Menu
Yvonne Thomsen er uddannet veterinærsygeplejerske, og har arbejdet i smådyrsbranchen i mere end 20 år. Hun har en stor passion for katte og har taget efteruddannelse i katteadfærd hos International Society of Felin Medicine (ISFM).
Yvonne er i dag ansat som katteadfærdsrådgiver og leder af Katteskolen hos DyrlægeRingen på Fyn.
Abonnér gratis i iTunes
Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon
I denne podcast taler vi om, hvad vi kan gøre for kattene og deres ejere for at give dem den bedst mulige oplevelse på klinikken. Vi taler bl.a. om transport af katten og mødet med katten i klinikken, og så giver Yvonne giver helt konkrete tips, der kan gøre dyrlægebesøget mindre stressfuldt for katten (og for ejeren).
Yvonne har skrevet en række artikler i Journalen om kattevenlig indretning, kattevenlige signaler og kattevenlig håndtering. Du kan finde artiklerne i Journalen 2021 ved at klikke på linket her (kræver login).
Yvonne har desuden skrevet 3 klient-handouts om kattevenlig transport, som klinikkerne kan printe og udlevere til klienterne. Der er links til de 3 handouts nederst på denne side under relevante links.
Det kan godt betale sig at investere tid og energi på kattene til at starte med. For jo mere tid og bedre oplevelser kattene får, desto kortere tid vil hver enkel konsultation vare fremover, siger Yvonne.
Det nytter ikke ret meget, hvis vi på klinikkerne er mestre i kattevenlighed og kattehåndtering, hvis katten allerede er vildt stresset, når den ankommer til klinikken. For så kommer vi ikke ret langt med vores teknikker, siger Yvonne.
Derfor er det vigtigt, at vi hjælper ejer med at få katten frem til os i en tilstand, hvor vi kan nå den med vores teknikker.
Allerede når ejer booker en tid hos os, kan vi med fordel give gode råd til, hvordan de får katten i transportkassen relativt stressfrit.
Her har du Yvonnes huskeliste med kattevenlige spørgsmål, som man kan stille, når ejeren ringer for at booke en tid.
Hunde er flokdyr. Det er vi også. Og vi taler lidt samme sprog, siger Yvonne.
Katte er ikke flokdyr, og derfor er de sværere at aflæse end hunde – og mange ejere kender slet ikke til kattens signaler.
Hvis vi uddanner vores klienter i katteadfærd og lære dem at læse kattens signaler, så bliver dyrlægebesøgene nemmere fremover – både for kat og ejer.
Transportkassen skal være stor nok til, at katten kan stå oprejst, ligge ned og vende sig rundt uden for meget besvær. Det vil sige, at hvis man har en maine coon eller norsk skovkat, skal man ofte op i en hundestørrelse for, at der er plads nok.
Det er også en god ide at have en kasse, hvor man let kan tage toppen af, så katten kan blive undersøgt i bunden, hvis den har det bedst med det.
Yvonne anbefaler desuden, at hver kat har sin egen kasse, så den ikke lugter af fremmed kat.
Et tyndt filttæppe eller et håndklæde er fint at lægge i bunden, men man skal ikke lægge tykke uldtæpper, for kattene får det alt for varmt. Hvis man har noget, katten har ligget på i forvejen og som dufter af katten selv, så er det at foretrække. Det gør katten mere tryg.
Nogle katte kan lide, at kassen er dækket til, så de ikke kan se ud, men andre katte har det bedre med at kunne se, hvad der foregår omkring dem.
Man kan starte med at dække halvdelen af kassen med et håndklæde, der evt. er sprøjtet med feromoner eller som dufter af katten selv. Søger katten hen under afdækningen, eller søger den hen, hvor den kan se ud? Hvis den søger hen under håndklædet, så vil den nok foretrække at være dækket helt til.
Det kan være en god ide sprøjte med feromoner i transportkassen, men man skal huske, at det skal dampe af i 15 min, inden man sætter katten ind i kassen.
Crash tests viser, at det er mest sikkert, at kassen står på gulvet bagved forsædet.
Mange sætter fejlagtigt kassen på forsædet og trækker sikkerhedsselen gennem håndtaget, men det er kasserne jo ikke lavet til. Så ved en pludselig opbremsning, rykkes kassen i stykker og det er ikke sikkert for kattene.
At køre i bil og gå ind i transportkassen er noget, vi kan træne kattene i. Det er der bare ikke ret mange ejere og opdrættere, der tænker på.
Når killinger er 2-7 uger gamle, er de særligt sensitive og åbne for indtryk – fuldstændig ligesom hundehvalpe.
Det mest optimale er at træne kattene, når de er helt unge, men hvis det ikke er muligt, kan det også lade sig gøre at træne en voksen kat, siger Yvonne.
Træningen foregår ved, at man gør kassen så attraktiv, at katten selv har lyst til at undersøge den, og så belønner man katten, når den går hen til kassen. Det handler om at dele det op i små bider, så katten får positive oplevelse i kassen og med transporten. Målet er, at katten går frivilligt ind i transportkassen og slapper af under transporten.
Hvis katten skal akut til dyrlæge og man ikke har trænet transport, kan det være en god ide at tage overdelen af kassen, sætte katten i kassen og så sætte toppen på igen.
Mange katte har det også bedre med at blive “bakket ind i kassen”, så opfatter de ikke på samme måde, at de bliver lukket inde.
Det er altid en god idé, at ejer lige går ind og sonderer venteværelset. Hvis der sidder en larmende hund, kan vi tilbyde ejer at gå ind ad en anden indgang, vente i et andet rum eller – allerhelst – komme ind i konsultationsrummet med det samme.
Det er vigtigt, at katten får lov at snuse rundt i lokalet, så den lige kan finde ud af, hvor den er henne og hvad der sker. Det giver en anden ro, når man skal undersøge den.
Man kan med fordel lade katten gå rundt, imens man snakker med ejer og optager anamnese.
Og hvis dyrlægen ikke er klar, kan ejer selv bruge tiden med katten og få den til at falde lidt ned.
Vi skal hilse pænt på kattene, ligesom vi også hilser pænt på ejerne.
Man hilser på kattene ved at trække vejret dybt og roligt, kigge i kattens retning (uden at stirre på den) og blinke meget langsomt, imens man drejer hovedet langsomt til siden. Yvonne forklarer, at det er en høflig måde at fortælle, at man kommer med fred. Det får kattene til at slappe af.
Man kan også række en lukket hånd (ikke knyttet) frem og se, om katten har lyst til at snuse eller gnide sine kinder. Typisk kan man få kattene ud af kassen af sig selv på den måde, siger Yvonne,
Hvis man ikke kan lokke katten ud, og man ikke kan tage overdelen af transportkassen, kan man række hånden ind imellem forbenene og løfte katten lidt op og frem – uden at løfte poterne helt fra underlaget. På den måde kan man “hjælpe” katten ud.
Man skal lade være at trække katten i nakkeskindet. Det gør ondt og det hidser katten op, og giver den en oplevelse af, at du ikke er rar at være sammen med.
Yvonne forklarer, at når du tager katten i nakkeskindet, løfter du samtidig dens forpoter fra underlaget, og det gør også katten usikker. Katte vil gerne have alle 4 poter i jorden, så de har mulighed for at flygte.
Man bør kun tage i nakkeskindet i nødsituationer, såsom at katten er ved at æde en kollega eller er på vej ud af vinduet, siger Yvonne.
Hvis man har en kat, der er helt oppe i det røde felt, skal man give katten en pause eller sedere den. Men kunsten er, at man ikke når dertil.
Vi skal huske på, at kattene ikke er hysteriske eller aggressive. De er bange og kæmper for deres liv.
Har man haft en kat, der er nået op i det røde felt, skal man efterfølgende lægge en plan i forhold til, hvad man gør næste gang. Det er vigtigt at samle op på de her katte, så de ikke får en dårlig oplevelse igen.
Der findes mange kattevenlige tiltag og teknikker, og du behøver ikke nødvendigvis at indføre alt på én gang eller bygge klinikken om, siger Yvonne. Du kan med fordel dele det op i mindre trin.
Du kan starte med at gå ind på catfriendlyclinis.org og registrere din interesse i at blive Cat Friendly Clinic. Herved får du adgang til tekster om indretning af kattevenlige klinikker og håndteringsteknikker. Der findes også videoer med de her teknikker og gratis kurser.
Yvonne fortæller, at de hos DyrlægeRingen har en reol med varer, der adskiller venteværelset i to, så kattene ikke sidder sammen med hundene.
På gulvet har de klistermærker med poter i forskellige farver og størrelser, som fører til hhv. katteområdet og hundeområdet.
Desuden har de en plads på skranken og et bord i selve venterummet, hvor man kan sætte transportkassen, så katten er oppe i højde.
I konsultationsrummene har de også hylder som katten kan gå på. Hvis man vælger at sætte hylder op, skal man bare tænke over at hænge dem forskudt, så kattene selv kan komme ned igen.
