Basic Exotics: Tilgang til kaniners sygdomme og hvad afføringen afslører med Mette Halck

Basic Exotics: Tilgang til kaniners sygdomme og hvad afføringen afslører med Mette Halck

En kanin med tynd mave, slim i afføringen eller sort afføring har ikke diarre, men kaninens fordøjelse siger alligevel meget om kaninens sygdomme og sundhed


Mette Halck er fagdyrlæge og har taget en masteruddannelse inden for eksotiske hobbydyr. Mette er ansat hos AniCura København Dyrehospital, hvor hun primært beskæftiger sig med eksotiske dyr, herunder fugle, kaniner, marsvin og andre gnavere.

I denne podcast fortæller Mette om sin tilgang til kaniner, der “er gået i stå”, det vil sige kaniner, der spiser mindre eller er holdt helt op med at spise. Mette tager os med helt fra start, når klienten ringer, til optagelse af anamnesen, udførelse af klinisk undersøgelse, behandling og evt. indlæggelse.

Kaniner reagerer på samme måde uanset årsagen

Kaniner, der har det dårligt, har én måde at reagere på; de holder enten helt op med at spise, eller spiser selektivt i en periode for til sidst at holde op med at spise. Tidsperioden kan være meget varierende – noget kommer snigende, og andet kommer meget pludseligt, siger Mette.

Men uanset årsagen, er det livreddende at kunne stabilisere kaniner, der er holdt op med at spise – også selvom du ikke kan behandle det underliggende problem. For bliver de ikke stabiliseret, når de aldrig hen til den dyrlæge, der rent faktisk kan behandle det underliggende problem.

Korrekt fodring kan forebygge mange sygdomme

Nøglepunktet i kaninens fordøjelse er fibre, som driver mavetarmkanalen og dennes peristaltik.

Korrekt kaninkost skal efterligne det, kaninen spiser i naturen. Det vil sige forskellige græssorter, ukrudtsplanter, bark, grene, blade og buske og i mindre grad bær og frugt. Den fiberrige kost giver lang tyggetid, der sikrer lang tid med tand mod tand kontakt. Dette er med til at sikre et tilstrækkeligt slid af tænderne.

Kaniners tænder vokser hele livet, hvorfor korrekt fodring er meget vigtigt. Kindtænderne vokser ca. 2-3 mm pr. mdr. og fortænderne vokser ca. 2-3 mm pr. uge.

Korrekt fodring af kaniner:

  • Hø (Urte-/enggræshø eller enggræs) skal være den primære fødekilde og skal udgøre ca. 85% af kaninen daglige indtag. Kaninen skal have adgang til hø ad libitum. Tilbyd gerne flere forskellige høtyper, da næringsstof- og vitaminindhold kan variere.
  • Bladgrønt (græs, mælkebøtter, spiseligt ukrudt, krydderurter, skvalderkål, bladselleri, grønkål, spidskål, mørkegrønne salater m.m.) skal udgøre ca. 10% af det daglige indtag, svarende til ca. 1 dl blandet / kg / døgn. Frugt og rodfrugter bør kun gives som snacks.
  • Tørfoder (komplette foderpiller) skal udgøre ca. 5% af kaninens daglige indtag, svarende til 1-2 spsk / kg / døgn. Giv aldrig blandet tørfoder som f.eks. müsli, da kaninerne vil selektere i blandingen og dermed mangle visse vitaminer og mineraler.

Det findes to typer kaninafføring: Caecotrofer og normal afføring

Normal afføring

Mette forklarer, at store, ufordøjelige fibre passerer mere eller mindre ufordøjet igennem kaninernes mavetarmkanal, og det giver den karakteristiske normale, lyse, tørre, runde kaninafføring med masser af struktur. Mette fortæller, at det er de ufordøjelige fibre, der stimulerer peristaltikken – og jo flere ufordøjelige fibre, kaninen indtager, desto mere gang i maven kommer der.

Ceacotrofer

Små, fordøjelige fibre samles i tyktarmen og bliver “fanget” i udposninger (haustra). Herfra de passerer de periodevis retur til caecum, hvor mikroorganismer nedbryder de små, fordøjelige fibre. Denne form for fordøjelse giver vindrueklase-lignende, klistrede/slimede, ildelugtende, små klumper af afføring, såkaldte caecotrofer.

Caecotroferne indeholder både protein, B-vitamin, K-vitamin m.m., som bliver optaget, når kaninen æder caecotroferne igen. De næringsstoffer, der ved første passage blev nedbrudt i caecum, kan nu blive optaget i tyndtarmen.

Mette fortæller, at kaniner i naturen spiser caecotroferne nede i deres huler og gange. Det er ikke normalt, at man finder caecotroferne, og dette er derfor et tegn på, at der er et problem.

Hvis kanin fodres med for mange fordøjelige fibre (for stort indtag af forderpiller eller müsli), bliver der produceret mange flere caecotrofer, end kaninen kan indtage. Og så vil man finde caecotroferne i buret, i toiletbakken eller i pelsen/under halen. Caecotrofer, der ikke er blevet spist af kaninen, kan fejlagtigt tolkes som diarre af ejeren.

Andre årsager til ophobning af caecotrofer kan være tandproblemer eller besværet soignering pga. pladsmangel, overvægt, smerter i ryggen m.m.

1. Klienten ringer – hvad er vigtigt at spørge om?

Når klienterne ringer til AniCura Københavns Dyrehospital og fortæller, at de har en syg kanin, spørger sygeplejersken ind til, hvorfor de kommer, hvordan kaninen har det og så beder de ejer om at medbringe afføring. Mette forklarer, at afføringen er en god indikator for, hvordan kaninen har det og om den bliver fodret korrekt.

Hvis ejer kommer ind med store, gyldne, fiberholdige, lyse afføringskugler, betyder det, at der er stort indtag af fiber.

Hvis ejer derimod kommer ind med små, mørke, knoldede afføringskugler, indtager kaninen for få fibre. Det kan være enten fordi kaninen er “gået i stå” eller fordi den bliver fodret forkert.

2. Kaninen ankommer til klinikken

Kaniner er byttedyr, og det kan være enormt stressende for kaniner at skulle dele venteværelse med hunde og katte. Derfor er det en god ide at afskærme kaninerne fra andre dyr i venteværelse.

Hvis det ikke er muligt, kan man evt. sætte kaninen ind i et ledigt konsultationsrum eller alternativt lade den vente ude i bilen.

Ved ankomst får ejer udleveret et skema, som han/hun udfylder i venteværelse. Skemaet omhandler bl.a. signalement (neutralisationsstatus, alder, race), pasning (inde/ude kanin), fodring (piller, grønt, müsli, græs, hø, mængde, type, indtag) osv.

3. Optagelse af en kanin anamnese

Mette fortæller, at langt de fleste sygdomstilfælde hos kaniner skyldes suboptimal fodring og pasning. Ved hurtigt at skimme det udfyldte skema, kan hun hurtigt og nemt identificere en masse problematikker.

Dette sparer tid i konsultationen, som generelt tager længere tid end konsultationer for f.eks. hund og kat, fordi der er en masse ting, man er nødt til at spørge ind til. Det udfyldte skema bliver efterfølgende skannet ind i journalen.

Mette spørger desuden ind til, hvor længe problemet har stået på, hvornår ejer sidst har set kaninen spise, hvad den spiste og hvor gammel den medbragte afføring er.

4. Inspektion af kaninen på afstand

Mette starter med at lægge et håndklæde over transportkassen og kigge “med et halvt øje” inde i kassen uden at røre ved kaninen.

Mette forklarer, at kaniner er byttedyr og derfor ikke vil vise svaghed. Det er en adfærd/instinkt, som er dybt forankret i kaninerne. Og når de bliver lukket ind i en kasse, lige har været ude at køre bil og evt. siddet i et venteværelse med rovdyr, er alarmberedskabet på sit højeste.

En kanin, der sidder inde i kassen og er opmærksom på sine omgivelser med ørerne oppe, kan derfor enten være lige ved at dø eller den kan have det fint. Hvis kaninen derimod er apatisk og ligeglad med sine omgivelser, så er det en sikker indikator for, at kaninen er meget dårlig!

5. Den kliniske undersøgelse step-by-step

Mange dyrlæger bliver en smule berøringsangst, når det ikke gælder hund og kat, men Mette siger, at den kliniske undersøgelse af kaniner og andre eksotiske dyr i store træk er den samme som hos andre hobbydyr.

Gå ikke i panik, men træk vejret og gå i gang med den kliniske undersøgelse metodisk, ligesom du ville gøre med f.eks. hund eller kat.

Der er en masse artspecifikke ting, du ikke nødvendigvis behøver at kende til. Men så længe du kan lave en klinisk undersøgelse og fortælle, hvad du har fundet, kan du nemt spørge en kollega og få hjælp, siger Mette.

Det er en god ide at sørge for et skridsikkert underlag og evt. spørge ejer, hvordan kanin er at håndtere. Nogle kaniner springer rundt, mens andre er søde og let håndterbare. Hvis kaninen er meget livlig, stresset eller dårligt håndterbar, sætter Mette sig på gulvet med kaninen, så der ikke er risiko for, at den falder ned fra bordet.

Stress påvirker mavetarmkanalen i negativ retning, og hvis kaninen er meget stresset, kan du give midazolam 0,2-0,3 mg/kg IM, så får du en mere afslappet kanin under den kliniske undersøgelse og evt. indlæggelse.

Mettes kliniske undersøgelse af en kanin består af følgende:

Palpation af kraniet: Mange sygdomme manifesterer sig som forandringer i kraniet; buler på mandibelgrenene pga. tandbylder, exophthalmus pga. forvoksede tænder og kaniner med hængeører kan få divertikler. Tjek desuden næseryg for forandringer

Palpation af af ryggen: Vurder muskulatur og huld

Palpation af mavetarmkanal: Løft forparten en smule op, lad bagparten hvile på bordet eller gulvet og tryk kaninens ryg ind mod din brystkasse. Hvis kaninen er jumpy, kan du lægge din hage på dens hoved.

  • Ventriklen er altid fyldt på kaniner, og skal føles som en “blød pose med modellervoks
  • Ceacum ligger i venstre side, og skal være moderat fyldt
  • I dorsale og caudale del af colon kan man mærke hårde kaninkugler

Fund, der skal få alarmklokker til at ringe:

  • Dilateret ventrikel eller caecum
  • Hårde strukturer der ikke er kugler
  • Smerter ved palpation

Palpation af blæren. Er den fyldt eller tom? En tom blære kan være tegn på, at kaninen er dehydreret. Størstedelen af kaninens væskereserver ligger i mavetarmkanalen, hvorfor denne vil dehydrere som det første. Derfor giver det ikke mening at tjekke slimhinder og hudtugor, og man skal altid antage, at kaniner, der ikke spiser og ikke har afføring, er dehydreret.

Palpation af uterus er vigtig på intakte hunkaniner. Uteruspatologi er ekstrem hyppig hos intakte hunkaniner over 3 år.

Lymfeknuder er svære at palpere på kaniner

Auskulter hjertet og lyt efter mislyde og mål frekvensen. Det kan være enormt svært at høre mislyde på kaniner pga. den høje frekvens, men det er ikke umuligt.

Auskulter abdomen og lyt efter peristaltik ligesom på en hest

Mål temperaturen: Feber er sjælden hos kaniner, men de bliver hurtigt hypoterme, når de er dårlige. Normalt skal temperaturen være over 38 grader.

Mål nøjagtig vægt hver gang kaninen kommer ind på klinikken. Fordi kaniner skjuler, at de har det dårligt, kan det være svært at spotte et evt. vægttab, hvis man ikke har en “før” vægt.

Inspektion af mundhulen: Kig på fortænderne både forfra og fra siden og vurder okklusion, længde, slid osv. Når Mette inspicerer mundhulen, pakker hun kaninen ind i et håndklæde eller tæppe, i en såkaldt “kanin-burrito”, som forhindrer kaninen i at bakke væk eller komme til skade. Inspektion af mundhulen kræver en god lyskilde, og her kan man med fordel anvende et otoskop med en afkortet øretragt.

Urin pH: Hvis kaninen urinerer på bordet eller gulvet, kan man måle pH vha. urin stix. Kaninurin skal være alkalisk med en pH på 7,5-8. Hvis urin-pH’en er neutral eller sur, er der tale om metabolisk acidose, som er en dårlig prognostisk indikator.

6. Behandling af kaninen, der ikke vil spise

Det er vigtigt at lytte til ejer, når de siger, at kaninen ikke er sig selv, for de skjuler, at de har det dårligt. Og selvom du ikke finder noget på den kliniske undersøgelse, andet end ændret afføring, skal du behandle kaninen som en ileus patient, så du kan rette op, inden det bliver rigtig slemt. Tvivlen skal komme kaninen til gode, siger Mette.

Uanset, hvad årsagen er til, at kaninen er hypo- eller anorektisk, er det nødvendigt at stabilisere den inden evt. bedøvelse og kirurgi.

Den overordnede behandling af kaninen, der spiser mindre eller ikke vil spise, og ikke har dilateret ventrikel, er følgende:

  • Rehydrering
  • Opvarmning, hvis kaninen er hypoterm
  • Smertebehandling
  • Prokinetika (motilitetsstimulerende)
  • Assisteret fodring med fiberholdigt foder

Rehydrering

Når indholdet i mavetarmkanalen dehydrerer og bliver mere og mere tørt, forårsager det obstruktioner, som ikke kan passere videre i systemet. Derfor er det nødvendigt at rehydrere indholdet til flydende supper, så det kan passere videre.

Mette giver initielt 20-30 mL væske/kg SC fordelt flere steder på kroppen for at undgå nekrose. Fordeling flere steder er især vigtigt i små racer såsom hermelin.

Det er vigtigt at opvarme væsken til 38-38,5 grader inden injektion, så man ikke køler kaninen yderligere ned.

Hvis kaninen vil synke væske, kan man med fordel give væske PO. Alternativt kan man give agurk, hvis kaninen vil spise dette. Ananas er et absolut no-go, da det har et højt sukkerindhold, som ernærer clostridier og kan føre til gasproduktion.

Husk også at medregne den væske, du giver ved assisteret fodring.

Opvarmning, hvis kaninen er hypoterm

Sørg for at varme væsken op, før den bliver administreret til kaninen, så den ikke bliver kølet yderligere ned. Mette siger, at det er vigtig, at kaninen er normoterm, inden den forlader klinikken.

Smertebehandling

Mette giver initielt Meloxicam 1 mg/kg PO/SC hver 12. time og 0,5-0,75 mg/kg PO hver 12. time efter hjemsendelse, indtil afføringen er normal. Herefter skal der ske en nedtrapning af dosis over nogle dage under fortsat monitorering af, hvordan afføringen ser ud.

Ved behov kan man eventuelt supplere med Buprenorfin 0,03-0,04 mg/kg hver 6.-8. time PO/IM og gerne buccalt, da der er god transmukosal optagelse.

Hvis kaninen er meget dårlig, kan man give metadon. Det er dog ikke standard, og Mette anvender det kun til operationspatienter eller i tilfælde med dilateret ventrikel.

Prokinetika (motilitetsstimulerende)

Desuden giver man motilitetsstimulerende midler såsom Metoclopramid 0,5 mg/kg IM/PO hver 6.-8. time eller cisaprid (kræver udleveringstilladelse) 0,5 mg/kg PO hver 12. time.

Assisteret fodring med fiberholdigt foder:

For at mavetarmkanalen kommer i gang igen, kræver det, at der bliver tilført fibre, og det kan være svært, hvis kaninen ikke vil spise.

Hvis kaninen ikke selv vil æde, kan man fodre assisteret med fiberholdigt foder såsom Recovery eller Critical Care. Det er dog vigtigt kun at hælde foder ned, hvis du er sikker på, at der ikke er en udspiling.

Instruer ejeren grundigt i, hvordan de skal assistere kaninen under fodring. Ovennævnte produkter skal blandes op med vand og gives med en sprøjte i munden. Giv kaninen pauser for hver 1-2 ml, så den får tid til at tygge af munden og synke. Det er en god ide at afveje den daglige mængde og fordele denne på 4-6 måltider afhængig af, hvor meget kaninen indtager ad gangen.

Formålet med assisteret fodring er at erstatte det fiber, som patienten ellers skulle have indtaget i løbet af dagen. Jo flere fibre der kommer ned i mavetarmkanalen, desto mere gang kommer der i maven og jo mere appetit får kaninen.

Det kan være fristende at give mindre, fordi man føler, der er kommet godt gang i maven, og det skal man passe på med, siger Mette. Assisteret fodring skal fortsætte, indtil afføringen er i normal mængde og størrelse. Herefter kan man nedtrappe assisteret fodring over nogle dage.

Kaninerne bør altid tilbydes foder og må altid gerne spise selv. Når kaninerne begynder at spise selv, vil de ofte foretrække bladgrønt. Og det er okay, at de spiser masser af dette, så længe man gradvist mindsker mængden af bladgrønt og forøger mængden af hø, således hø bliver hovedmåltid.

Behandling af underliggende årsag.

Før man begynder at bedøve eller lave evt. kirurgi for behandling af en underliggende årsag, skal kaninen være både normoterm og velhydreret, og der skal være gang i maven.

Stabilisering af kaninen er derfor livreddende – også selvom du ikke kan behandle det underliggende problem.

Relevante links