bygger du læhegn eller vindmøller når forandringens vinde blæser

Jeg gider ikke høre noget brok. Nu har advaret dig.

Hvis du om nogle år har mistet din forretning til billigere konkurrenter, online services og netbutikker, er det din egen skyld. Du er blevet advaret.

Den gamle dyrlæge som mange kender ham er en døende art. Dyrlægefaget er i forandring og bliver aldrig igen det, det har været. Faktisk går forandringen hurtigere nu end den nogensinde har gjort.

Du kan forsøge at kæmpe imod og få nogle få vil det måske lykkedes, men resten vil komme til at dreje nøglen om. Spørgsmålet er bare, hvem bliver du?

Det er selvfølgelig okay at slå sig i nettet og brokke sig på vej ned. Du kan forsøge at bilde dig selv ind at det er nabopraksis prisdumpings skyld, at klienterne bliver væk og at online services som for eksempelvis telemedicin og prisportaler, der bider i kagen, er skyld i at økonomien ikke tillader faglig udvikling.

Det er bare en illision, du kan blive sur på mig eller andre over, og hvor virkeligheden lurer bag tæppet, men der er muligheder, som du vil se. Du skal bare selv finde den mulighed og den vindmølle, der giver bedst mening for dig. Den skal måske bare stå på en helt anden bakketop, end du regnede med.

 

De udfordringer vi har (og de læhegn vi bygger i dag)

Tiden hvor en enkelt dyrlæge (og hans assistent) kunne lidt af det hele og råde over deres eget område er forbi. Den del tror jeg ikke vi behøver at diskutere mere.

Vi dyrlæger nyder ikke længere automatisk den autoritet vi gjorde engang. Vi bliver i højere grad stillet til ansvar for vores fag. Vores klienter kræver mere af os og stiller større krav til faglige kompetencer. Der bliver stillet spørgsmål ved vores beslutninger og vi bevæger mere og mere i retning af at blive dynamisk servicefag.

Klienterne har ikke længere den samme tilknytning til familiedyrlægen som tidligere og mange har ingen problemer med at køre langt efter en dyrlæge med det rette omdømme. De skifter nemt fra en dyrlæge hvis prisen er vigtig i en situation og til en anden hvis særlig kompetence (eller værdisæt) er vigtig i en anden.

Millennials (Eller generation Y – altså de børn, de er født i starten af 80’erne frem til årtusindeskiftet) forventer i langt højere grad at kunne tage beslutninger selv ud fra deres egne erfaringer. De søger i langt højere grad råd og bekræftelse hos venner og i netværket frem for hos autoriteterne og virksomheder.

Samtidig forventer de også i højere grad at virksomheder tilpasser sig dem og leverer serviceydelser efter deres behov.

Det er set gang på gang i andre brancher og når man ikke følger med hurtigt nok, søger forbrugerne andre veje. Det betyder at når vi som dyrlæger ikke agerer hurtigt nok giver det plads til andre iværksætte, der eksempelvis kan starte prisportaler og telemedicin, der opfylder de yngre generationers efterspørgsel bedre.

 

Hvad gør Dyrlægeforeningen så ved sagen?

”Den Danske Dyrlægeforening ser det som sin allervigtigste opgave at sikre dyrlæger et godt fodfæste på arbejdsmarkedet samt at fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd.”
– Formand Carsten Jensen i DVT

Du kan måske håbe at Dyrlægeforeningen gør noget ved sagen, så du kan gå hjem og koncentrere dig om at være dyrlæge for kald og faglighed, men så nemt bliver det ikke. Der er vist ingen, der reelt tror at foreningen har magten til at flytte en hel generations forventninger, selvom det har været forsøgt i andre brancher.

(For eksempel har plade- og filmbranchen i mange år forsøgt at sagsøge sine fans for ikke at købe nok CD’ere indtil de måtte indse at forbrugerne rent faktisk havde flyttet sig og hellere ville have iTunes, Spotify og NetFlix)

Folk, der kender mig eller har mødt mig til vores MeetUps, ved godt at jeg ikke ligefrem har talt positivt om vores branches evne til at udvikle sig og være innovativ. Alene det at vi nu skal sige til hinanden, at ”nu skal vi være vi innovative, hvad skal vi lave?”, vidner om en mangel på forståelse for, hvad det vil sige.

Nogle er endda hørt mig sige at måske bortset fra musikbranchen og avisbranchen er den danske dyrlægestand noget af det mest fodslæbende, jeg kan komme i tanke om.

Måske er baggrunden dog god nok, for vi er en branche (der om ikke andet i det mindste prøver) at handle evidensbaseret. Vi sætter altså ikke nye rutiner eller protokoller op uden at nogen har bevist for os, at vi kan forvente et bestemt udfald.

Men er ”fodfæste” ikke et ønske om stabilitet og bliver det så ikke en modsætning? Hvis vi ønsker udvikling (og deri forandring) er stabilt fodfæste så ikke det vi vil væk fra?

At være innovativ baserer sig i at man vil udfordrer status quo og tager en chance med noget, ingen andre har prøvet for. Var det afprøvet, var det jo ikke innovation, vel? Det bliver altså modsat når vi skal planlægge at være innovative, men jeg har et forslag til hvad vi så gør længere ned.

Dog er jeg meget mere tryk efter dagens møde på Dyrlægens Dag (i dag d. 7. Okt. 2016), hvor vi diskutere foreningens nye struktur, der netop fokusere på at blive meget mere responsiv.

”Målet med den nye struktur er blandt andet at sikre mulighed for hurtigere beslutninger og dermed gennemslagskraft, der er brug for en stærk og handlekraftig forening” skriver Carsten Jensen også i DVT.

(Faktisk pointerer Frederik Mayland-Smith på Dyrlægens dag, at det ikke sker så tit at en bureaukratisk instans af egen vilje har reduceret sig selv)

 

den danske dyrlægeforening og fremtidens dyrlæge

 

De små praksis har en konkurrencefordel

Mange af de små dyrlægepraksiser (hvad hedder det egentlig i flertal?) både de nogle og de lidt ældre er landet en i konkurrencefordel, som nogle de måske heller ikke helt selv var klar over.

Alle dem, der bliver irriteret, vrede eller skuffede over at de nye konkurrenter tager kunder på et ulige grund (og typisk er det at prisen bliver underbudt, man peger på), mangler at opdage hvordan disse nye kollegaer rammer udviklingen mere rigtigt, end de klassiske praksistyper.

Der findes heldigvis flere gode eksempler på, at du også kan gå i den anden retning og i stedet for at sætte prisen ned for at følge dine naboer, kan sætte prisen op. Når andre har gjort det, kan du selvfølgelig også. Jeg siger ikke at det vil være nemt, men jeg tror ikke på argumenter om at det ikke kan lade sig gøre overhovedet.

Den konkurrencefordel en mindre praksis (næsten automatisk) tilbyder er nemlig en meget mere klar differentiering fra kollegaerne. Det behøver ikke at være højt specialiseret faglig niveau, men alene det at en praksis er kørende kan gøre den konkurrencedygtigt.

Du vælger selv, men jeg gider bare ikke høre på noget brok at de andre kollegaer spiller er fejt spil og tager dine klienter. Det er markedet der ændrer sig og du kan selvfølgelig være sur på mig, dyrlægeforeningen eller på mig, men det kommer ikke til at flytte klienterne.

Jeg kan som jeg har skrevet i sagens natur ikke give dig innovationen, men der ligger et hint i den vrede som nogle forandringer skaber.

Vi kan for eksempel tage diskussionen om MyVet, som er en online portal, der både vækker forundring og dybfølt harme. Jeg mener ikke at det er innovation at slutte sig til dem (den kan du gøre som du har lyst), men der ligger et signal i at forbrugerne opsøger servicen som en mulighed.

Jeg har allerede ovenfor nævnt hvilke andre parameter end prisen, de yngre forbruger kigger efter, og men passende forbeholden nysgerrighed kan man hurtigt blive klogere på hvad forbrugerne forventer af os. I dette eksempel er det (ud over prisen) primært en simplificering af en beslutning forbrugerne ønsker at træffe selv og social bekræftelse i at de træffer det rige valg (via anmeldelser).

 

Hvad er så løsning?

Jeg vil for det første anspore til en hvis nysgerrighed overfor nye muligheder ved at afsøge hvor vindmøllere står bedst, frem for straks at vredt sætte et hegn op.

Du bør desuden nu beslutte dig for hvilken niche du vil servicere. Du kan godt vinke farvel til den dyrlæge, der er god til lidt af det hele. De tog er kørt. Du skal vælge en niche, der er så snæver at der ikke er nogen egentlig konkurrence. Du skal have et monopol på at være dig.

Similar Posts