CASE: Newton – CKCS med kronisk lavt thrombocyt-tal

Stor tak til dyrlæge Thomas Poulsen, Trekantens Dyrehospital for dele denne case.
Signalement og historie
Newton er en cavalier king charles spaniel på 5 år, der er diagnosticeret med myxomatøs mitralklapdegeneration (MMVD), stadie B2, på baggrund af en systolisk mislyd grad IV/VI.
Han er i behandling med pimobendan og har det klinisk egentlig godt, bortset fra øget respirationsarbejde efter aktivitet og nedsat varmeintolerance. Der er ingen hoste, og hans respirationsfrekvens i hvile er normal.
Første præsentation
Newton præsenteres med nedsat aktivitet og ændret adfærd. Ifølge ejer virker han mere tilbagetrukket, hilser ikke som vanligt, og ligger ofte ned.
Han har haft episoder med løs mave med måneders mellemrum, og i disse perioder spiser han dårligt og virker nedstemt. Han kaster ikke op rutinemæssigt, men gør det efter at have spist græs.
Uden for disse episoder spiser han normalt. Ved klinisk undersøgelse er Newton klar og opmærksom (BAR), med normal temperatur (38,7 °C). Der auskulteres en systolisk mislyd grad IV. Abdomen er blød og uøm uden påviselige udfyldninger.
Der er synlig tandsten og Newton trænger til tandrens og vi anbefaler desuden full-mouth røntgen.


Biokemisk profil og hæmogram er overvejende uden væsentlige systemiske afvigelser. Lever- og nyreværdier er normale, og elektrolytbalancen er intakt. Der ses ingen tegn på dehydrering, infektion eller organsvigt.
Hæmatologisk ses et lavt trombocyttal med ledsagende forhøjet middel trombocytvolumen (MPV), samt maskinbemærkning om trombocytaggregater.
Samlet understøtter fundene en let uspecifik inflammatorisk reaktion, som kan være forenelig med mild gastrointestinal forstyrrelse, men uden evidens for systemisk påvirkning.
Differentialdiagnoser inkluderer bl.a. immunmedieret trombocytopeni, neoplasi eller reaktiv tilstand sekundært til inflammation.
Det anbefales at gentage hæmogram, når tarmsymptomerne er overstået, og inden planlagt tandrensning i narkose.
Andet besøg: Planlagt narkose og tand-udredning
Newton møder til planlagt tandrensning i narkose. Forud for indgrebet gentages blodprøver, som viser stort set uændrede værdier sammenlignet med tidligere. Trombocyttallet er fortsat lavt.



- Hvad er dine differentialdiagnoser for det lave trombocyttal?
- Ville du bedøve Newton i dag, hvis han var din patient?
STOP INDEN DU LÆSER VIDERE!
Arvelig makrothrombocytopeni
Ejer er informeret om øget risiko ved narkose grundet den underliggende hjertesygdom. Newton vurderes velreguleret på sin medicinske behandling med pimobendan og er i stabil klinisk tilstand. I samråd med hjertedyrlægen anvendes en hjerte-skånsom narkoseprotokol og alfa-2-agonister undgås.
Blodprøvefund vurderes som forenelige med arvelig makrothrombocytopeni samt let hæmatologisk stress, muligvis relateret til den kendte mitralklapsygdom eller anden fysiologisk påvirkning.
Tænderne renses og poleres uden komplikationer. Der er udvikling af tandkødslommer. Tre tænder fremstår som obs-værdige, men efterlades efter aftale med ejer. Tandbørstning anbefales, og ny status med røntgenkontrol planlægges om cirka otte måneder.
Arvelig makrothrombocytopeni
Diagnostisk konklusion og klinisk ræsonnement
Hos Newton blev der ved gentagne hæmatologiske analyser fundet markant lavt trombocyttal, kombineret med forhøjet middel trombocytvolumen (MPV) og bemærkning om trombocytaggregater.

Ved manuel vurdering af blodudstrygning blev der observeret mange store trombocytter og trombocytklumper, hvilket underbygger mistanken om fejltælling i den automatiske analyse.

Newton har ingen kliniske tegn på blødning, og der er ingen underliggende sygdomsfund, der kunne forklare en sekundær eller immunmedieret trombocytopeni. Desuden tilhører han en race, hvor arvelig macrothrombocytopeni er veldokumenteret. Kombinationen af lavt målt trombocyttal, høj MPV, raceprædisposition, fravær af blødningssymptomer og dokumenterede makrotrombocytter i blodudstryg er samlet set diagnostisk for arvelig macrothrombocytopeni.
Der er således ikke indikation for yderligere udredning eller behandling af trombocytforandringerne. Det vigtigste fokus er korrekt journalføring og information til ejer og andre behandlere, så fejltolkning og unødvendig behandling undgås ved fremtidige kontakter.
Arvelig makrothrombocytopeni