En ny og omfattende EU-forordning om Veterinærmedicin træder i kraft om få uger, den 28. januar 2022 og har stor betydning for dansk lovgivning på flere områder. Overordnet
En ny og omfattende EU-forordning om Veterinærmedicin træder i kraft om få uger, den 28. januar 2022 og har stor betydning for dansk lovgivning på flere områder. Overordnet set har forordningen til formål at ensrette brugen af veterinærmedicin i EU-landene og formindske udbredelsen af antibiotikaresistens.
Forordningen gælder direkte i medlemsstaterne, og det er derfor vigtigt at kende reglerne i forordningen, men også at være opmærksom på nationale regler, da der fortsat også findes regulering her. Som dyrlæge har man pligt til at holde sig opdateret om ny lovgivning.
For at klæde Dyrlægeforeningens medlemmer bedst muligt på afholder foreningen derfor et online informationsmøde om de nye bestemmelser og konsekvenserne for dyrlægernes virke under danske forhold.
Den Danske Dyrlægeforening gennem flere år arbejdet for forenkling og en fortsat reduktion i brugen af antibiotika. Med dette afsæt, er det lykkedes Dyrlægeforeningen at få ændret enkelte meget uheldige forhold undervejs i processen, mens andet ikke har stået til at ændre. Det er Dyrlægeforeningens opfattelse, at forordningen i sin nuværende form bl.a. vil betyde et øget forbrug af antibiotika for visse dyregrupper i Danmark (modsat hensigten) og fratager dyrlægerne muligheden for at tilpasse dosering og behandlingslængde. Disse og andre relevante emner vil adresseres på webinaret, hvor der også vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Deltag i webinaret på Zoom:
https://us06web.zoom.us/j/84442012853?pwd=K1hTcW95dWdDaW1OQlpCQzVRQjdIZz09
Program
19.00 – 20.20
Kl. 20.30-21.00 fortsætter deltagerne ud i 3 forskellige grupper (efter eget valg). Her er der mulighed for at drøfte praktiske udfordringer og dele viden om, hvordan de bedst håndteres inden for de enkelte dyregrupper.
Gruppe 1: Produktionsdyr (Faggruppe Kvæg og Faggruppe Svin)
Gruppe 2: Heste (Faggruppe Heste)
Gruppe 3: Familiedyr (Faggruppe Familiedyr)
Tilmelding er ikke nødvendig.
Bemærk at mødet vil blive optaget og lagt på DDDs hjemmeside bag log in efterfølgende.
Relevant lovstof
Venlig hilsen
Karin Melsen
Fagpolitisk konsulent, Dyrlæge
Virtuelt/online