Menu
Johannes Fogh er dyrlæge fra 2016 og har skrevet speciale om den anæstesiprotokol som Dyrlægegruppen Frijsenborg bruger.
Specialet er skrevet sammen med Daniel Futtrup, Helle Harding (som også var med i podcast nr. 29 om smertebehandling i praksis) og fagdyrlæge Kathrine Kirchhoff.
Specialet er desuden omskrevet til en artikel som udkommer i Dansk Veterinær Tidsskrift senere på året.
Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon
I specialet skriver Johannes og Daniel om, hvilke forhold man skal være opmærksom på ved den drægtige tæve før anæstesien.
Der vil være stor forskel på anæstesien, om det er en brachycephal hund eller en hund med normal snude, fortæller Johannes. Det vil også betyde meget, om tæven har været i fødsel længe eller ej.
Hvis tæven har 1 eller 2 hvalpe, er risikoen for, at de er for store til fødselsvejen forholdsvis høj.
Det kan derfor være nødvendigt at vurdere tæve og hvalpe med røntgen og/eller ultralyd før indgrebet.
Derudover skal man være ekstra opmærksom på hunde med risiko for at udvikle brachycephalt syndrom.
Vi skal være opmærksom på, om blodtrykket falder for meget, da drægtige tæver er i særlig risiko for det.
Progesteron og dets metabolitter kan have en sederende effekt blandt andet ved en modulering af opioid-receptorerne. Det er dog ikke nok til, at det påvirker vores brug af smertestillende stoffer, forklarer Johannes
Respirationen vil også være påvirket af pladsmanglen under mellemgulvet, hvor lungerne kan have områder med atelektase. Vi skal altså være opmærksom på, at tæven ikke altid selv får taget tilpas dybe vejrtrækninger, siger Johannes.
Dertil kommer, at vi skal være særligt opmærksomme på refluks og sørge for at få intuberet tæven hurtigt. Drægtige tæver har markant højere risiko for aspirationspneumonier, forklarer Johannes.
I specialet er protokollen fra Dyrlægegruppen Frijsenberg beskrevet, som den har været til de evaluerede hunde.
Johannes og Daniel har dog to kommentarer i deres evaluering. For det første er der nu registreret et nyt anæstesimiddel, og for det andet kan det diskuteres, hvornår i forløbet, der skal bruges smertestillende.
Johannes nævner, at alfaxalon pt. er det eneste registrerede anæstesimiddel, der er godkendt til kejsersnit.
For det andet kan der være flere fordele ved at give et opioid som eksempelvis metadon i præmedicineringen, da det både reducerer den nødvendige mængde anæstesi og kan være med til at stabilisere tævens cirkulation. Ulempen er dog, at effekten skal reverseres efter forløsningen. Hertil har man brugt naloxon.
Herunder er den protokol med forfatternes forslag til ændringer, der blev vurderet i specialet:
Kan evt. fortyndes i saltvand, hvis mængden bliver for lille til at kunne fordele effektivt.
Hør podcast nr. 93 om bedre smertebehandling før og efter narkose og operation med Tasha McNerney
Hør podcast nr. 96 om de vigtigste parametre i narkoseovervågning med Stephen Cital
Isofluran kan angiveligt bruges med samme sikkerhed, men har en lidt længere clearance end sevofluran.
Hør podcast nr. 112 om at få en bedre opvågningen med Darci Palmer
Ifølge Johannes findes der et enkelt studie, hvor man beskriver at bruge alfaxan som Total Intravenøs Anæstesi. Det beskrives som en reel mulighed, men at der samtidig efter 90 minutter vil være en for høj koncentrationen i blodet på fostersiden.
Her skal man blot være opmærksom på, at tæven ingen smertestillende effekt får, så der skal lokalanalgesien være omhyggeligt udført, ellers skal der supplereres med lav dosis opoid.
Johannes fraråder alle former for alfa-2’ere ved bedøvelse til kejsersnit, da de er direkte forbundet med øget dødelighed for både hvalpe og tæve.
Derfor frarådes både Zoletil, xylazin og dexmedetomidin.
Ketamin og acepromazin kan anvendes, men frarådes, da ketamin nedsætter hvalpenes overlevelse og acepromazin kan give hypotension.
Når man bruger benzodiazepiner i præmedicineringen, vil det forlænge tiden, indtil operationen kan gå i gang, da de typisk er langsomt indsættende, forklarer Johannes. Det vil altså give en unødig øget risiko.
Relevante podcasts:
Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os
