Dette er den praktiske del af kurset. Vi skal lave blodudstrygninger. Du vil komme til at lave både gode og dårlige udstrygninger, men kig altid i dem. Selv om de ikke er blevet optimale, kan du måske alligevel se noget af værdi.
Det kan være enormt svært at lave gode blodudstrygninger fra anæmiske patienter.
Som hovedregel skal du have en stor vinkel mellem dine to udstrygningsglas, når du har en meget tynd blodprøve.
Tyndt blod vil “følge med” længere ud på glasset. Ved at øge vinklen afkorter du den længde, blodet bliver trukket.
Modsat, hvis du har en blodprøve med høj hæmatokrit, der dermed er mere tyktflydende, vil den kun trække en kort fane. Ved at lægge glasset ned og gøre vinklen mindre vil du kunne trække blodet længere hen af præparatglasset.
For at undgå fortynding af din blodprøve, bør du fylde EDTA-glasset til markeringen. Det kan give mening at finde og bestille de prøveglas, der kræver mindst blodprøve.
Du bliver kun bedre, hvis du øver dig.
Hvis du vil være rigtig god til at lave blodudstrygninger, kan du tage en æske med 50 præparatglas og starte fra en ende af.
Når du har øvet dig, mens du har ro og tid, sparer du tid (og penge), når du har travlt.
I sidste ende vil det helt sikkert være investeringen i en æske værd!