Menu
Patellaluksation er ofte lejlighedsfund hos hunde. Bliv klogere på, hvordan du undersøger for patellaluksation og hvilke muligheder der er for operation… Patellaluksation forekommer hos alle hunde, men er hyppigst hos de små hunderacer. Jeannette Jalving er kirurgisk ansvarlig på Evidensia Kolding Dyrehospital. Hun fortæller i denne podcast om gradinddeling af patellaluksation samt hvilke muligheder, vi har for behandling.
Fold ud!
Patellaluksation kan i yderste konsekvens føre til smerte, unormal gang og i alvorlige tilfælde, lamelse. Det er dog kun meget sjældent og langt de fleste hunde har ingen eller kun meget få symptomer.
Aflivning betragtes som en sidste udvej og anvendes normalt kun, hvis dyrets livskvalitet er betydeligt og permanent nedsat, og hvis alle andre behandlingsmuligheder er udtømte eller ude af rækkevidde.
Beslutningen om aflivning bør træffes i samråd med en dyrlæge, som kan vurdere hundens tilstand, smerteniveau og udsigter til forbedring med behandling.
En hund kan leve godt med løse knæskaller, og lette tilfælde kan håndteres med fysioterapi, vægtstyring og evt. smertestillende medicin.
Tilstand varierer i sværhedsgrad, og afhængigt af omfanget kan mange hunde håndtere tilstanden med forskellige behandlingsstrategier.
Overordnet set er aflivning sjældent nødvendig udelukkende på grund af patellaluksation, medmindre hunden oplever ekstrem smerte eller andre sundhedsmæssige komplikationer, som ikke kan håndteres effektivt med behandling.
Jeannette fortæller, at det oftest er ved andre undersøgelser, at vi finder patellaluksationerne – altså som lejlighedsfund.
Det kan være en god ide at mærke knæskallen efter på alle hunde, fortsætter Jeannette. Både for at sikre vi husker det hver gang, men også for at få fornemmelse af, hvad der føles rigtigt.
Hundene vil ikke altid vise så tydelige symptomer, at ejer har bemærket det, eller også vil den blot lave nogle små hop, som ikke bliver betragtet som noget større problem – heller ikke af dyrlægen.
Mange ejere er ikke klar over, at deres hund har smerter i bevægeapparatet, fordi de simpelthen ikke ved, hvad de skal kigge efter. Vi skal derfor gøre mere ud af at fortælle ejerne, hvad de skal være opmærksomme på. Du kan lære meget mere om, hvad vi skal kigge på og mærke efter hos hunde, der har smerter eller restriktioner i deres bevægelse, og hvordan vi kan rådgive ejerne til at opdage problemerne tidligt i podcasten her…
Den internationale anerkendte gradinddeling i Jeannettes oversættelse i DVT:
| Grad 1 | Patella kan manuelt luxeres på ekstenderet knæ, men flytter sig straks tilbage |
| Grad 2 | Patella kan luxeres på flekteret knæ, men flytter sig tilbage ved ekstension |
| Grad 3 | Patella er permanent luxeret. Den kan forskubbes til fossaen, men luxeres straks igen. |
| Grad 4 | Patella er permanent luxeret og kan ikke reluxeres. |
Dansk Kennelklubs inddeling af patellaluksationer:
| Grad 0 | Normal, ikke lukseret patella |
| Grad 1 | Patella ligger på plads men kan lukseres manuelt. Patella vender spontant tilbage til normal position, f.eks. når bagbenet bøjes. |
| Grad 2 | Patella kan let lukseres enten manuelt eller spontant. Patella forbliver hovedsageligt lukseret, også under bevægelse, men kan reponeres manuelt. |
| Grad 3 | Patella er permanent lukseret og kan ikke reponeres. |
Ved grad 4, hvor Patella er permanent lukseret, men hunden ikke har symptomer, er det ikke sikkert, at vi behøver at foretage et indgreb, forklarer Jeannette. Når knæskallen sidder fast, kan den ikke gøre meget skade på ledbrusken og formentlig heller ikke gøre så meget skade for knæet.
På samme måde kan en hund med grad 1 patellaluksation også være ugeneret af det, og dermed heller ikke have gavn af et indgreb.
Ved patellaluksationer af grad 2 og 3 vil ledbrusken på femur blive slidt i stykker, og der vil der komme slidgigt i knæet.
Er knæskallen løs allerede i hvalpetiden, kan det være med til at forværre tilstanden. Både fordi der ikke bliver dannet en korrekt sulcus, hvor knæskallen skal ligge og fordi m. quadriceps lægger større pres på vækstfladen distalt på femur. Der bliver altså et pres, der sænker væksten medialt og et lettet pres øger væksten lateralt.
Ved begge disse operationer åbner kirurgen slet ikke op til ledet, fortæller Jeannette.
Ved imbricationen sættes opstrammende ligature i ledkapslen, så knæskallen bliver trykket ned i sulcus. Med en patella-fabella sutur bliver knæskallen tøjret med en anker-sutur til sesamknoglen bag knæet.
Ved en Crista tibia flytning flytter man den forreste kam på tibia lidt til den ene eller anden side. Det er her det lige ligament sidder fast så incisionen for senen flytter med. På den måde kan trækket i senen komme korrekt hen over sulcus på Femur.
Der er flere måder at lave sulcus plastic på. Her løfter men ledbrusken på femur under patella, fjerner noget af knoglen i dybden og lægger brusken tilbage henover. På den måde får patella en dybere fure at ligge i. Ulempen kan være, at sulcus med tiden udjævnes og hunden dermed mister effekten af operationen.
Internationale eksperter eksperimentere med at lave oprettende kirurgi på både femur og tibia. Metoden går ud på, at man fjerner et lagkage-formet stykke af knoglen så vinklen af resten af knoglen bliver rettet op. Jeannette fortæller at den slags er utrolig svært at få gjort præcist nok.
Metoden Ridgestop er nyere metode, hvor Jeannette sætter et plastikimplantat på kanten af femurkondyllen og på den måde forhøjer kanten til sulcus. Metoden kan desuden kombineres andre operationsteknikker.
Jeannette anbefaler normalt ejeren til en knæopereret hund, at den skal holdes i ro op til 6 uger. Med denne metode, kan det være svært for ejeren allerede efter små 10 dage, hunden begynder at bruge benet normalt. Jeannette har desuden også en oplevelse af at hundene er mindre plaget af denne metode.
Jeannette forklarer, at vi skal være opmærksomme på de sædvanlige tegn på infektion: Varme, rødme og unaturlige hævelser. Der må under ingen omstændigheder være suppuration fra sådan et sår.
Der kan dog naturligt være en mindre hævelse proximalt ved incisionen.
Det vigtigste er dog, at hunden holder sig i ro, så Jeannette snakker med ejeren om aktiv fodring og ture i cykelvogn.
Ved Ridgestop-metoden er der ikke meget genoptræning, da hundene ofte bruger benet normalt hurtigt. Ellers er Jeannette glad for at bruge luftmadrasser til hundene, så de lærer at stå på benet og stole på, at det kan bære igen.
Cavaletti-øvelser er også en god ting for mellemstore og store hunde. Det kan for eksempel gøres ved at lægge en stige ned og lade hunden gå hen over den. Hunden skal altså løfte benet 5-10 cm og samtidig placere det præcist mellem trinene.
Desuden skal al motion foregå i snor. De må kun gå korte ture og legetøjet skal samles sammen.
For at undgå slidskader og problemer, bør hundene være forberedt på de opgaver, de bliver sat overfor. Hvis du vil lære mere om fysioterapi som smertebehandling, bør du absolut høre podcasten eller læse artiklen her…
