Kære medlemmer nye som gamle

Her er din opdatering på medicinnyheder, nye artikler og blogs fra den veterinære verden.

Jeg håber, du kom godt ind i det nye år, og at du har fået brugt kurserne på hjemmesiden, selvom jeg ikke har skrevet så tit og mindet dig om det 😉

2019 var for mig fyldt med en personlig tragedie. Min kone døde efter længere tids sygdom, og både sygdommen og dødsfaldet har nartuligt nok taget meget af min energi. Ikke fordi det egentlig betyder så meget for dig, men nu ved du, hvorfor jeg har været lidt stille på e-mailen.

2020 bliver uden tvivl en ny start på både et anderledes liv, men også en ny start for kurserne på hjemmesiden. For det første vil jeg bringe disse ugentlige opdateringer tilbage så ofte, det kan lade sig gøre.

Og rigtig godt nytår til dig og dine!

 

Den uges udvalgte

Case: Episodisk ansigtstrækninger og rysteture

Max er en 2 år gammel cairn terrier, der pludselig fik rysteture, som dog gik over igen, selvom han var usikker på benene resten af dagen. Der er ingen historik om traumer, forgiftninger eller udlandsrejse.

Biokemi, CBC, urinprøve og galdesyrestim-test var alle normale (eller næsten i hvert fald).

Hvor mange her mistænker epilepsi? Eller en for ejer ukendt forgiftning?

Det ville jeg i hvert fald have gjort.

Han bliver da også sat i behandling for det, men har 2 dage senere stadig ikke reageret tilfredsstillende på medicinen.

En neurologisk undersøgelse viser bl.a.: Han havde små, men hurtige rystelse over hele kroppen. Hans proprioception og posturale reflekser var normale og han havde nystagmus, men kun mens han lå på ryggen. “Anfaldene” stoppede i søvne, men startede igen under aktivitet.

Hvad så nu dyrlæge? Ny undersøgelse? Skanning? Anden medicinering?

Man tilskriver symptomerne Cerebellum og de skiftende tegn på ataksi som sekundære følger.

MRI var normal. CFS beskrives som normal og serologi (inkl DX4) negative.

Derfor bliver en primære tentative diagnose steroid-responsive tremor syndrome (SRTS).

Se hele artiklen her:

>> https://www.cliniciansbrief.com/article/episodic-shaking-facial-twitching-terrier

 

Denne uges inspiration

Hvordan kommer du ud af din januar-funk?

Dr. Dave Nicol har som altid noget godt at sige. I denne uges Freewheeling snakker han om hvordan det er så nemt at gå i stå og lade det dårlige humør få overtaget.

Det er sket for ham selv.

I den her korte video, snakker ham om hvordan han kom ud af det. Det kan måske være hjælpsomt for dig.

Noterne fra videoen er:

  • Really Check: Er de dårlige tanker i dit hoved virkelighed? Altså i den forstand at andre end dig selv, mener at du ikke er god nok? Er der fakta og beviser at du ikke er god nok?
  • Movement: Dave valgte at løbe en tur, men der er mange andre måder at få bevægelse på.
  • Magnitude: Sæt tingene i perspektiv og se dine problemer (og dit liv) i sammenhæng med helheden. Dave bruger havet til netop det.

Se hele artiklen her:

>> https://www.drdavenicol.com/single-post/2020/01/02/Freewheelin-Ep-67-How-Do-I-Get-Out-Of-The-Funk

 

Medicinopdatering

Der er ikke noget nyt til familiedyr det sidste stykke tid. Mere kommer efterhånden, som de bliver offentliggjort.

Se mere på medicintildyr.dk

 

Andre podcast-episoder