Hjernen er plastisk og vil forsøge at tilpasse sig de omgivelser, vi befinder os i.
Mange afbrydelser svækker “koncentrationsmusklen”, og hvis du vænner din hjerne til at arbejde i kort tid ad gangen med mange afbrydelser, vil din hjerne tilpasse sig denne arbejdsform. Det betyder, at din evne til at fokusere i længere tid svækkes og du vil få svært ved at fokusere på én ting i lang tid.
KUNNE DU STARTE DIN EGEN KLINIK?

Udforsk muligheden og drømmen! Få indsigt i den frihed og de udfordringer, der følger med at eje din egen dyreklinik. Opdag, hvordan du kan gøre din drøm til virkelighed.
Pauser styrker fokus, koncentration og effektivitet
Vores hjerne er ikke en maskine og vi kan ikke altid være oppe i gear. Faktisk er det vigtigt at komme ned i gear, og give os selv tid pauser og social interaktion.
Mange synes ikke, at de har tid til at holde pauser, men det er noget, man bør prioritere. Hvis vi ikke holder pauser, sker der det samme som når vi forsøger at multitaske; vi laver flere fejl, bliver mere trætte og er længere tid om at løse opgaver.
Pauser styrker altså fokus, koncentration og effektivitet, og derfor skal vi respektere og anerkende, at vi har brug for restitution efter travle perioder, siger Trine.
Meditation styrker dit fokus
Meditation sætter gang i samme processer som søvn og giver hjernen en “kvikvask”. Det er en myte, at der ikke må være tanker, når man mediterer. Det handler om, hvordan vi forholder os til tankerne. Meditation er træning i at lade tankerne passere, og fokus skal være på ikke at fokusere på noget som helst.
Skab tid til fordybelse og undgå unødig frustration
Det er svært at bevare fokus, når man hele tiden bliver afbrudt. Men der er vilkår i alle jobs, og det skal du have i mente, så du undgår unødig frustration. F.eks. kan du ikke styre, hvornår der kommer en kunde ind i receptionen, hvornår en hund skider i buret, hvornår telefonen ringer osv.
Der er situationer, hvor du bare må acceptere, at du bliver afbrudt, f.eks. når du er i receptionen – men hvis du har sørget for, at der er tid til fordybelse på et andet tidspunkt, så er det okay.
Sådan skaber vi gode arbejdsbetingelser
Det er en god idé at snakke med dine kollegaer om, hvordan I skaber gode arbejdsbetingelser. Trine giver nogle helt konkrete forslag:
- Flyt dig fysisk: Det kan være en god ide at sætte sig et sted, hvor der ikke er afbrydelser eller køre hjem og lave fordybelsesopgaver.
- Planlæg, hvem der “er på” og har vagten: Vi kan bevidst organisere os på en måde, så vi på skift får fordybelsestid. Det kan hjælpe på ens overskud, hvis man ved, at der senere på dagen kommer “lommer”, hvor der er tid til at gøre ting færdige i fred og ro.
- Håndter afbrydelserne: Når vi bliver afbrudt, mister vi de informationer, vi har i hovedet. Hvis du sidder og arbejder, og bliver afbrudt af en, der vil spørge om noget, kan du f.eks. sige “giv mig lige et øjeblik til at skrive ned”. Tøm hovedet for tanker og information, skriv ned, hvad du er nået til og hvad næste step er. Det gør, at du lettere kan vende opmærksomheden hen på forstyrrelsen og hurtigere vende tilbage til dit oprindelige fokus. Hvis du beder folk vente på en venlig måde og siger højt, hvad du har brug for, har folk god forståelse for det.
KUNNE DU STARTE DIN EGEN KLINIK?

Udforsk muligheden og drømmen! Få indsigt i den frihed og de udfordringer, der følger med at eje din egen dyreklinik. Opdag, hvordan du kan gøre din drøm til virkelighed.
Sådan træner du dit fokus
Trine fortæller om Andrew Hubermans podcast, Huberman Lab, hvorigennem han formidler viden om vores hjerne og nervesystem. Han fortæller bl.a. om visuelle tricks, der booster vores fokus.
Trine forklarer, at når vi kigger på noget, har vi to muligheder. Vi kan 1) se bredt eller 2) stille skarpt og fokusere på mindre detaljer.
Når vi fokuserer på mindre detaljer, frigøres stoffer i hjernen med betydning for fokus og hukommelse. Hvis du ved, at du skal koncentrere dig, kan du bevidst finde et punkt at stirre på i 60-100 sekunder, f.eks. et punkt på computerskærmen eller i en bog. Det gør, at signalstoffer frigives, hvilket giver bedre forudsætninger for at fokusere.
Når vi er opmærksomme, vil vi automatisk spærre øjnene op – modsat når vi er trætte, lukker vi øjnene og blinker oftere. Når øjnene er spærret op, sendes signal til hjernen om, at den skal være opmærksom. Øv dig i at stirre og gør det til en leg at se, hvor længe du kan holde øjnene åbne. Det vil øge din opmærksomhed.
Relevante links
- Trine Koldings hjemmeside
- Bøger: Trine har skrevet i alt 8 bøger om tid, effektivitet og planlægning. Med rabatkoden “Fokus2022” får du 20% hos Gyldendal på Trines seneste bog FOKUS. Sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne
- Meditationsapp: Headspace
- Andrew Hubermans podcast: Huberman Lab
- Podcast: Lean tavlemøder skaber engagement og motivation
- Podcast: Bedre teamwork og mindre stress gennem personprofiler
- Podcast: Mere overskud med bedre søvn. Sagligt indblik og konkrete ideer med Marie Holowaychuck

Drop overspringshandlingerne og få tingene gjort
17 konkrete og brugbare tips til at undgå overspringshandlinger og blev mere effektiv i din hverdag.
Hopper du ofte frem og tilbage mellem ideer, opgaver og aktiviteter? Er du træt af at lave overspringshandlinger, og får du sjældent gjort ting færdige?
Praksisorienterede online kurser for dyrlæger

Målrettede, praksisnære kurser med læringsgaranti – designet til at styrke dine faglige kompetencer og hjælpe dig med at tage din praksis til nye højder.