Slanger har også navler, men ingen ører, fortæller slange-dyrlæge Bo Andersen. Få det basale overblik over hvad alle dyrlæger og VSP’er bør vide om slanger.


Faglig viden, protokoller og praktiske tips til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt – uden at gå på kompromis med familien eller tiden med patienterne.

Deltag her…

Kort om slangers afføring

  1. Karakteristika ved slangeafføring: Afføringen fra slanger kan være ildelugtende og indeholder ofte rester som knogler, da slanger spiser hele byttedyr. Afføringens udseende varierer baseret på slangeartens diæt.
  2. Risici ved kontakt: Kontakt med slangeafføring kan indebære risiko for salmonellainfektion, især hvis man ikke overholder god hygiejne som håndvask efter håndtering.
  3. Forebyggende foranstaltninger: Det anbefales at vaske hænder grundigt efter at have håndteret slanger eller deres afføring og at opretholde god hygiejne for at forebygge spredning af bakterier som salmonella.

Slanger har også navler, men ingen ører, fortæller Bo Andersen. Han er exotic dyrlæge ved AniCura Dyrehospital City Syd.

Bo har altid haft slanger selv og har valgt at beskæftige sig med disse mærkværdige dyr i sin hverdag. Han forsikrer, at slanger deler nogle af de samme fysiologiske og anatomiske træk, som vi har lært om hos hunde og katte.

Bo gennemgår i dag den kliniske undersøgelse, og hvilke forandringer vi skal være opmærksomme på, hvis vi får en slange ind i klinikken.

Slanger som hobbydyr

Slangers interaktion med omverdenen er anderledes end hos katte og hunde. De er ikke sociale dyr, men de har en fysiologisk interesse i at være vores hænder, hvis omgivelserne er kolde.

Typer af klienter spænder vidt. Nogle ejere er erfarne avlere og kommer sjældent, mens andre har begrænset indsigt i pasning af slanger. Slanger kan købes hos dyrehandlere, hvor klienter ikke får tilstrækkelig vejledning. Ejerne kan få stor tilknytning til deres slanger, og det skal vi huske at anerkende.

Slangers anatomi og fysiologi

Den anatomiske opbygningen af slangen minder på mange måder om pattedyrs, bare mere langstrakt, men fysiologien er lidt anderledes.

Deres måde at styre stofskiftet på afhænger af den omgivende temperatur. De er ektoterme – altså afhænger kropstemperaturen af omgivelserne. De har brug for en ekstern varmekilde for at opnå den temperatur, der er optimal for deres fysiologiske processer.

Det varierer fra art til art, hvordan den omgivende temperatur skal være. Bo anbefaler, at man sætter sig ind i pasningen af de 4-5 arter, der er mest hyppige i klinikken f.eks. snoge (hornsnoge) og kvælerslangerne (kongeboa, kongepyton).

Sanseorganer

Tungen har ingen smagsfunktion, det er udelukkende et lugteredskab, der passer op i et hul i ganen, som hedder Jacobsons organ. Tungespillet hos slangen er en form for sondering af lugte i omgivelserne. De har dårligt syn, derfor er de meget afhængige af lugteorganet.

Henover cornea i øjet har slangen et gennemsigtig skæl, som Bo også kalder for brillen. Det giver god beskyttelse overfor fremmedlegemer, og de behøver ikke at blinke. Brillen kan give problemer i forbindelse med hamskifte, hvor den tilbageholdes og kan lægge sig i flere lag. Her vil du se en uklarhed hen over øjet. Brillen vil også være uklar i forbindelse med hamskifte. Det inderste skæl, må ikke pilles af, da det vil give et permanent åbent øje, der er meget sårbart.

Slanger har ingen hørelse og ingen ører, men de opfanger vibrationer med deres indre øre.

Luftveje

Luftrøret sidder forrest i munden og er beskyttet under tungen, herved kan de indtage store fødeemner uden at kompromittere vejrtrækningen. Lungerne er langstrakte og placeret i den forreste del af kroppen. Hos de fleste slanger er det kun den ene lunge, der er veludviklet.

Kredsløbet

Hjertet ligger ca. ¼ nede i kroppen. Den har kun 3 kamre – 2 forkamre med en fælles ventrikel. Inden i den fælles ventrikel, er der en form for fure i muskulaturen, der opdeler iltet og uiltet blod.

Hjertet slår 20 slag pr. min. Bo fortæller, at slanger har et utroligt lavt blodtryk, derfor kan man tage blodprøve direkte fra hjertet uden forårsage hjertetamponade.

Mavetarmsystemet

Munden har en fleksibel underkæbe, hvorved slangen kan gabe over store fødeemner. De sluger føden i et stykke. Bo siger, at det kan være lidt af en udfordring at kigge dem i munden, men det skal vi forsøge.

Slanger har et simpelt mavetarmsystem med kraftig mavesyre, der skal nedbryde intakte fødeemner hurtigt. Hvis slangen bliver holdt for koldt, vil det gå ud over fordøjelsen. Mavetarmindholdet kan rådne, hvis der ikke er optimale temperaturforhold og i sidste ende medføre slangens død.

Gattet/endetarmsåbningen

Gattet er en samlet åbning for urin, afføring og kønsorganer. Det er en kompliceret struktur, derfor er skader på gattet farligt.

Slanger har ingen urinblære. Urinen løber direkte fra urinlederen ned til enden af endetarmen og kommer ud sammen med afføringen som en klat. Klatten minder meget om fuglens klatter. Den mørke del er afføringen, mens den hvide del er udfældet urinsyrekrystaller. Hos en slange, der ikke spiser særlig meget, men stadig drikker, vil den hvide klat være større.

Bo fortæller, at det typisk tager 7 dage efter en fodring, før vi ser afføring, og det tager endnu længere tid hos de store slanger.

Ved gattet har vi mulighed for at kønsbestemme. Det kan være svært. Hannerne kan være en smule bredere bagved gattet, forklarer Bo. Hos de helt små slanger, kan vi kønsbestemme ved at lave en ”popping”, hvor man presser lige bag ved gattet, dermed presses de to hemipenis ud.

Hemipenis er udelukkende et parringsorgan, der ikke har nogen betydning for urinering. Ved skader på hemipenis kan vi amputere dem. De sidder inverterede i gattet.

Kønsbestemmelse kan også gøres med en sonde. Du skal vide, hvad du laver, siger Bo, ellers kan man gøre meget skade. Bo måler, hvor mange haleskæl han kan bevæge sonden caudal. Ud fra det kan han afgøre, om det er en inverterede hemipenis (7-12 skæl) eller en form for blindsæk, han bevæger sig ned i (ca. 4 skæl).

Faglig viden, protokoller og praktiske tips til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt – uden at gå på kompromis med familien eller tiden med patienterne.

Deltag her…

Den kliniske undersøgelse af slangen

Bo fortæller, at den hyppigste henvendelsesårsag hos slangerne er anoreksi. Her skal du være opmærksom på at Kongepyton har lang vinterfasteperiode, men ellers er en grundig mundhuleundersøgelse også indikeret. Dog skyldes anoreksien ofte suboptimal pasningen af slangen, derfor er en anamnese meget vigtig. Andre henvendelsesårsager er sår, dårlig hamskifte og luftvejssymptomer.

Anamnesen

En god anamnese er det vigtigste! Bo siger, at det går halvdelen af konsultationen med, og du kan ofte få diagnosen ud fra anamnesen.

Opfordr gerne slangeejerne til at have en bog, hvor de nedskriver:

  • Hvornår slangen fodres.
  • Hvornår slangen sidst har haft afføring og udseende.
  • Hvornår slangen skifter ham.

Det gør det nemmere for ejerne at opfange ændringer.

Eksempler på anamnesespørgsmål, som Bo stiller:

  • Hvornår er problemet opstået?
  • Terrariets indretning (skjulesteder?)
  • Temperatur.
  • Varmekilde.
  • Fodring – med hvad og hvornår?
    • Små slanger 1 gang i ugen
    • Store slanger op til hver 2.-3. måned
  • Sidste hamskifte?
  • Sidste afføring og udseende?
  • Bevægelsesmønster – fødesøgende, hvor opholder de sig?

Under anamneseoptagelsen får Bo afklaret, hvor meget ejer ved om pasning af slanger. Han bruger tid på at opbygge et tillidsforhold og følger også op på behandlingen. Fordi slanger har et lavt stofskifte, skal de også behandles over langt tid – helt på til et halvt år, og det kræver tålmodighed.

Vurdering af bevægelighed

Bo anbefaler, at spørge ind til temperament, inden du griber fat i slangen. Bo fikserer slangen bag hovedet med den ene hånd, og støtter den med den anden hånd, indtil han har en fornemmelse af temperamentet.

Lad slangen bevæge sig mellem dine fingre for at vurdere koordinationsevnen, bevægelse og styrke. Slanger skal være spændstige, og de bruger tungen til at orientere sig. Vurder slangens aktivitet, der er variation mellem slanger – snoge er meget aktive og hurtige, mens kvælerslanger er mindre aktive, men de skal stadig kunne holde sig fast og bevæge sig.

Inspektion af huden

Brillen henover øjet skal være klar, men kan være uklar i forbindelse med hamskifte. Inspicer huden – hvordan er farven? Farven falmer gradvist efter hamskifte, og lige inden hamskifte har de en grålig tone og er uklare i huden.

Er der tegn på brandsår efter varmelegemer eller bidskader efter fodring med levende føde? Slanger kan også få skælbetændelse, der er små forandringer i skællene under bugen, som typisk vil opstå i forbindelse med for fugtigt miljø

Inspektion af gattet

Undersøg gattet grundigt. Det skal være pænt og lukket og uden prolabering af hemipenis.

Her vil du også kunne se ektoparasitten blodmider, der også kan ses ved øjnene. Blodmider er normalt ikke sygdomsfremkaldende, men er irriterende for slangen og kan transmittere slangens virussygdomme. De kan være vanskeligt at komme af med, og i stort antal kan de give sygdom, derfor skal de behandles.

Bo bruger Frontline spray på en klud, som slangen tørres over med. Han anbefaler, at behandle omgivelser med Frontline og efterfølgende kraftig rengøring og udluftning. Bo fortæller, at Frontline forgiftninger kan forekomme, men det skyldes optagelse af dampene over lungerne og ikke gennem huden.

Inspektion af mundhulen

Bo afslutter sin kliniske undersøgelse med at inspicere munden, fordi det er det mindst behageligt.

Han åbner munden ved at holde den ene hånd bag ved hovedet og åbner forsigtig med 1 ml sprøjte, der sættes på tværs. Du må ikke presse for hårdt med sprøjten, da det kan beskadige slangens fine tænder.

Mundens slimhinde skal være normal af farve og fugtig uden ekssudat. Der må ikke være belægninger eller tegn på inflammation. Hvis man har kæmpet med at åbne munden, kan den være mere fugtige, fortæller Bo.

Derudover skal du inspicere luftrøret, der ligger mellem kæbegrenene forrest i munden. Tungeskeden, som ligger i forbindelse med luftrøret. Ganen, der har en normal ganespalte pga. lugteorganet.

Bo understreger, at et mundhuleproblem har nemt ved at blive et luftvejsproblem.

Kliniske tegn på problemer i mundhulen:

  • Bobler fra næse eller mund
  •  Slangen gaber pga. gener fra munden
  • Åbner munden for at trække vejret. De trækker normalt vejret udelukkende gennem næsen.

Relevante Links

Bo Andersens oplysninger:

Relevante podcasts

Similar Posts