Menu
Katrine Hammer er ekspert i hunde med dyrlægeskræk. Du kan gøre både dit eget og dine patienters liv nemmere, samtidig med at du sparer tid og giver en bedre service. Der er mange fordele ved at have fokus på fear-free konsultationer og at dæmpe dyrlægeskræk.
Hvorfor skal du bruge tid på at undgå dyrlægeskræk hos dine patienter?
Du gør både dit eget og patientens liv nemmere ved at sætte fokus på dyrlægeskræk i din klinik. Vi er konstant udsat for et tidspres i konsultationen, og det kan være et irritationsmoment, når patienten ikke opfører sig ordentlig, så vi kan komme videre i teksten. Men der er også andre grunde til at bruge lidt ekstra tid på de skrækslagne hunde.
Katrine Hammer er hundetræner og veterinærsygeplejerske. Hun har startet hjemmesiden dyrlægeskræk.dk og Facebook siden Dyrlægeskræk, hvor du kan få gode råd og tips til at undgå angste dyr i din klinik.
Hun fortæller i dag om 5 gode forretningsmæssige grunde til at undgå dyrlægeskræk og giver nogle konkrete tips til at forebygge det.
Hunden er blevet en større del af familien end den tidligere har været, fortæller Katrine. Hvis hunden har dyrlægeskræk, kan det få ejer til at trække tiden, inden de kontakter klinikken, fordi de ved, at hunden er bange for at komme der. Hunden kommer til gå lidt for længe med lidelsen, og ofte bliver det en mere omfattende behandling, der skal sættes i gang, end hvis de var kommet lidt før.
Ejer vil også være mindre tilbøjelige til at vende tilbage til klinikken, fordi de har haft en dårlig oplevelse. Katrine siger, at de ikke tænker bevidst over det – det er indlæringspsykologi. Det vil vanskeliggøre opfølgningen på hundens behandling, samt mister du en klient.
Mange hundeejer bliver flove, når hunden ikke står stille, og de kan mærke vores irritation over den. Ejer føler sig som en fiasko, fordi hunden er uhåndterbar, og de har ikke lyst til at vende tilbage, da det viser den værste side af dem selv.
Det kan føre til, at ejer skifter dyrlæge i håb om, at det bliver anderledes et andet sted.
Vi bruger mere tid, når hunden er svær at håndtere. Især når vi skal give os tid til at få hunden til at falde til ro, og det kan være, at det ender med sedation, hvilket springer tidsplanen fuldstændigt. Derudover kræver det også mere personale for at holde hunden, når den er bange.
Det bliver sværere at lave en grundig undersøgelse af patienten, og vi har tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest. Det giver ikke det bedste faglige grundlag for en korrekt behandling.
Mange klinikker er vokset i størrelse og bliver slået sammen, hvilket bekymrer de små klinikker – kan de overleve i konkurrencen? Men her kan man slå sig fast på det nære, trygge og det tætte, hvilket kan være svært for de større steder at opnå.
Katrine fortæller, om en undersøgelse af den nye generation af hundeejer, hvor 8 ud af 10 hundeejere vil skifte dyrlæge, hvis det virker til, at dyrlægen har for travlt. De vil have tryghed og omsorg for deres dyr.
Der vil komme meget mere fokus på dyrlægeskræk i fremtiden, og ejerne vil kigge efter en klinik med det fokus. Altså er det ikke kun, hvad vi kan tilbyde af udstyr og specialister, men hvad vi kan tilbyde hunden, og hvordan vi kan gøre det rart for den at komme på klinikken.
”Fear-free” klinikker er populært i USA ligene. Her får alt personale en uddannelse i at håndtere angste patienter. Katrine forudsiger, at det fokusområde snart kommer til Danmark.
Det kræver en holdningsændring både hos ejer og dyrlæge, fastslår Katrine.
Når vi ser en hund i klinikken, der er skrækslagen og går den anden vej, skal vi ikke grine. Hunden er bange, og det skal tages seriøst.
Vi skal kigge på, hvad vi kan gøre forud for at undgå, at hunden stresser op.
Selvom vi foretager forebyggende ting, skal vi stadig respektere hundens grænser, understreger Katrine, så vi giver hunden en god oplevelse. Ligegyldigt hvor meget Adaptil og Kalm den har fået, skal vi stadig give den afstand, når den har brug for det.
Katrine foreslår, at vi starter med det rareste af undersøgelsen og slutter med det mest ubehagelige, herved får vi ikke udløst angsten med det samme. Prioriter gerne, hvad du vil have gennemført i dag, og læg en plan for, hvordan det skal gøres.
Katrine siger, at vi skal benytte mere sedation i stedet for at holde hunden nede, det er et voldeligt overgreb. Ved at presse hunden igennem en undersøgelse kan vi også ødelægge rigtig meget for ejer derhjemme. Hunden finder ud af, at det ikke nytter at advare (knurre og vise tænder), og den vil derfor springe direkte til bid, Katrine kalder det for aflæring af advarselssignaler.
Det gør det også vanskeligt for ejer at gennemføre behandlingen, fordi vi har skabt en ubehageligt situation i forbindelse med behandlingen på klinikken.
Katrine pointerer, at vi som dyrlæger ofte kommenterer ”dårlig” adfærd i journalen, derved vil den næste person gå indtil hunden med den samme indstilling. Vi får aldrig fundet ud af, hvad det egentlig er, hunden er bange for.
I stedet for kan vi skrive hjælpende råd til den næste dyrlæge eller veterinærsygeplejerske, der skal håndtere hunden, f.eks. det er bedre at undersøge hunden på gulvet eller det er nemmere at klippe negle på den her måde. Det hjælper dem med at håndtere hunden på den bedst mulige måde, så man ikke udløser angsten.
Belønner vi den forkerte adfærd, spørger Søren. Katrine forklarer, at når hunden er skrækslagen, er den uden for pædagogisk rækkevidde, og der er ikke noget rigtig at gøre i den situation.
Hun forklarer også, at vi kan med fordel aflede med godbidder. Hunden lærer ikke noget af situationen, men den bliver distraheret.
Så længe hunden spiser, har vi at gøre med et nervesystem, der er tilstrækkelig afslappet. Nogle hunde vil først have mad efter, fordi de er for stresset til at spise, da det autonome nervesystem har lukket ned for de funktioner, der har med spytsekretion og fordøjelsen at gøre.
Katrine siger, at det i nogle situationer vil give en bedre oplevelse, hvis vi giver hunden tid og får den til at spise godbidder inden. Det kræver lækre godbidder, før den overvinder barrieren.
Dog skal vi huske, at vi stadig kan overskride hundens grænse, selvom den er glad for mad, hvor hunden gradvis bliver mere bange for at komme i klinikken.
Hold øje med hundens signaler! Katrine siger, at du kan nå rigtig langt, hvis du respekterer dens grænser
Katrines informationer:
Relevante podcasts