I denne podcast om gode og dårlige jobsamtaler får du konkrete tips til jobsamtalen, der får dig til at brænde igennem og være én man husker positivt. Kristian Koch er foredragsholder og coach hos Presentation Skills. Kristian coacher både erhvervsfolk og private i kropssprog og sceneoptræden med fokus på at formidle troværdige budskaber. Desuden udvikler han online-kurser, hvor du kan lære meget mere om dagens emne.
I dag fortæller Kristian om, hvordan du får styr på nerverne, så du kan brænde igennem til jobsamtalen. Vi snakker om, hvad nervøsitet er og hvad den gør ved os, og så giver Kristian en guide til jobsamtalen med gode råd til, hvad du kan gøre med dit kropssprog for at give et godt indtryk.
Når vi skal til jobsamtale, lægger vi et enormt pres på os selv og det gør, at mange af os performer dårligere. Kristian fortæller, at det faktisk kun er 5%, der performer bedre under pres.
…og bogen om de bekymringer dyrlægestuderende gør sig (unødigt).
Sådan får du dit første job som nyuddannet dyrlæge! Først og fremmest skal du huske, at du kan, du vil, og der er ikke noget bøvl med dig.
Denne PDF er en gratis bonus du når, når du tilmelder dig Nyhedsbrev For Dyrlæger. Du kan altid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spam’er dig
Nervøsitet stammer tilbage fra urmennesket, og handler om artens overlevelse, fortæller Kristian. Det er en reaktion på fare, som giver os lysten til at komme væk fra den farlige situation.
Det er forskelligt, hvordan folk oplever nervøsitet, og Kristian inddeler sine klienter i 3 grupper:
Du skal ikke være skræmt over din nervøsitet. Det er naturligt, og selvom det er ubehageligt, gør det ikke som sådan noget dårligt for dig, fortæller Kristian.
Studier viser, at dét at blive vurderet af andre mennesker, er noget af det, der gør os mest nervøse. Derfor er det også naturligt at blive nervøs, når du skal til jobsamtale.
Nervøsitet fremprovokerer en negativ tankegang. Det kan hjælpe på nervøsiteten at lægge fokus væk fra de negative tanker, og lade være at tro på de dårlige fornemmelser.
Mange tror, at de er blandt de få, der bliver nervøse, når de f.eks. skal til jobsamtale. Men i virkeligheden har langt de fleste det på samme måde. Hvis du begynder at tro, at du er alene om at være nervøs, så bliver nervøsiteten kun værre.
Flere studerende glemmer også, at de ikke skal vide alt. De lægger et stort pres på sig selv i forhold til viden, selvom arbejdsgiveren er klar over, hvad de (ikke) kan.
Undersøgelser viser, at arbejdsgiveren afgør, om man har fået jobbet indenfor de første 30 sekunder af jobsamtalen. Derfor er førstehåndsindtrykket helt afgørende.
Kristian fortæller om McGurk effekten, der demonstrerer, at det visuelle center er meget mere dominerende end det auditive center. Det betyder, at hvis kropssproget ikke understøtter stemmen eller omvendt, så er det kropssproget, der vinder. Derfor giver det mening at lægge fokus mere på det kropslige fremfor stemmeføring.
Tænk over, hvilke signaler du sender via dit kropssprog og hvilke signaler, du ønsker, at arbejdsgiveren skal se. Og tænk over det fra det sekund, du kører ind på parkeringspladsen på arbejdspladsen.
Til den første samtale gør arbejdsgivere sig tanker om, hvorvidt de kan se sig selv arbejde med personen til samtalen. Hav fokus på at skabe en god stemning. Send positive signaler og få arbejdsgiveren til at slappe af i situationen.
Nogle steder spørger arbejdsgiveren sekretæren om deres oplevelse, så her er det også vigtigt at give et godt indtryk.
Vær smilende, se folk i øjnene, udtryk glæde og small talk. Det skaber en god stemning og får folk til at slappe af. Hvis arbejdsgiveren føler sig tilpas i dit selskab, er der større chance for, at arbejdsgiveren vil arbejde sammen med dig.
Hvis du sender negative signaler, vil arbejdsgiveren have en mere negativ tilgang og i højere grad teste dig.
Se quick-guiden til at få det første job som nyuddannet.
Få alt den inforationer du skal bruge i artiklen her…
Typisk sidder der 2-3 personer til en jobsamtale, og mange laver den fejl at rette sig ubevidst imod den person, der har taget imod dem. På den måde udelukker du ubevidst alle andre. Kristian råder til, at du placerer stolen, så den peger mod midten af dem, der sidder til samtalen. Det tvinger dig til at dele samtalen med alle.
Tænk over at kigge rundt på alle – også selvom det virker unaturligt og det ikke er alle, der siger noget. Det giver et indtryk af, at du er åben overfor andre.
Nervøsitet giver os instinktivt lyst til at bevæge os, og derfor kan det være svært at sidde stille. Prøv så vidt muligt at holde dig i ro, og ikke rykke for meget rundt på stolen. Lad være at falde sammen og lad være at sidde helt ret. Sid naturligt og vær bevidst om dig selv.
Det gavner ikke at drikke kaffe og andre koffeinholdige drikke, når du skal til jobsamtale – det er nemlig med til at speede dig op. Vælg vand eller te, når du bliver budt noget at drikke.
…og bogen om de bekymringer dyrlægestuderende gør sig (unødigt).
Sådan får du dit første job som nyuddannet dyrlæge! Først og fremmest skal du huske, at du kan, du vil, og der er ikke noget bøvl med dig.
Denne PDF er en gratis bonus du når, når du tilmelder dig Nyhedsbrev For Dyrlæger. Du kan altid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spam’er dig