Undgå kalkmangel og kejsersnit med to simple kosttilskud, men... gør det rigtigt! med Anne Egede

Undgå kalkmangel og kejsersnit med to simple kosttilskud, men… gør det rigtigt! med Anne Egede

Kalkmangel hos hunde og kejsersnit kan iflg. Anne Egede undgås i mange tilfælde med tilskud af sukker og kalk. Kan en hund mangle kalk? Kan en tæve få for meget kalk? Hvor meget kalk skal en hund have?


Nyhedsbrev For Dyrlæger

Faglig viden, protokoller, inspiration og fiduser til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken.

[thrive_2step id=’6726′]Klik og vær med…[/thrive_2step]

Anne Egede har gennemført det meste af dyrlægestudiet, men er ikke blevet dyrlæge – hun har dog indsigt og baggrund i vores faglighed. Til gengæld har hun opdrættet hunde i over 30 år, undervist på diverse hundekurser i flere klubber og foreninger, holdt foredrag og skrevet bøger om forskellige aspekter af hundelivet. 

Annes seneste bog, Hundeopdræt – Tæven – Parring, drægtighed og fødsel, handler om reproduktion og er målrettet alle hundeopdrættere, men også almene dyrlæger.

I denne podcast taler vi om management af tæven omkring fødsel, herunder hvordan man undgår kalkmangel og kejsersnit med noget så simpelt som tilskud af kalk og sukker. 

Man kan forebygge og undgå mange fødselsrelaterede problemer

Der sker mange fysiologiske ændringer i tævens krop under drægtighed; hæmatokritten falder, insulintolerancen bliver ændret og immunforsvaret bliver svækket.

Hvis man har en grundviden om basal reproduktion, kan man forebygge og undgå mange problemer ved bl.a. at give tæven fred og ro og fodre korrekt under drægtigheden, siger Anne.

Giv tæven ro de første 3 uger efter parring

Implementering af embryonerne sker først ca. 3 uger efter parring. Og det er dokumenteret, at der er sammenhæng mellem tævens aktivitet i denne periode og kuldstørrelse.

Anne forklarer, at hvis tæven er meget aktiv og farer rundt på dette tidspunkt, er der risiko for, at tæven får færre hvalpe.

Det er derfor vigtigt, at man tager de nødvendige hensyn og lader tæven få ro fra parring til embryo-implementering i endometriet ca. 3 uger senere.

Korrekt fodring af den drægtige tæve

Fodringen er vigtig, og flere studier viser, at der er en sammenhæng mellem korrekt fodring og reproduktions-/fødeevnen hos tæven, siger Anne.

Den drægtige tæve skal fodres med et godt hvalpefoder, der har et tilstrækkeligt højt indhold af kulhydrater.

Der sker ikke den store vækst de første 30 dage af drægtigheden, men herefter sker der en enorm fosterudvikling. Og hvis man ikke sørger for at fodre korrekt, får man problemer i slutningen af drægtigheden.

Fostrene ernærer sig udelukkende af glukose, som diffunderer over placenta, og drægtige tæver har derfor brug for kulhydrater. Tæven kan selv omdanne fedt og protein til glukose, men har ikke kapacitet til at omdanne det i den hastighed, hvalpene kræver.

Anne fortæller, at mange folk har en tendens til at fodre kød og protein i stedet for kulhydrat. Ligeledes vil mange gerne fodre med kornfrie produkter, men de indeholder simpelthen ikke kulhydrat nok til at ernære den drægtige tæve. 

Mange tæver får svangerskabsforgiftning typisk pga. mangel på kulhydrat, og ofte bliver det ikke opdaget, fordi der ikke er fokus på det, siger Anne. Kulhydratmangel kan ligeledes medføre svage veer eller helt mangel på veer, som ofte ender i kejsersnit.

Tilskud af kalk og sukker til den drægtige tæve

Sukker og kalk er to vigtige spillere. Kalk giver styrke til veerne, og sukker giver energi til at holde ud, siger Anne. 

Tilskud af sukker under drægtighed

Blodsukkeret er generelt lavere hos drægtige tæver, og for lavt blodsukker vil i værste fald kunne forårsage svangerskabsforgiftning. De tæver, der er nedstemte og ikke vil noget, mangler typisk glukose. Tæverne går ofte sukkerkold i slutningen af drægtigheden, fordi der simpelthen ikke er flere ressourcer tilbage, fortæller Anne.

Det er en god ide at måle blodsukkeret hos tæven, når/hvis hun kommer til kontrol i slutningen af drægtigheden, så man kan nå at rette op på det.

Hvis blodsukkeret er for lavt, kan ejer selv give sukker i form af æggesnaps, sirup eller lign. Alternativt kan man give Ringer laktat IV – det er drop of choice til disse tæver, siger Anne.

Tilskud af kalk under fødsel og laktation

Hundeejeren skal give kalk fra det øjeblik, de fornemmer, at tæven er på vej ind i opblokningsfasen og fortsætte indtil hvalpene begynder at spise selv.

Et tegn på, at fødslen er nært forestående, er et fald i tævens kropstemperatur på ca. 1 grad, ca. 1 døgn før fødslen.

Kalk medvirker til, at opblokningen sker hurtigere, cervix åbner hurtigere og hele forløbet forløber nemmere for tæven. Det er for sent at give kalk, når første hvalp er født, siger Anne.

Det er vigtigt, at man ikke giver kalk under hele drægtigheden, men først når opblokningen starter. Hvis man giver kalk under hele drægtigheden, vænner tævens krop sig til, at der er kalk nok og den homeostatiske mekanisme bliver dermed hæmmet. Det medfører, at tæven ikke frigiver nok kalk, når tæven føder.

Lakterende tæver har brug for kalk, og man skal derfor fortsætte med at give tilskud af kalk indtil hvalpene begynder at spise selv.

Anne anbefaler at give kalk brusetabletter under fødsel, da de bliver hurtigere optaget end almindelige kalktabletter, som er tilstrækkelige under laktation. Begge dele kan købes i håndkøb. Opløs brusetabletten i lidt vand og giv det i munden med en sprøjte. Hvis tæven ikke bryder sig om det, kan man evt. opløse en smule leverpostej i vandet.  

Lav fødselsvægt og lang fødsel er de to primære dødsårsager hos hvalpe

Hvalpe, der dør, har enten været længe om at komme til verden eller haft en lav fødselsvægt.

En lang fødsel kan man i en vis udstrækning eliminere med kalk, siger Anne. Det er ærgerligt at miste hvalpe til noget, der kunne have været løs med kalk.

Det er ofte de store, fine hvalpe, der går til, fordi de er længe om at blive født. Lang fødselstid stresser hvalpen og giver risiko for, at hvalpen sluger fostervand og defækerer i fostervand, hvilket giver risiko for lungeinfektion.

Hvalpe med lav fødselsvægt skal med det samme have ekstra ernæring med sonde eller sutteflaske inden for 48 timer.

Sukker til hvalpe

Hvalpe kan ikke oplagre ret meget glukogen, og derfor opbruger de hurtigt deres lagre. Af en grund er det vigtigt, at man giver hvalpe glukose.

Sukker er simple kulyudrater, som giver energi uden at mætte, og derfor påvirker det ikke hvalpenes appetit, forklarer Anne.

Hvis en opdrætter kommer med en lille hvalp, som er trist og har det skidt, kan sukker ofte gøre underværker. 

Man kan enten give PuppyBoost eller lign. kommercielle produkter eller alternativt smøre sirup, honning eller syltetøj på gummerne. Hvalpe har ingen synkerefleks, før de er 14 dage gamle, og sukker optages let over slimhinderne.

Postpartum smertebehandling

Mange tæver er, forståeligt nok, ømme efter fødsel, hvilket kan gøre dem rastløse, selvom de får sukker og kalk nok.

Det kan være en god ide at smertebehandle, hvis fødslen ellers er forløbet godt, men tæven ikke falder til ro på trods af sukker- og kalktilskud.

Anne fortæller om et svensk studie, der har vist, at carprofen (NSAID) er stort set risikofrit for hvalpe. Man kan bruge det i op til 5 dage, dog er der let forhøjet risiko ved brug, hvis tæven har mastitis.

Relevante links

Online kurser for dyrlæger

Målrettede og praksis-orienterede kurser med læringsgaranti

Klik her…