Basic Exotics: Fugle med Annette Fugl Thomsen​

Basic Exotics: Fugle med Annette Fugl Thomsen​

Abonnér gratis i iTunes

Guide: Lyt nemt
til podcasten på din telefon

 

Undulater, Finker, Kanariefugle, Dværgpapegøjer, Ara, Amazone papegøjer, Nymfeparakitter – det er bare et fåtal af de fugle, du kan møde i klinikken.

Dyrlæge Annette Fugl Thomsen fra Kongelundens Dyreklinik, der har specialiserede sig i fugle, giver os i dag et overblik over den kliniske undersøgelse.

Annette forklarer, at der er stor artsvariation mellem fuglene, hvilket betyder, at fodring og pasning af dem er meget forskelligt. Det er derfor også vigtigt at slå fuglearten op, inden du igangsætter en behandling.

 

Fuglen i buret

Annette vil gerne have, at fuglene kommer ind i deres eget bur, og gerne uden ejer har gjort alt for meget rent. Herved kan hun vurdere fugleklatterne, se hvad de spiser, og hvordan de spiser. Annette tjekker frøskallerne i bunden af buret, for at se om fuglen reelt har spist, eller den bare tager frøene ned uden at spise af det.

Inden Annette tager fuglen ud af buret, vurderer hun også dens adfærd og holdning, og vejer buret med fuglen i, for at få en vægt fuglen. Vægten skal hun anvende til dosering af medicin, og ejer kan bruge vægten til at kontrollere et evt. vægttab. Fuglen skal gerne vejes på samme tid af døgnet, f.eks. kan Undulater svinge med 3-4 gram over et døgn.

 

Den kliniske undersøgelse af fuglen

Annette håndterer mindre fuglepatienter med et par skindhandsker. Til de store fugle vikler hun et håndklæde omkring ryggen og vingerne, og hun holder omkring nakken på mandiblen med tommelfingeren og pegefingeren. Her kan du holde fat uden at gøre skade på dem, og du undgår at holde hårdt fat omkring brystkassen. Annette har ofte en hjælper til at holde, så hun har begge hænder fri til at undersøge fuglen.

 

Inspektion af øjne

Annette starter med at kigge omkring øjne og blinkhinder, som skal ligge nede på plads og ikke være røde. Øjnene kan være hævet ved en sinusitis.

 

Næbbet

De ydre næsebor skal være rene og ikke tilstoppet. Fuglepus er ofte forostet og tykt, og det kan tilstoppe næseborene, og efterhånden nedbrydes selve næseboret, hvis den fyldes med mere og mere pus. Annette fortæller, at det skal fjernes kirurgisk, når det er så voldsomt.

Undulaterne har en næbpude, der er brun hos hunnerne og blålig hos hannerne. Det er her Undulaternes næbmider sidder, der også kaldes for ”Scaly face”. Det manifesterer sig som hvidlige belægninger på næbbet eller omkring øjnene, men vi kan også se forandringer på fødderne, og de vil sidde og trippe.

Annette behandler næbmider med Ivomec Propylene Gycol opløsning, 1 dråbe på huden, gives 3 gange med 14 dages mellemrum.

Annette åbner også næbbet op og undersøger den naturlige ganespalte. Takkerne/papillae langs spalten skal være helt skarpe og må ikke være afrundet og røde. Det er det første sted vi ser vitaminmangel. Ved A-vitaminmangel vil slimhinden ikke være ligeså stærk, herved kan forekomme tilbagedannelser af papillae og infektioner.

Vurder også hvor meget slim, der er i munden. Er det klart og glinsende? Hvis de står med en krobetændelse eller Trichomonas infektioner, danner de meget slim, og det kan være skummende.

Herefter inspicer ned langs tungebasis for bylder, der kan forekomme ved vitamin A-mangel og infektioner.

 

Bugen

Annette mærker med en finger, om bugen er blød og uden udfyldninger.

 

Kloakken

Kloakken skal være tør og pæn og må ikke være udspilet.

 

Fjerdragten

Annette ser efter fjertab og vurdere, hvordan fjerdragten ser ud generelt. Fjerene går ud fra fjerbede, og de ligger i rækker, fortæller Annette. Hos fjerpillere bliver fjerene hakket og afstumpet ud, og vi kan se, at de er blevet bidt i. Hos ungfugle, der begynder at blive kønsmodne, kan de finde på at pille fjer. Annette forklarer, at det kan skyldes en hormonfrustration. Vi ser det typisk under vingerne og ned over lårene. Det forekommer især hos Undulater, Nymfeparakitter og Dværgpapegøjerne.

Annette tager som regel en tapeprøve for at udelukke æg og mider, når fuglene fjerpiller.

 

Kroen

På spiserøret finder du en udvidelse, der kaldes for kroen. Kroen er fuglens maddepot, der opbevarer foder til, der er tid til at spise det.

Hvis Annette mærker at kroen er udfyldt eller fuglen har gylpet, vil hun gerne udtage en prøve fra den med en kro-nål (en buttet nål), der føres ned langs fuglens venstre side af munden. Er fuglen mindre end en Nymfeparakit, kan hun gøre det uden sedation.

Annette kigger på prøven i mikroskopet med det samme – først uden farve med objektglas på. Hun leder efter Trichomonas. Det skal gå rimeligt stærk, så du kan nå at erkende flagellatbevægelsen. Herefter farver hun præparatet med hæmacolor for at se efter svamp og vurdere om bakteriefloraen ser normal ud – blanding af kokker og stave, der må ikke være rene kolonier.

 

Mavetarmsystemet

Fugle har en kirtelmave og en muskelmave (kråsen). Kirtelmaven tilsætter fordøjelsesenzymer, mens muskelmaven masserer føden.

Fugle kan få infektioner med megabakterier, der er en svampeinfektion i mavetarmsystemet. De har form som meget lange tykke stave. Annette fortæller, at hun vil kunne se dem i mikroskopet på en farvet prøve fra kroen og fugleklatterne. Megabakteriose ser vi ofte hos Undulater, hvor de kan have bakterien uden symptomer.

Annette sender også prøver til dyrkning, samt laver hun almindelig parasitundersøgelser af fugleklatterne. Hun fortæller, at nogle gange kan vi være heldige at se orm direkte i fugleklatprøven.

 

Fugleklatten

Klatterne består af en mørk del, der er afføringensdelen og en lys del, som er urat. Der skal gerne være 2/3 af den mørke del og 1/3 urat. Uden om alt det, er en tredje del, der består af urin. Det er en vandig tynd ring omkring klatten.

Udseendet af fugleklatten kan lede os i retningen af det organsystem, der er påvirket. Hvis du kan erkende frø i afføringsdelen, tyder det på, at nedbrydningen af frøene i fuglens ventrikel ikke er optimal.

Hvis klatten er meget tynd og flydende, henvender mange ejere sig, fordi de tror fuglen har tynd mave, men det er urindelen, der fortynder klatten. Det kan forekommer, hvis fuglen drikker og urinerer meget ved f.eks. diabetes eller en organlidelse.

 

Røntgenbillede

Mistænker du frakturer, skal du tage et røntgenbillede. Annette plejer at lægge en maske på fuglen med isofluran eller endnu bedre sevofluran. Er fuglen meget svag, vil Annette ikke gøre det, før hun har forbedret fuglens almene tilstand.

Når fuglen er bedøvet ned, lægger Annette den på ryggen, strækker ben og vinger ud, og taper det fast til bordet. Hun tager et oversigtsbillede, hvor hun tjekker at luftsækkene er sorte og klare uden fortætninger. Kråsen kan være stoppet til af sten, det vil vi kunne erkende på billedet.

 

Blodprøver

Annette anvender blodprøver til at af-/bekræfte nogle virussygdomme herunder Fugle Aids eller Arasyge. Blodprøven bruger Annette også til at vurdere lever- og nyreværdier.

Hos en Undulat kan du tage maks. 0,5 ml blod ud. Annette tager blodprøven under vingen, da det kan være svært at komme til jugularvenen på de store papegøjer. Ejeren holder fuglen, og en sygeplejerske staser ved vingebasis. Annette anvender en insulinsprøjten til at udtage blodet med og fører det over i det over i et blodprøveglas. Kom kompression på med det samme.

 

Støttebehandling

Støttebehandling af fuglene er vigtig. De har et højt stofskifte og en høj temperatur på 41 grader. De tåler ikke at undvære mad og vand i særligt langt tid, da de bruger meget energi på at holde kroppen i gang.

Varme, ro og gerne væske. Annette laver en sukkerblanding med honning eller sukker, hvor hun lader fuglen drikke stille og roligt fra en 1 ml sprøjte eller giver det med en kro-nål. Det er det første hun gør ved de svage fugle for at hjælpe dem i gang, inden hun begynder at håndtere dem for meget.

Supreme har et opmadningspulver, der er nemt at bløde op og give med 1 ml sprøjte eller kro-nål.

 

Kirurgi

Fugle har ikke den samme hudflora, som pattedyrene, derfor vasker Annette dem ikke inden operation, fordi de også bliver hurtige kolde.

Hun bedøver dem overfladisk ned med en maske. Under operationen har hun en til at stå med fuglen i hånden, som holder øje med vejrtrækningen. Efter operation kommer de under varmelampe, hvor temperaturen er omkring 30 grader.

Undulater er disponeret for fedtknuder, der kan sidde på bryst, bug, vingespidser og kanter. De er svære at få fjernet, fordi der ikke er ret meget hud, hvis de sidder alleryderst på vingen, kan vi blive nødt til at amputere en del af vingen. Annette fortæller, at det er et stort problem blandt Undulater, og hun mener, at det skyldes, at de ikke bliver fodret optimalt.

Annette fjerner også ringe, der er blevet for stramme. Det kan give afsnøring ned til foden.

Frakturer hos de mindre fugle kan fikseres med Vetflex og en træsplint og burro. De er gode til at hele, efter 3-4 uger er frakturen helet.

 

Læggenød

Læggenød er ikke en lidelse Annette ser hyppigt i klinikken. Det er for det meste unge fugle, der skal lægge æg første gang eller svage fugle, der ikke har muskelkraft til det.

Når ejere kommer ind med en formodet læggenød, viser det sig ofte at være en ovariecyste, hvor bugen bliver udspilet eller en abdominal tumor. Har det stået på i en 7-14 dage, er det ikke læggenød, for de bliver rigtige dårlige meget hurtigt, hvor de ligger i bunden af buret. Vi vil kunne mærke ægget eller du kan taget et røntgenbillede.

Ro og varme til fuglen med læggenød. Du kan give et kalktilskud (Calcium-sandoz brusetabletter) og lidt olie op i kloakken, men det kan godt være udfordrende at få et æg ud. Det kan blive nødvendigt at klække ægget, der skal du være sikker på at få alle stykker med ud.

Ved optimal fodring vil risikoen være meget mindre.

 

Fodring

I naturen spiser fuglene en stor variation af frø i forskellige stadier, der indeholder en bred vifte af vitaminer, mineraler og proteiner. Mange af de fugle Annette ser i klinikken bliver fodret ensformigt med frø, der næsten udelukkende indeholder kulhydrater og fedt, derfor kommer de til at mangle aminosyrer. Det giver besked til hjernen om, at de mangler næringsstoffer, hvilket forårsager overdreven foderindtag, der gør at fuglene bliver federe og federe.

Undulater, Nymfeparakitter og Kakaduer er følsomme over for det. Annette anbefaler at køre fuglene over på pellet-blandinger, der indeholder de næringsstoffer, de har brug for. Kan ejer ikke få fuglen til at spise pellets, kan de supplere frøene med frugt og grønt, f.eks. gulerødder og rød peberfrugt, der indeholder A-vitamin. Broccoli og granatæbler, plejer de også at være glade for. Insekter, hytteost, kylling eller hårdkogt æg, kan du også foreslå ejer, så de får proteiner.

Fugle er kræsne, og de spiser, det de er vant til, forklarer Annette. Det er derfor vigtigt at vænne fuglen til at spise varieret, når den flytter ind.

Annette foreslår at fodre med omkring 75% pellets, 10% frugt og grønt, 5% frø.

Ejer må ikke stoppe brat med at give frøblanding. De skal minimum have tilbudt frø morgen og aften, mens de tilvænnes andet foder.

Relevante links

Annettes oplysninger:

Relevante podcasts

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os