Menu
Angiostrongylus vasorum kaldes på dansk ”fransk hjerteorm”, og er en metastrongylide, der forårsager hjerte- og lungeinfektion hos hunde. Jakob Willesen fortæller her om diagnostik og behandling af infektion med A. vasorum, og så gennemgår han 5 kliniske cases fra praksis.
Skrevet af dyrlæge Søren Drimer PejstruP
I den klassiske præsentation kommer hunden ind med hoste. Omkring 70% af alle hunde med Angiostrongylus hoster og har relaterede symptomer som motionsintolerence og andre gener i luftvejene. Infektionen ses hyppigst hos hvalpe under 18 måneder.
Nyseri er ikke noget, vi typisk kobler til hjerteorm hos hund.
Der er dog nogle lidt mere “skæve” præsentationer, der er værd at kende. Som eksempel nævner Jakob halthed, opkast/diarre og generelt mistrivsel. I mere alvorlige og akutte tilfælde vil parasitten også kunne give blødningsforstyrelser. Som eksempel nævner Jakob en case, hvor eneste symptom var hæmaturi.
Endelig nævner Jakob neurologiske symptomer, hvor det vil være utroligt vigtigt at få udelukket Angiostrongylus-infektion. Der er stor risiko for, at vi mister patienten, hvis vi overser parasitten og blot starter behandling for eksempelvis epilepsi.
Hvis du vil vide mere, kan du kan høre podcastene eller læse artiklerne om haltheder, diarre og epilepsi.
Adulte orm slår sig ned i pulmonærarterien i højre side af hjertet og i pulmonære arterioler.
Hunde smittes ved at indtage værter inficeret med L3 larvestadier. Ova fra adulte orm udklækkes i pulmonære kapillære. L1 larver migrerer til alveoli, hvorfra de hostes op og bliver sunket. Præpatenstiden (tiden fra smitte til parasitten først kan påvises) er 30-60 dage.
Angiostrongylus vasorum smitter ikke til katte og er ikke en zoonose.
Vil du vide, hvordan du diagnosticerer du epilepsi og udelukker andre årsager, så du undgår at give krampe-medicin for at stoppe symptomer på andre sygdomme, bør du høre podcasten eller læse artikel her…
Inficerede hunde kan fremstå raske eller have en mangfoldighed af forskellige symptomer.
De klassiske symptomer er hoste, motionsintolerence, dyspnø og rømmen.
Omkring 70 % af hunde med symptomer vil hoste.
Hunde under 18 måneder smittes oftest.
Ikke klassiske symptomer kan være haltheder, opkast/diarre , mistrivsel, øget blødning herunder hæmaturi og neurologiske symptomer (kramper).
Infektionen forventes ikke at give tydelige mislyd ved auskultation.
Larver kan detekteres i fæcesundersøgelse ved Baermann-metoden, hvor fæces fra 3 på hinanden følgende dage analyseret. Ved kun én fæcesprøve findes kun ca. 30% og lidt flere ved to prøver. Fire prøver giver ikke nævneværdig øget sensitivitet, hvorfor i alt 3 prøver anbefales.
Positiv serologisk antigentest. Testen giver svar hurtigt og er derfor effektiv i tilfælde med stærke kliniske symptomer. Den er desuden mere sensitiv ved langevarige infektioner.
Thoraxrøntgen er ofte indikeret for at vurdere påvirkning af lungevævet og finde eventuel pulmonær hypertension.
Nogle hunde vil vise eosinofili, men biokemiske parametre er ellers uden hjælp for diagnosen, men kan dog tjene om udelukkelse af differentialdiagnoser. Øget WBC (white blood cells) er usædvanligt.
Desuden kan henvisning til udvidet kardiologisk undersøgelse være påkrævet, herunder ultralydsundersøgelse og EKG.
Vil du lære mere om tolkning af thoraxrøntgen, bør du høre podcasten eller læse artiklen her…
Der er pt. beskrevet 3 protokoller for behandling af Angiostrongylus vasorum:
Hundene bør desuden holdes i ro i behandlingsperioden.
Behovet for støtteterapi baseres på antal larver set i Baermann-testen og påvirkningen af lungerne.
Evidensen for brug af steroider er begrænset, men kan bruges for at sænke risikoen for anafylaktiske reaktioner. Steroider er ikke indikeret for milde tilfælde. Der kan bruges ca. 1,0 mg/kg.
Antibiotika vil kun sjældent være indiceret, men kan været fornuftigt for patienter med blødninger i lungerne og/eller feber.
Desuden kan behandling for højresidig hjertesvigt være påkrævet.
Efter endt behandling følges op med kontrol ved samme test som diagnosen blev stillet med (fæces eller serologi).
Ca. 1 ud af 10 vil fortsat være positive efter endt behandling. Disse patienter skal blot behandles igen.
Hundene bør desuden holdes mest mulig i ro i behandlingsperioden.
Labrador-blanding på 4 år er over to døgn blevet tiltagende dårlig. Den puster og er afkræftet. Ved undersøgelsen finder vi flere pettekiale blødninger i sclera, mukosa og subkutant. I dette tilfælde er udredning med serologi for Angiostrongylus klart indiceret.
12 år gammel dalmatiner er begyndt at få tilfælde af kollaps og besvimer. Den er hurtigt oppe igen og opfører sig ellers normalt. Ved almen og neurologisk undersøgelse finder vi ikke noget påfaldende. Synkoper kan være forsaget af både hjerteproblem og pulmonær hypertension, så udelukkelse af Angiostrongylus er i princippet nødvendigt. Dog med hundens race, alder og anamnese er andre diagnoser mere relevante.
6 år gammel Cavalier King Charles Spaniel er umiddelbart klinisk upåfaldende fraset let besværet vejrtrækning. Den havde tiltagende hoste, der var kommet til over ca. 1,5 måned. Her er hjerteproblemer (primært venstresidig hjertesvigt) mest oplagt, og er der den mindste mislyd på hjertet, skal tankerne gå i den retning. Her vil den første og mest relevante udredning være thoraxrøntgen og/eller hjerteskanning.
8 måneder gammel Field Trail Spaniel med konsekvent hoste i ca. 3 uger. Der har ikke været effekt af antibiotikabehandling. Her ville Jakob starte med en Baermann-test, men er ejeren utålmodig og vil have afklaring hurtigt, kan man også køre serologi-testen. Er blodprøven negativ skal Baermann-testen udføres. Det kan altså besluttes i dialog med ejeren.
Islandsk fårehund på ca. 1,5 år, der tidligere var diagnosticeret med Angiostrongylus vasorum ved Baermann-test. 1,5 måned efter behandlingen får hunden igen nedsat præstationsevne. Denne gang er Baermann-testen negativ. Her giver det ikke mening at følge op med serologisk test. Den kan med stor sandsynlighed være falsk negativ. Præpatenstiden gør, at en ny infektion ikke er sandsynlig og derfor er fokus på behandlingsforløbet mere fornuftigt. Behandlingen kan eventuelt gentages.
Du kan lære meget mere om diagnosticering og behandling af hjertelidelser hos hunde i podcastene om hjertemislyde og monitorering og medicinering af hjertepatienter.
