Menu
Otitis externa er en meget almindelig sygdom hos hunde. Dyrlæge Rikke Nyeman fra Husum Dyreklinik giver i denne podcast en praktisk guide til diagnosticering og behandling af otitis externa hos hund.
Abonnér gratis i iTunes LYT PÅ SPOTIFYGuide: Lyt nemt til podcasten på din telefon
Rikke siger, at det kan være svært at nå det hele i én konsultation. Hun har nogle konkrete råd til, hvordan du kan strukturere konsultation og kontrol af otitis externa, så du alligevel kan nå det.
Rikke siger, at du kan have fokus på tidligere dermatologiske problemer, da hovedparten af øreproblemer og øregangbetændelser hos hunde stammer fra allergier. Informationer om hundens livsstil og hverdag kan også være gode i den sammenhæng.
Spørg gerne direkte til udvalgte områder på kroppen: Slikker eller bider den poter? Kører den på numsen?
Spørg også til, hvornår det startede.
(Mit eget hint: Spørg til, hvornår ejer ”bemærkede problemet første gang”. Det giver oftere et mere ærligt svar og informationer om opstartsfasen frem for, at ejer forsøger at gætte på, hvornår det startede.)
Rikke foreslår også at bede ejeren om at graduere kløen på en skala fra 1 – 10, så du kan følge udviklingen og samtidig får en fornemmelse af, hvor generende ejer synes, problemet er.
For katte er det desuden godt at spørge til symptomer fra luftvejene, da polypper og ascenderende infektioner er hyppige.
En grundig anamnese er vigtig, når man har en hudpatient, og der er nogle helt essentielle elementer, der skal indgå. Klik her og hør podcasten eller læs artiklen om en bedre dermatologisk anamnese…
Lav først en klassik klinisk undersøgelse med fokus på huden. Se i poter, under forben, på maven og under halen.
Du kan også lave en udførlig neurologisk undersøgelse, men notér dig som minimum: Hoved- og ansigtssymmetri, pupilstørrelsen, blinkhinden og menace-respons.
Rikke har desuden en vigtig pointe: Bemærk også om hunden kan høre.
Palpér desuden øregangen udenpå for at vurdere, hvor meget ødem, fibrose og/eller kalcifikation der er i området.
Huden i øregangen skal være lyserød og glinsende med en glat vinklet tragt. Den vertikale kanal har en bredere diameter end den horisontale.
Trommehinden skal være intakt og gennemsigtig, men kan være skjult hvis øregangen er hævet, stenotisk eller fyldt med indhold.
Vær forsigtig ved otoskopien og få en øvet holders hjælp fra starten. Hvis du først har ramt noget forkert, kan undersøgelsen være slut, før du kommer i gang.
Noter dig også hvor mange hår, der er i øregangen. Manglende hår i et ulcereret øre kan skyldes keratin-nedbrydende enzymer dannet af gram-negative stave.
Vurdér også lugt og udseende af ørevoksen.
Det er en god ide at lave cytologi på alle dine øre-patienter, mener Rikke. Det er godt af flere årsager:
Tag en almindelig vatpind og rul en stribe ørevoks fra hvert øre. Rul striben fra venstre øre på venstre side af objektglasset og striben fra højre på højre side.
Du får den mest repræsentative prøve fra bunden af den vertikale øregang.
Cytologi af øresvaber ved otitis externa er en effektiv måde at vurdere behandlingen og komme hurtigere i mål med ellers frustrerende patienter. For at spare tid kan du, som her, lave begge svaberprøver på samme præparatglas.
Kokke-formede bakterier ved øregangsbetændelse hos hund. Her med synlige DNA-strenge som tegn på inflammatoriske proces. Foto af dyrlæge Rikke Nyeman Hansen
Malassezia spp. som svamp i øret hos hund med otitis externa set i lysmikroskop. Foto af dyrlæge Rikke Nyeman Hansen
Varm glasset ved at holde en lighter under indtil glasset føles varmt.
Farv præparatet med din normale præparat-farve og kig på det med stærk forstørrelse (60x eller 100x olie-immersion).
Rikkes guidelines er, at der er indikation for behandling, hvis du finder mere end:
Du må desuden ikke kunne finde neutrofile direkte eller DNA-strenge fra ødelagte neutrofile i præparatet. Kan du det, er det også indikation for behandling.
Rikke anbefaler altid en kontrol-konsultation med en ny svaber for at følge behandlingen til dørs. Svaberprøven laver hun for at have en mere præcis monitorering. Hvis man blot kigger ned i øret oppefra, kunne ejeren måske lige så godt have gjort det selv.
Som argumentation siger Rikke ofte, at det jo er billigere at få en kontrol og finde en ordentlig løsning fra starten, frem for at skulle betale for en ny konsultation om 4 måneder.
Ved tilbagevendende øregangsbetændelse er eller behandlingsfejl, vil det også være nødvendigt med en bakteriedyrkning og resistensbestemmelse. Det udfører Rikke på det her tidspunkt for at finde blandt andet Pseudomonas spp. og andre.
Øret skal fyldes helt op med ørerensemiddel og det skal naturligvis masseres ned. Rikke anbefaler at udføre rens på den ene side og lade ejeren gøre det på den anden.
Varm eventuelt øredråberne op i hånden først.
Rikke anbefaler følgende ørerensemidler:
Valget af medicinske øredråber skal baseres på det formodede agens, men da medicin bliver hældt direkte ned ovenpå infektion, viser det sig dog at være uden den store kliniske forskel.
Alle tilgængelige præparater kan ses på medicintildyr.dk
Otitis externa er næsten altid sekundært til en anden lidelse. Dog kan otitis externa hos hund opstå, hvor prædisponerende faktorer kombineres med sekundære.
For at kunne behandle otitis externa effektivt, skal den primære årsag findes og håndteres.
Primære faktorer er:
