Drømmen om egen klinik mødte den barske virkelighed: Fra vision til virkelighed og nedlukning

[00:00:00] Hej Julie og velkommen til podcasten. Hej Søren og mange tak. Jeg er rigtig glad for, at du ville være med i dag, for jeg regner med, at vi ligesom kan få et godt bredt perspektiv på det liv som dyrlæge. Så det vil jeg rigtig. Det har jeg glædet mig meget til, at vi to skulle snakke sammen, og vi kender jo hinanden lidt, fordi vi sådan er kollegaer op og ned ad hinanden.

Han har sagt sådan naboklinikker ikke også, så vi har jo henvist frem og tilbage lidt. Men for folk der ikke kender dig, er vi nødt til lige at skulle have en introduktion. Hvad er vigtigt, folk ved om dig, inden vi kaster os ud i samtalen i dag? Jamen jeg hedder Julie, og jeg er færdiguddannet 2010 og startede så direkte derfra i en blandet praksis i Nordjylland og kom derefter til Kolding og Odense og startede så i den forbindelse op [00:01:00] som selvstændig i 2017.

Det vil sige de der syv år efter jeg var færdig. Ja. Men kan du ikke prøve, hvis vi sådan skal prøve at tage det lidt kronologisk. Prøv at tage os lidt med igennem tankerne for hvad, hvad der gav dig lyst til at skulle være selvstændig. Jo altså noget af det der i hvert fald var et grundlæggende element i det, var at at altså i bund og grund.

Jeg havde ikke været på nogen som helst måde utilfreds med der, hvor jeg havde været. På ingen måder. Heller ikke med sådan som tingene blev gjort. Men alligevel var der bare noget i mig, der havde et eller andet drive med. Ej, jeg synes altså, det skal tackles. Det skal gøres på en anden måde. Det var sådan det var et aspekt i det.

Og så havde jeg selvfølgelig også en en lyst til ligesom at være min egen herre og selv at bestemme og kunne forme det, [00:02:00] som jeg nu syntes var det, var det rigtige. Ja, egen hær. Altså, øh, handler det om, hvordan medicinen skal bestilles hjem af protokollerne, eller er det mere sådan bredt? Altså prøv at sige noget mere om det.

Altså meget af det handlede også om, om, om, altså protokoller. Det er jo ikke fordi, at der som sådan skulle, skulle, altså ændres på det rent faglige. Men ja, altså så alligevel en lille smule. Selv at kunne bestemme. Altså sådan små ting. Øh, og ja, altså det kan godt være, at det er sådan lidt, det er jo ikke sådan nogle dårlige eksempler, men sådan små ting i anæstesien, hvor man sådan synes ej, det skal altså være sådan.

Og hvor man måske har haft nogle, altså ja, altså sådan nogle, ej, det var ikke [00:03:00] nødvendigt at bruge penge på de ting, selvom det er små bitte ændringer. Man har sådan haft sådan, ej, det skal altså ændres. Det har også været meget i den, i den retning. Så selvfølgelig også tilrettelægge min egen tid. Og ja.

Ja, altså fordi man kan jo godt sådan tilrettelægge sin egen tid, men så hænger du jo også på en eller anden måde på at tage alle beslutningerne. Men det er måske det du det lidt gik efter. Altså at du kan få lov til selv at bestemme. Ja, selv at bestemme grundlæggende. Men altså jeg kan jo godt høre, når vi sidder og snakker om det, så er det jo sådan, at det er meget, meget, meget.

Altså det er et meget, meget bredt spørgsmål, og det er meget bredt at sidde og sige, at det handler om, at man gerne selv vil bestemme. Men det handler jo i bund og grund meget om det. Altså ja, og så også det der med at at man gerne vil være en. Jeg havde også et [00:04:00] ønske om at være en lille intim klinik, hvor hvor det ikke var for stort.

Og hvor man ligesom sådan kærede meget om ens sådan. Spidskompetencer og så var meget, ja, åben omkring, at det var det, man ville, og så kunne man henvise alt andet til de respektive kollegaer, der nu var bedst til lige det, man syntes, der skulle henvises til. Øhm, i stedet for, øh, nogle, altså igen, det er jo ikke det, at jeg skal formulere mig forkert, men det der med, at nogle gange så kan der måske godt være lidt en tendens til, at tingene skal holdes i huset for at holde pengene der, selvom man måske allerinderst inde godt ved, at der er nogle kollegaer, der er bedre til det.

Øhm, og det ville jeg også sådan være meget sådan, at ja, at det var den måde, jeg ville drive det på. At jeg skulle gøre det, jeg var rigtig, rigtig god til, og så det mine [00:05:00] andre kollegaer rundtomkring var bedre til, det skulle folk også have at vide, at det syntes jeg, de skulle tage derhen med. Ja. Øhm, og det synes jeg, ja, det, altså det gav sådan meget, i hvert fald min opfattelse, at det gav meget høj grad af, af sådan tillid fra.

Altså, og det var selvfølgelig også det, jeg gerne ville opnå. Ja. Ja. Jamen og det kan I jo så sige jo, fordi vi så også er kollegaer. Jeg ved, vi, vi modtog jo af og til en henvisning for at lave et benbrud, ikke også, eller en TTA og sådan noget, som min chef er god til. Men samtidig så netop det der med, at vi er et større sted.

Der var nogen, der ligesom fandt det, det mere sådan trygt at komme hos dig, ikke også, fordi der ligesom var en anden stemning i huset, og tempoet i hvert fald virkede anderledes. Øh, jamen jeg skal sige, jeg har aldrig bese-besøgt dig i den klinik, mens du var der, men, men jeg, jeg får jo, står jo så på, på de klienter, der kommer frem og tilbage, ikke også, at der var netop sådan ro, ikke også, og tid til lidt omsorg eller [00:06:00] sådan, at, at det ligesom var den samme dyrlæge, man mødte hver gang og sådan noget.

Det, det kan vi, selvom vi altid kan tilbyde en tid, og vi prøver, så kan vi ikke altid garantere, at det er den samme dyrlæge, man møder fra gang til gang hos os og sådan noget. Altså vi kan så til gengæld altid tilbyde en tid, øh, jo syv dage om ugen, ikke også, men, men så, så bliver det på bekostning af nogle andre ting.

Så, så vi kan jo tilbyde noget forskelligt, ikke også. Øhm, men det er jo så også lidt det, det der var din tanke med det, var, af det jeg hører. Ja. Ja. Og så kan man jo så sige, at det er jo så det, der i sidste ende også bider mig selv lidt i bagdelen. Altså fordi man finder ud af, at det faktisk er rigtig, rigtig, rigtig svært at leve op til på den lange bane, hvis man ikke.

Og nu skal jeg igen ikke få det til at lyde forkert, men hvis man hvis man ikke bare kun vil lave sådan helt almindelige basale ting, men hvis man også gerne vil. Ja, [00:07:00] det skal ikke. Det skal ikke lyde forkert, men men du ved udvikle sig med noget uddannelse, som er måske lidt mere gennemsnitligt dyrt, så skal der bare rigtig rigtig rigtig mange penge i kassen.

Og der finder man ud af, at at det faktisk er rigtig svært at få det til at løbe rundt, selvom man har vanvittigt travlt. Ja, det er lidt svært at forklare, men det var noget af det, der virkelig bed mig lidt i bagenden til sidst. Ja. Jamen noget af det, jeg har talt om tidligere i andres karrierehistorie her i podcasten, er jo også, at man behøver jo ikke altid sådan at være den dygtigste dyrlæge sådan på speciale specialistniveau og være verdensmester i at sætte titanium plader i.

Man kan godt ligesom være den bedste dyrlæge i lokalområdet til at være nærværende. Altså, og det kan i sig selv ligesom være en specialistkompetence, som jeg personligt ikke synes, man bør pege fingre ad. Altså, det er ikke [00:08:00] mindre værd af, at man ikke en dårligere dyrlæge. Måske tværtimod af, at man er god til at udføre en vaccination vel, så folk går glade og smilende derfra, eller man er nærværende til at lave en i gåseøjne en god aflivning og sådan noget.

Altså det har fuldt lige så vigtige kompetencer som så meget af det andet. Så det er trods alt altså det, de fleste af os andre laver. Der bliver. Altså jeg afliver flere dyr, end der bliver sat titanium plader i. Ikke også? Ja ja, jeg er helt enig. Helt enig. Og det må man godt være god til og synes er en kompetence i sig selv.

Er det jeg prøver at tale for? Ja, jeg kunne da ikke være mere enig. Jeg kunne ikke være mere enig. Ja, altså ja. Og det er jo så igen det her, at det er sådan set i bund og grund enig i. Men men når man så også kigger på hvad er det egentlig rigtig meget af vores basis dyrlægearbejde består af, så er der jo [00:09:00] unægteligt bare.

Altså rigtig, rigtig, rigtig meget helt almindeligt tandarbejde for eksempel. Og der tog jeg ligesom også en beslutning om fra starten af, at det skal jeg jo selvfølgelig kunne kunne tilbyde. Men men det skal også være ordentligt. Så jeg bliver også nødt til at skal have have tandrøntgen og de her ting, som også bare koster nogle penge.

Og skal man så? Altså, det er så lidt svært at forklare, men skal man så, skal man så kun holde sig til at lave orale status, men ikke lave tandekstraktion? Og hvor går grænsen? Og det bliver hurtigt sådan lidt svært udskydende. Det er lidt svært at forklare, synes jeg. Men men ja ja. Ja, jeg kunne godt tænke mig at prøve at snakke lidt mere ind om det, men hvis vi nu skulle prøve at holde os til kronologien, kan du så ikke prøve at tage os med igennem, hvordan du du startede sådan mere [00:10:00] konkret?

Fordi jeg har også sådan en liste liggende på hjemmesiden. Man kan få som pdf med sådan nogle overvejelser og nogle punkter man kan tjekke af. Og det er en forholdsvis lang liste. Det er halvanden side med punkter og alt fra at du skal have et praksisnummer og sådan noget. Men der er jo. Hvad med alt det der show, der er omkring?

Altså går den bare ned og lejer et lokale og så har et stetoskop om halsen, så kører det jo. Altså det ved jeg jo godt ikke rigtigt. Ja, altså der var selvfølgelig alle de der ting, som jo også står på din liste med, hvordan man opretter praksisnummer. Man snakkede jo med DDD osv. Ellers var det jo bare at finde et lokale, som jeg syntes var indbydende til det formål og så selvfølgelig holde sig for øje, at det rent faktisk var tilladt at bruge det til dyrlægepraksis.

Og det er det. For langt, langt de fleste erhvervslejemål. Der vil typisk være [00:11:00] en konflikt med det her med, hvis der skal være overnatning dyr. Men det er faktisk egentlig næsten kun det, der kan være problemet, sådan som jeg forstod det. Noget med nogle støjgener og noget ikke også. Ja ja lige præcis. Og så kontakter vi jo de forskellige udbydere af udstyr og får lavet nogle.

De giver nogle tilbud, og du skal selvfølgelig lave en liste over, hvad du ønsker. Og så er man jo i noget forhandlings dialog med dem og ja, får en aftale med dem, og så leverer de så udstyret. Og i mit tilfælde købte jeg det hele ved Eigemeier, og så købte jeg også noget ovre fra Rosengård Centret. Deres afdeling derovre fik jeg bure og sådan noget ovre fra alle mulige småting.

Og så i starten når man starter fra scratch og ikke har noget kundekartotek, så har man jo selvfølgelig heldigvis tid til at få opbygget alle de her [00:12:00] ting og også få lavet sine lister. Alt det her med journalsystem og sådan noget, som du ikke rigtig får tid til senere hen og få travlt. Og det er jo det, man bruger rigtig meget af sin tid til som start.

Ja. Ja, du siger, du er heldig, så det er lidt heldigt, at du ikke har nogen klienter til start, fordi så har du tid til det andet. Eller hvad? Ja, fordi hvis man havde haft travlt fra starten af, så havde du aldrig nogensinde fået lavet noget som helst. Nej. Jamen altså, hvor stort et arbejde er det der? Altså, det er måske svært at svare på, men altså skal jeg sætte tre måneder af til at arbejde fuld tid på at tage tilbud hjem og finde lokaler og sådan noget, eller kan jeg klare det i næste uge?

Det er selvfølgelig lidt svært at svare på sådan helt konkret. Men ja, jeg vil sige du skal nok bruge i hvert fald [00:13:00] en halvanden måneds tid med fuldtidsarbejde på virkelig at få lavet benarbejdet ordentligt og få ligesom få lavet dig nogle visioner for at få det skrevet ned. Altså hvad er det præcist du vil og hvordan og hvorfor og så videre.

Det skal du bruge noget tid på. Ingen tvivl om det. Ja, og jeg vil tro halvanden måned. Ja. Nu spørger jeg dig også sådan, som om det var et generelt sådan at det er alment gældende for alle, der skal starte en dyrlægevirksomhed. Jeg spørger jo efter sådan hvad du ligesom hvad din oplevelse af det var, altså hvad din personlige erfaring var.

Ja ja, det vil jeg sige det var. Det var min erfaring med det, og jeg ja, jeg kunne i hvert fald godt have brugt noget mere tid. Jeg brugte ikke halvanden måned. Jeg tror, jeg brugte. Fjorten dage, tre uger. Det var, det var alt for lidt. Altså jeg kunne da godt se, at det haltede bagud, og hvis man er bagud fra starten, så er det bare heller ikke, heller ikke sjovt.

Nej, men du siger, man skal bruge lidt tid på en vision også. Altså [00:14:00] lavet en egentlig, øh, hvad hedder sådan en business plan eller en forretningsplan, øh, for det også og sådan noget. Fordi en dyrlæge er jo bare en dyrlæge, ikke også. Der kommer en syg hund ind, og der går en rask hund ud eller sådan noget.

Ja, det lyder måske så fint at sige det på den måde, og det er jo heller ikke sådan. Men, men et eller andet sted, så, så ja. Øh, også sådan i forhold til hvad er dit ønske med, med, med, med noget assistance. Altså vil du have noget uddannet personale, og, og hvordan skal forløbet være for vedkommende? Og ja, jeg synes der er rigtig meget, man sådan skal, skal tænke ind over det.

Også som jeg ikke havde gjort ordentligt. Jeg havde en, en kollega fra et tidligere arbejde, som, altså som havde været fyld op pige, sådan skolepige, og, og hun startede ved mig, og det var egentlig min, min tanke, at så skulle hun være min VSP elev, og det var også hendes ønske. Der havde jeg ikke sat mig ordentligt ind i [00:15:00] reglerne i forhold til det her med, at for at have en VSP elev, så skal du have en ansat, uddannet autoriseret sygeplejerske, og du skal have noget udvidet røntgen og så videre.

Og der, der blev jeg også lidt irriteret på mig selv over, at jeg ikke havde styr på det. Så der, ja. Ja. Der er mange ting, man, man ligesom skal tænke med ind. Men det, det er jo sådan, der er måske en læring i det der så. Så må du rette mig, hvis jeg hører dig forkert. Men, øh, at, at det kan godt, at det er en større opgave, end, end man måske sådan kan forestille sig.

Øh, altså det kommer måske også lidt an på, hvilken persontype man er, ikke også. Jeg er sådan lidt entreprenant anlagt, og det vil sige, jeg ser mere muligheder og så sådan, jamen det kan vi da hurtigt lige klare. Og når jeg så sidder med opgaven, så ender jeg ligesom i, nå okay, det var, det tog noget længere tid, end jeg lige, øh, forestillede mig, ikke også.

Så jeg, jeg, jeg ser ikke nødvendigvis hullerne i osten. Øh, og det, det er så min fejl, ikke også. Men man kan måske også overtænke det lidt, øh, [00:16:00] og så aldrig rigtigt komme i gang, ikke også. Men man skal ligesom sætte noget tid af til det. Ja, men jeg tror lige præcis det, du lige sagde med, med personlighedstypen.

Jeg tror, det er så meget bumlen i det hele, hvordan man er som person. Øh- Ja, hvordan man griber det an og alt det her uden udenoms arbejde, der er ud over det at være dyrlæge. Hvordan man hvordan man tackler det. Og det er jo det, jeg også har lært, at jeg rent faktisk ikke er god til. Det er jo selvfølgelig ikke fordi at at jeg ikke var klar over, at der ville være.

Administrativt arbejde og alle de her udenoms ting. Selvfølgelig var jeg det. Men men jeg må indrømme, at jeg er blevet lidt blæst over, hvor stor mængden egentlig har været, og hvor svært det har været for mig. For det ligger naturligt for mig. Det, og der er det det der med, hvordan du er som person. Fordi når jeg snakker med nogle andre, der også er startet [00:17:00] op, som har et helt andet drive på den del, så kan jeg godt se, at vi bare vi er bare forskellige.

Og det er jo selvfølgelig fedt. Men men ja, det er en meget, meget stor læring i sig selv. Men udenoms arbejde. Og du siger administrativt. Altså jeg tænker, at det er også andet end bare at lave regnskab, ikke også? Eller hvad? Jo, det er også andet end bare at lave regnskab, men det er da også en stor del af det.

Altså det er der jo stort. Men også alt det her med med personale. Altså nu ved jeg godt, at jeg var en lille klinik, men jeg startede op. Jeg fik. Hun startede så blev et andet sted og kom så tilbage efterfølgende. Hende jeg lige omtalte før. Men jeg fik en anden uddannet sygeplejerske. Men hele aspektet med med med at have personale ledelse.

Selvom man er en lille bitte praksis. Og jeg havde jo også nogle skolepiger, der kom og gjorde rent og sådan noget. Det. Det er også, det er faktisk også lidt svært, hvis [00:18:00] det ikke ligger naturligt for en at være, være leder, selvom det er et lille sted. Ja. Ja. Og det skal man også tænke over. Ja. Men det vil sige, det overrasker måske lidt, øh, at det ikke, hvad skal man sige, gods nok at være dyrlæge, der gerne vil, øh, være herre i eget hus, men man skal faktisk også være en dygtig leder.

Ja, det synes jeg. Det synes jeg, man skal. Altså, og man skal have det i sig. Altså det skal være noget, man ligesom kan, ja, man, man, det skal man kunne se sig selv i. Det skal man altså. Og det er ligegyldigt, om man er en lille bitte praksis eller kæmpestor. Ja. Selvfølgelig i forhold til, selvfølgelig anderledes jo større det bliver.

Men, men, men du, du skal have det i dig. Ja. Men det vil sige, det går, det ligger i kortene, hvis det er et stort sted, at der er noget ledelse. Men det, det, det ligger måske ikke nødvendigvis i kortene, at man skal, øh, drifte [00:19:00] en stor, altså at der er så meget drift, eller at der er en del ledelse, når det er en lille klinik.

Altså det, det, det er en god pointe ligesom at være opmærksom på, at, at der, øh, at der er nogle kompetencer, som vi ikke har lært på universitetet, fordi vores uddannelse handler om noget andet. Øh, og dem skal man have interesse i, øh, og udvikle sig på. Ja, jeg er afgjort enig Altså dem kan man jo lære, hvis man har interessen, ikke også.

Altså der er ingen, der siger vi skal lære det hele på universitetet, men man skal så måske vide, at man går ind til en, en læringsopgave samtidig. Også selvom det er et lille sted man starter. Nå jamen du nikker, kan jeg se. Ja, jeg er helt enig. Jeg er helt enig. Godt. Jeg skal også passe på, at jeg ikke kommer til at lægge ordene for meget i munden på dig, ikke også.

Men det var, det var, det var min betragtning. Æh, hvad så, altså så bliver det dagen for åbningen, ikke også og sådan noget. Hvordan føles det ligesom? Så er det den [00:20:00] første dag, hvor at nu er du så dyrlæge i din egen klinik, ikke også. Og hvad så, så starter du den første dag med en tom aftalebog eller hvad?

Hvordan? Hvordan føles det? Jamen, det føltes forventeligt, vil jeg sige. Men vi havde jo selvfølgelig lavet nogle, nogle åbningstiltag, og der havde også været en journalist fra avisen, og der havde, ja, været en artikel i avisen så. Og det var selvfølgelig også kommet ud på de sociale medier, i hvert fald Facebook.

Vi startede ikke lige op med Instagram på det tidspunkt, men så det var selvfølgelig- Blev, blev delt rundt og, og folk var opmærksomme på det. Og der kom også, øh, kunder ind, øh, den første dag for de hejede, og nogen kom forbi med, med deres dyr, som skulle, ja, lige få gået de her, de her ting, vi havde annonceret med.

Øh, og så, og så, og så kom der lynhurtigt, øh, aftaler i, i bogen. Det, det gjorde der. [00:21:00] Øh, selvfølgelig ikke fyldt fra morgen til, til aften, men, men sporadiske bookninger. Og, og det havde jeg, altså det havde jeg på ingen måder ondt i maven over, at det ikke var mere, end hvad det var. Det syntes jeg var forventeligt.

Men så lige pludselig gik det, gik det stærkt. Altså. Ja. Ja. Men du kan jo sådan, altså nu er det jo stadigvæk et lille sted, ikke også, men det er jo trods alt ikke småpenge, man har ude. Altså hvis man sådan, øh, øh, altså et stetoskop, et stetoskop koster jo tolv hundrede kroner, ikke også, og næst-, altså, og en suturholder, den koster jo også snildt seks hundrede kroner, ikke også.

Og så kan man jo ret hurtigt ligesom tælle til, øh, det ved jeg ikke. Altså du, du skal ikke dele nogen tal, men jeg gætter på, at man kan sagtens både tælle til en halv og en hel million, før man ligesom er i gang, ikke også. Ja. Øh, hvis du også skal male væggene i lokalet og sådan noget, ikke også. Altså det, det, det kunne jeg godt ligesom have lidt ondt i maven over.

Altså hvis der så allerede fjorten dage inde stadigvæk ikke rigtigt er noget på, ikke også, og det, det [00:22:00] der var, det var mest vaccinationer, ikke også, så, så er der langt hjem, synes jeg. Eller hvad? Ja, ja, absolut. Øh, altså jeg havde… Lokalerne, øh, de var jo, de var jo lejet, og de var istandsat, da jeg flyttede, flyttede ind, så der skulle jeg sådan set ikke gøre noget.

Øh, og så det foder, man ligesom valgte at have på hylden, jamen der, øh, kommer det pågældende foderfirma med de her Boder, hylder og sådan noget. Så det er sådan set ikke noget, man skal bruge penge på, om man vil. Øhm, men jeg havde brugt sådan lige, lige omkring tre hundrede halvtreds tusind på, på, på altså rent udstyr.

Og det er da virkelig, virkelig mange penge for en lille bitte person, der ikke, altså det er det da selvfølgelig. Det havde jeg også, altså ondt i maven over. Øhm, men, men var alligevel fortrøstningsfuld. Også fordi at sådan [00:23:00] lokationsmæssigt, nu er det selvfølgelig lidt svært at sidde og, altså for folk, når de ikke ligesom kender den by, man, man er i.

Men jeg startede op i en by, Fredericia, hvor der ikke var nogen dyrlæge inden for voldene. Og det er det her med, at det kan være lidt svært at snakke inden for voldene og uden for voldene, så man skal være lidt lokalkendt. Men, men der- Jamen det er bycentrum, ikke også? Altså vi ligger i industrikvarter, ikke også, og, øh, og den anden den ligger jo endnu længere ude i industrikvarteret.

Så, så kan man komme længere nordpå, ikke også, og så er man i Vejle, og ellers så skal man til Kolding, ikke også. Så der er ikke nogen sådan på gågaden, hvor man kan gå ind, øh, ligesom der er flere af i for eksempel i Odense eller sådan noget. Ja, ja, lige præcis, lige præcis. Så jeg, jeg havde en god mavefornemmelse med, at selvom Fredericia ikke er en, en stor by, så er det da stadigvæk en provinsby af en vis størrelse, at behovet var der.

Det havde jeg sådan rimelig, ja, ok mavefornemmelse med. Ja. [00:24:00] Ja, fordi det er jo så det næste, ikke også? Hvordan får du så kontakt, og er det et opland, der faktisk, øh, er der behov for det og sådan noget, ikke også? Det kan man vel egentlig ikke rigtigt vide, før man kommer i gang. Altså jeg tror, din vurdering af det var korrekt.

Altså det, det, det er vi, øh, det er jeg helt enig med dig i, ikke også. Men er det ligesom nok at få journalisten ud og få, øh, postet på Facebook, ikke også? Altså, øhm. Øhm, det er jo selvfølgelig noget, der ligesom laver en eller anden form for kickstart. Men, men mange var jo også sådan, altså for, for, for den her kliniks vedkommende, at mange af dem, der ligesom kom, det var okay, ej okay, det er godt nok dejligt, der er kommet en dyrlæge inde i midtbyen.

Vi har ikke nogen bil. Vi er ellers rigtig glade for vores normale dyrlæge, men det her, det er godt nok noget nemmere for os. Øhm, og så er det jo bare rigtig, rigtig meget mund til mund. Hvis der er nogen, der har været tilfredse. Ja, det kender man jo. Det er jo sådan, det er i vores, i vores branche. Så går, [00:25:00] går talen mellem folk.

Øhm, og jeg har også før hørt folk sige, at den bedste måde at få nye kunder på, det er det her, det via afhjulning. Og jamen det har jeg hørt folk sige, at det- Det tror jeg sgu da heller. Ja, altså det der med at virkelig at give folk en, en, en rigtig, rigtig god afhjulning, det, det kan altså noget. Og, og det kunne jeg godt mærke sådan helt konkret faktisk, at det gjorde noget.

Ja. Øh, og så selvfølgelig var jeg også lidt bevidst om, at du bliver jo nødt til at skal, skal være tilgængelig, øh, i, i en lidt bredere forstand, end når du bare er almindeligt ansat. Så i starten der havde jeg jo også telefonen åben, altså stort set alle weekender og om aftenen og sådan noget. Og det, det kunne jeg også mærke, det fik jeg også nogle nye, nye kunder på.

Øhm, og så igen, det kan du jo heller ikke blive ved med, og så stopper du jo med det på et eller andet tidspunkt. Og ja, [00:26:00] den der balancegang. Men det var sådan, jeg gjorde i starten. Og skulle man have ladet være med det og så været mere sådan clean fra starten af med dit, dit familieliv, dit arbejdsliv. Øh, ja, og det er også, det er jo også en, altså en diskussion.

Ja, eller i hvert fald noget, man sådan skal gøre op med sig selv. Øh, ja, hvad man vil på, på den front. Jamen det lyder ikke, som om du sådan helt stadigvæk afklaret med, om det var rigtigt eller forkert eller hvad?

Nej, det er faktisk nok ikke fordi at set ud fra at få sådan lidt gang i det, så jo. Men, men jeg tror nok, at jeg skulle have været bedre til fra starten af fuldstændig at, at cutte hvad der hedder eller sådan den der. Ja, det der skelne mellem det private fritidsliv [00:27:00] og så arbejdsliv. Og det er jeg også meget, meget, meget dårlig til stadigvæk.

Og det er jo nok også bare sådan, hvordan man er som person. Men hvis man går op i det, så er det jo måske svært også ligesom at lægge fra sig, hvis man har set på en syg hund fredag eftermiddag og faktisk interesserer sig for, om den får det godt igen, ikke også? Altså. Ja ja ja ja men men der er jo nogen, og det kan jeg godt misunde dem, der har det sådan at.

Altså hvis jeg laver et eller andet på ja, hvad ved jeg i fredag med lidt større ting, som man ved. Okay, der kan godt komme nogle komplikationer, så så ringer jeg til folk om lørdagen, selvom jeg har fri, og der misunder jeg dem, der har det sådan Ej, jeg har gjort mit arbejde. De ringer til vagten, og så lægger de fra.

Så det misunder jeg. Og det har selvfølgelig ikke noget at gøre med, om man er selvstændig eller ej. Det har noget at gøre med ja.

Ja, men der er noget mindset der, [00:28:00] som jeg egentlig synes er en vigtig pointe at få med i podcasten her på en eller anden måde. Og jeg er ikke sikker på, at jeg heller sådan kan sætte præcise ord på det. Men jeg fornemmer, at der er et eller andet vigtigt gemt i samtalen der, fordi der noget af de andre samtaler jeg har haft her i podcasten også med de her karrierehistorier der har.

Der er andre også startet med at kaste alt i det tid og til dels også nogle penge og arbejde syv dage om ugen også om natten og sådan noget for ligesom at få det i gang på en eller anden måde og så senere hen ligesom fornemmer det her. Det var alligevel ikke godt og så skruer ned og så holder fri i weekenderne og hver onsdag og sådan noget, og så på en eller anden måde finder sådan en mere afslappet del og også kommer frem til nej jamen jeg skal nok.

Jeg skal ikke se på den her type patienter. Jeg vil gerne have marsvin og tand patienter. Det bliver det bliver ligesom det og så alle de andre selvfølgelig almindeligheder med lidt vaccinationer og tynd mave og sådan noget. Men jeg kommer ikke til for eksempel at lave en masse ortopædisk [00:29:00] udredning og sådan.

Altså men men det er på en eller anden måde sådan, at de der mure hegn man sætter op omkring sig selv, de kommer først til senere. Altså man åbner ligesom pladen helt op, både programmet og fagligt og så bagefter ligesom kan tillade sig at skære lidt ind. Så jeg har hørt andre beskrive den tilgang før.

Ja, ja Ja, men så hele det der aspekt med, øh, ja, altså hvordan, hvordan, altså og så det som du sådan starter med at sige, at det der med at ja derude hvor, hvor du er, det er et stort sted. I kan altid tilbyde en tid. Det er ikke sikkert, at det er den dyrlæge, ejeren ønsker, men de kan altid få en tid. Og, og det er jo fuldstændig korrekt.

Men hvis du så tager sådan en lille bitte praksis, det her med hvor man så skal, hvor man står i den situation, okay, nu skal du vælge. Nu skal du ikke tage flere kunder ind. [00:30:00] Og det er så nemt at sidde og sige, okay godt, så er det sådan vi gør. Men så kan du godt have travlt en dag, og så ringer der måske en af dine gode kunder, men så er der alligevel et eller andet akut, så du sådan tænker, okay, det er heller ikke en større ting at, end at, altså du ved, det kunne godt bare være et eller andet forholdsvis simpelt genproblem eller hvad ved jeg.

Men du tænker okay, det skal alligevel ses i dag, og så, og så får du det bare rigtig dårligt med, at du ikke tager dem ind, i stedet for den skal henvises videre, når det i gåseøjne bare var sådan noget simpelt. Og, altså, ja når, altså når man sidder og skal forklare det, når man sidder og snakker om, så ved jeg godt, at jeg kan godt selv høre, at det lyder sådan lidt omsvøb, men jeg synes bare, det er en svær ting, når man står i det.

Det er så nemt at sige, godt, nu tager vi ikke flere ind. Godt, vi tager ikke flere kunder ind eller, men, men det fungerer bare ikke så nemt i praksis, synes jeg. Nej, men det er derfor, jeg synes, det er en vigtig samtale. Der er noget mindset i, øh, både at være pligtopfyldende, øhm, og så samtidig også godt ligesom vide, [00:31:00] at, øh, ved at, at have en konsultation, så holder jeg jo også en forretning kørende, ikke også.

Men så både afvise, øh, forretningen, men samtidig også ligesom, øh, gå på kompromis med sin pligtfølelse. Ja. Ja. Men man skal måske være lidt forberedt på at tage den debat med sig selv og sit mindset og måske sin familie og, og, øh, være klar til ligesom at vurdere hvilken, øh, hvilken slags program man vil lægge for dagen.

Ja. Ja, det skal man. Og så skal man så også bare huske på det her med, at, at du, du lægger en, en strategi for, hvad det er du vil. Men, men, men dit mindset kan jo også ændre sig med tiden, og så, så står du jo så lidt i en situation, hvad skal du gøre? Fordi at det her med, som du også startede med at sige, at, og igen, det må på ingen måde lyde negativt, men det her med, hvis man vil bare, nej [00:32:00] ikke, hvis man vil være en rigtig, rigtig, rigtig god almen kliniker, og du vil overhovedet ikke lave noget, der sådan er omfattende eller dyrt i udstyr og så videre.

Det er det, du holder dig til. Øh, men så kan du jo godt stå x antal år efterfølgende og så sige, okay, nu har jeg faktisk lyst til at, at gå mere i dybden med et eller andet fagområde, jeg synes er mega interessant. Hvordan Går det så i spænd med den forretning du har og den teknik du har? Det kan også være svært, synes jeg.

Ja. Men det er interessant, ikke også? Altså at man jo måske også udvikler sig som person der. Altså der kan komme nogle nogle spændende udfordringer, som man ikke kan forudsige på forhånd. Og de kan jo være gode, fordi man jo så netop udvikler sig som person, ikke også? Og måske er spændende fordi man ikke kan, kan forudsige dem.

Men nu taler jeg måske mest til [00:33:00] mig selv. Ikke at jeg har nogen planer om at starte min egen klinik. Men men jeg kunne godt ligesom bare sige nå jamen det er jo bare sådan fra A til Z, og så kører det og så i virkeligheden blive lidt overrasket over, at nå, der var måske noget, jeg lige skulle forholde mig til også.

Ja. Altså jeg synes jo egentlig også jeg er sådan personlighedsmæssigt. Nå, men okay, fint nok, det skal nok gå. Så gør vi det og bum bum bum og. Men jo længere du bliver draget ind i, så kan du jo godt. Så går det op for dig, at du rent faktisk skal tage nogle beslutninger, der ikke bare er. Nå, men det skal nok gå.

Så gør vi bare sådan og sådan. Du skal rent faktisk tage nogle ret. Vigtige beslutninger, som har nogle eller kan have nogle konsekvenser. Og ja, jeg ved ikke om jeg får det formuleret rigtigt, men [00:34:00] Kan du give et eksempel? Tør du dele sådan et? Har du et? Nej, nej, nej. Det var mere sådan, da jeg så altså vælger at stoppe klinikken der.

Altså jeg kan godt mærke, at jeg på et tidspunkt simpelthen bliver kørt så meget ud ad en tangent, som jeg ikke rigtig kan styre. Fordi netop det her med, at jeg kan heller ikke lide at sige nej til nogen, fordi jeg skal også have nogle penge i kassen. Og jeg synes faktisk også, at min sygeplejerske hun skal have en virkelig.

Jeg synes, hun skal have en god løn. Hun gør et kæmpe stykke arbejde. Vi skal have nogle penge ind og alle de her ting. Så kunne jeg godt se, at jeg stod ved en skillevej. Okay, vi kan ikke blive i de her lokaler. Det går ikke, at det bare er os. Vi skal have en ekstra dyrlæge, og så skal vi flytte. Og vi var ude og se på nye lokaler, og jeg ville jo gerne have, at det fortsat skulle være inde i midtbyen.

Det var meget, meget svært at finde noget. Vi havde nogle håndværkere med ude for ligesom at give [00:35:00] noget prisestimat på hvad kommer det til at koste for at sætte det i stand til et. Altså antal kvadratmeter, som vi ligesom mente blev nødt til at skulle være aktuelt, for at vi ikke igen skulle flytte efter 3 4 år.

Og der snakkede vi altså lige pludselig flere millioner, og så kunne jeg godt. Så kunne jeg godt mærke okay, der bliver det simpelthen for sammensnørende for mig. Der kommer jeg til at føle mig for fastlåst. Der kunne jeg godt mærke okay, den tror jeg ikke, jeg har i mig med at skulle ud og låne så mange penge.

Det andet var også mange penge, men at skulle sætte mig selv så hårdt, fordi tænk nu hvis det så ikke går. Og tænk hvis så rent faktisk jeg har lyst til noget andet om 5 år. Altså der var mit. Der tror jeg. Der var det lidt mit mindset, der også virkelig, virkelig triggede mig. Og det var jo så det, der [00:36:00] var årsagen til, at jeg så tænkte okay, nu falder brændet læsset sammen.

Nu vælger jeg en anden løsning. Men altså en skillevej, siger du. Altså, du var. Du følte dig på en eller anden måde. Det var nødt til, at du var nødt til at vokse. Vækste klinikken på en eller anden måde. Ja, det var jeg. Og det var jo igen også det her med, at jeg havde valgt ligesom. Nu ville jeg rigtig gerne.

Det var så tænder, jeg rigtig gerne ville og startede på, på, på, på efteruddannelse, som jo sådan set koster i nærheden af en kvart million, hvis du tager alt med. Og øh, og jeg ved ikke, om, om det er den der følelse af, at man føler, at man ligesom ikke kan bremse godstoget. Det lyder så forkert, for jeg var jo, jeg elskede det jo, men jeg kunne alligevel godt mærke, okay, når jeg så har valgt rent faktisk at gå den vej, så skal der bare endnu flere penge i kassen.

Og [00:37:00] alt hvad jeg sidder og laver om formiddagen med tænder, hvor jeg bliver nødt til at sige nej til alt det, der så ringede der. Mhm. Som jeg jo ikke havde. Jeg har jo kun det samme antal timer i døgnet som alle andre. Der kunne jeg bare godt mærke, at

At jeg var steget på et forkert tog i forhold til konstellationen med, med, med min klinik, og hvordan det– og, og det var jo så et eller andet sted forkert. En forkert… Jeg ved ikke, ja, forkert er jo i bund og grund det, det var. Altså sådan som det skulle hænge sammen. Ja. Ja, det bliver jeg jo nødt til at sige, det var.

Ja. Ja, men man kan jo først tegne, øh, forbinde prikkerne, så det bliver til en tegning bagefter, ikke også? Det havde jo været smart, hvis man ligesom kunne se det forud, ikke også, fordi en, en fejltagelse er jo vel kun en fejltagelse, hvis, øh, ikke man har begået den. Altså man er nødt til ligesom at lære i processen, tænker jeg, ikke også.

Altså, øh, og så det er jo ligesom at tage den beslutning, der er [00:38:00] rigtig i situationen ud fra de oplysninger, man har. Øh, så på den måde, så, så det at jo at stå ved en skillevej og være tvunget til at tage en beslutning, det er jo, øh, hvad skal man sige, øh, øh, lige så meget en, en del af oplevelsen som så meget andet, ikke også.

Altså, øhm, og det er jo også måske en vigtig pointe for, for dem, der lytter med, ikke også, at man skal regne med også, at der, der bliver nogle beslutninger, man skal forholde sig til undervejs, øh, virksomhedsmæssigt og ikke kun, nu snakker vi mindset, ikke også, men altså også hvor, hvor vil du hen med den forretning her?

Ja. Eller hvad vil du med dit liv, havde han sagt, ikke også. Altså, øh, hvordan skal dit arbejdsliv og familieliv se ud? Hvad vil du med det? Altså du kan ikke bare regne med, at nu er du dyrlæge, og så, så, så er det ligesom givet, hvad sådan en laver.

Ja ja ja lige jeg lige kunne sige det er jo meget spot on der. Hvad med [00:39:00] fagligheden? Altså nu, nu, nu vil du så gerne udvikle dig i tænder og, og har taget den vej der. Men, men hvis vi spoler tilbage til da du startede ikke også og havde syv års erfaring der og sådan noget. Hvordan føles det ligesom at skulle stå der uden at kunne spørge en kollega eller ligesom være ene kvinde på skibet?

Altså det synes jeg egentlig ikke var så problematisk, fordi at Alle de områder, som jeg vitterligt ikke havde noget som helst begreb om. Du forstår, hvad jeg mener. Men jeg egentlig heller ikke havde nogen ønsker eller interesse for at dygtiggøre mig inden for mere end det helt basale. Det sendte jeg videre med det samme og ville slet ikke bruge min tid på at udvikle mig på det område.

Fordi ja, man kan jo ikke være god til det hele. Men men de andre ting, som man ikke kan komme udenom, selvom du måske [00:40:00] ikke er super dygtig til det. Der følte jeg mig egentlig okay tilpas, fordi at så ringede jeg jo bare til. Altså nu har jeg også henvist en hel del til til Odense og og deres interne medicin derovre.

Deres der scanner hjerter derovre. De har været helt exceptionelt søde til at hjælpe mig. Og du ved altså. Altså jeg har virkelig, virkelig, virkelig været glad for dem derovre. Og ja, alt hvad jeg har haft af faglige problemstillinger, så har jeg bare ringet og spurgt dem, og de har altid været så søde til at ringe tilbage, når de har været optaget eller skrive en mail til dem.

Så det synes jeg har været mega nice. Og så synes jeg heller ikke, man skal undervurdere, hvor mange dygtige kollegaer der også sidder ved ved IDEX. Nu var det dem jeg brugte til at sende ind til inden jeg fik in house. Altså og hvor meget man kunne diskutere med dem. Så der følte jeg egentlig [00:41:00] at der havde jeg egentlig fint nok sparring, selvom jeg ikke lige havde en kollega der stod og på min højre hånd.

Og ja. Og så inden jeg gik i gang med det kan da også være en opfordring til nogle, hvis de har lyst til det. Inden jeg gik i gang med videreuddannelsen på tænder, havde jeg sådan en abonnementsordning abonnementsordning eller hvad man kalder det. Ved sådan en amerikansk diplomat, hvor jeg betalte et månedligt gebyr, og så hvis jeg var i tvivl om om mine røntgenbilleder, så sendte dem.

Og så havde jeg svar inden for maks. 12 timer. Og det var helt fantastisk, fordi jeg vidste, det var en diplomat, der sad der i tænder og vidste alt. Og når jeg var i tvivl om min røntgenbund, jamen så sendte jeg det bare derover, og så fik jeg svar, at sådan og sådan og sådan. Og ja, så det fungerede også rigtig fint.

Men du har så [00:42:00] også været god til ligesom at bruge kollegaer omkring dig. Altså, du går ikke ud fra, at du ligesom skulle kunne det hele selv. Nej, nej, nej, absolut ikke. Absolut ikke. Ja, så ja. Ja, jeg kender også dem derinde i Odense, for jeg har jo også. Jeg har jo også arbejdet derinde i et års tid for nogle år siden, ikke også?

Og jeg vil gerne sekundere det der, fordi det er nemlig og det er nogle af de samme folk, der er der stadigvæk. Det er nogle virkelig rare mennesker, ikke også? Giver det ikke også? Kan det give dig nogle bekymringer for altså, du slår dig også ned ligesom dengang i det, der jo var var vores baghave, ikke også?

Altså, det var ligesom nu griner jeg, fordi jeg ved, at det var ikke et problem. Men altså, du kan jo godt ligesom jo, du åbner jo en butik altid i nærheden af nogen. Altså der er jo altid nogen, der er i nærheden, ikke også? Så på den måde, så det er ligesom både at skulle bruge dem som som sparringspartner, men samtidig også blive konkurrent.

Og hvad det kan føre med sig. Det må vel [00:43:00] også have givet nogle overvejelser. Absolut. Altså absolut. Og der, altså der startede jeg jo også, inden jeg overhovedet åbnede med at få inviteret mig selv på en kaffe ude ved din chef. Og det samme derude, hvor jeg så rent faktisk arbejder nu for ligesom at fortælle det.

Og ja, så man ligesom fra starten af forhåbentlig kunne få en god et godt forhold til hinanden. Og så synes jeg bare. Altså jeg har det meget sådan, at folk der har lyst til at skifte dyrlæge, det synes jeg bare, at det Det synes jeg bare. Så er det jo heller ikke det rigtige de skal være et sted. Altså jeg vil.

Jeg vil virkelig ikke. Jeg vil virkelig ikke have det der med, at man skal holde [00:44:00] på folk, hvis de ikke har lyst til det. Men vi er jo alle sammen forskellige, og der er nogle typer mennesker, som man virkelig bare ikke kan sammen med, og de kan måske med nabo kollegaen. Og det er jo sådan det er. Så det synes jeg.

Jeg synes ikke nødvendigvis du kan sige noget andet, men jeg synes ikke det har været et problem. Nej. Jamen altså, vi har jo talt positivt om min arbejdsplads mange gange i den her podcast. Og det er ikke, fordi jeg arbejder på en lønforhøjelse. Det er faktisk, fordi jeg mener det. Og der er ligesom henvisningspolitikken i huset er, at den er meget åben.

Hvis der er nogen, der er bedre til det, så skal de have den. Altså fordi det gider vi simpelthen ikke bøvle med. Men samtidig var stemningen også da du åbnede. Der var der selvfølgelig sådan lidt nerver på. Hvad? Hvad betyder det nu med hende der Julie? Og hvad så? Hvor meget kommer vi til at miste? Men samtidig var vi også ligesom godt klar over, at [00:45:00] det nok i virkeligheden samlet set kom til at give os mere forretning sådan nede ad vejen.

Nok. Så kan vi jo deles lidt om vaccinationerne, men hvis vi så i ny og næ får et brækket ben henvist, så er vi måske ligesom hjemme igen. Og så kan vi ligesom deles om det og blive glade alle sammen. Og det har altså i den tid, hvor du har fra du åbnede til til nu. Der har jeg jo fået fire nye kollegaer.

Altså det er selvfølgelig, at markedet jo også vokser. Der har været noget der hed corona i en periode, så det er jo ikke hvad skal man sige. Der er mange ting i spil, men samlet set så viste det sig egentlig at være lige så meget en fordel som en udfordring, at du åbnede i nærheden, fordi at det ligesom det gav noget mere trafik på en eller anden måde.

Ja, men jeg vil faktisk bare lige knytte en kommentar til lige det du startede med at sige der med det her med den her henvisningspolitik. Nu taler jeg lige specifikt om jer, men sådan er det jo selvfølgelig [00:46:00] også andre steder, hvor jeg faktisk har haft skældt en af dine chefer ud. Konstruktiv skældud.

Men, men men det var det her med, at jeg havde jo også en opfattelse af, at I rigtig gerne ville have et godt forhold min vej. Og I har jo den her politik med, at hvis de kom nede fra mig, og jeg havde henvist, så blev de låst. Og sådan ved jeg godt, det også er på andre klinikker. Men der har der været nogle episoder med nogen, der har været ude ved jer, og så har det været længere forløb, og så ville vi egentlig gerne fortsætte hos jer, og så har de så fået at vide, at det kunne de ikke, fordi de var låst.

Og der har jeg faktisk skældt jer lidt konstruktivt ud, fordi der har det bare sådan. Dem har jeg slet ikke lyst til. De skal være hos mig, og det er igen det her med, at vi er forskellige. Så vil jeg da så meget hellere have, at de bare fortsætter der og. Ja. Så altså der har jeg været sådan meget, meget loose og at virkelig.

Altså der er så mange [00:47:00] forskellige mennesketyper, og der har jo vist sig, som du siger, at være nok til os alle. Og ja, der har været trafik den ene og den anden vej, og Corona har selvfølgelig gjort noget, og vi har generelt et opadgående marked. Så ja. Jamen og jeg ved, at det andet er foregået også os, fordi folk har fortalt mig det, at de er skiftet væk fra os ned til dig, fordi det var nemmere eller de straight op og sagt de bedre kunne lide dig.

Og det må jeg jo så på en eller anden måde lære at leve med. Men det er fuldstændig rigtigt. Lige konkret hos os, der er der sådan helt ren linje der. Vi tager ikke patienter, der én gang har været henvist, og de tilfælde, hvor vi gør, der skal vi have en klar aftale, og det er på individuel basis. Så altså de gange, hvor vi ligesom har skullet overtage en, der har en af cheferne været nødt til at sende dig en sms og spørge om det var okay.

Og det har vi gjort. Altså og det er sgu noget bøvl. Så hvorfor skal [00:48:00] man være så firkantet? Men det er på en eller anden måde også i et hus, hvor vi er mange mennesker. Så er det på en eller anden måde nemmere at have en klar retningslinje. Sådan er det bare ikke også. Men så kan man diskutere den form for politik.

Men men som ansat, så er det også meget rart at have en klar retningslinje at forholde sig til. Men altså, vi har været det. Det er det, der måske er vigtigt for for lytterne nu her også. Det er, at selvom vi er det lidt større sted i nærheden af der hvor du åbnede, så har vi i hvert fald i vores tilfælde været helt okay med det.

Altså, og det var et godt tegn, at du ligesom var ude og sige hej og varsle os, så vi ikke ligesom skulle få det som en overraskelse, men at vi ligesom kunne åbne en kommunikationsvej, ikke også? Nu parafraserer jeg ligesom lidt, hvad jeg sådan forstod min chef har sagt til dig ikke også. Men men hvis man tænker at skulle åbne en klinik, så er det ikke nødvendigvis så farligt.

Altså, der kan godt komme noget positivt ud af det for begge parter, [00:49:00] og der kan måske endda komme samlet mere forretning ud af det og sådan noget. Hvis man prøver at gå til det konstruktivt positivt og laver nogle gode aftaler om, hvordan skal det her fungere? Altså, det behøver ikke at være så farligt.

Det tror jeg ligesom var det, jeg ville have ud af det. Det vil jeg også gerne bare lige bakke op om at understrege. Det vil jeg virkelig opfordre til, at hvis man vælger sit DDV. Tag ud og besøg de nærmeste. Så selvom det er konkurrenter. Tag ud og sig hej. Det gør det så meget bedre, at man har set hinanden og snakket med hinanden.

Det gør det så meget bedre. Så bliver det lidt mere ufarligt. Altså det vil virkelig appellere til, at man gør. Ja. Så nu har vi ligesom sådan været lidt omkring det tekniske og lidt om noget mindset og sådan lidt om det kollega og faglighed og sådan noget. Hvis vi nu ligesom skal prøve at runde af og slå en sløjfe på det her, hvordan ser du så de sidste par år fra du [00:50:00] startede til til nu, og du er kommet frem til en til en anden slags beslutning?

Der er jo selvfølgelig nogle nogle fejltagelser undervejs, men de kunne jo måske være positive eller have givet noget udvikling. Eller er det en negativ oplevelse og sådan noget? Hvordan ville du have gjort det igen? Øhm, altså det er jo selvfølgelig sådan et meget, et meget svært spørgsmål. Altså, øh, hvis folk spørger mig om, har jeg fortrudt, jeg har gjort det, fordi jeg nu er tilbage og være menig, øh, ansat, så et kæmpestort nej.

Jeg har ikke fortrudt det, for jeg har jo lært helt, helt, helt utrolig meget både om mig selv som person, men selvfølgelig også, undskyld, om, om det at drive en virksomhed, selvom det var en lille virksomhed, og den ikke blev stor. Og så har jeg stadigvæk lært virkelig, virkelig meget. Så nej, jeg har på ingen måder, øh, på ingen måder fortrudt.

Det har jeg ikke. Øhm, og altså, [00:51:00] jeg, jeg vil nok bare sige til folk eller anbefale folk, altså det der med, at de skal bare lige mærke efter, hvordan de er som deres personlighedstype. Altså også det her med at være entreprenant, altså og, og hvordan man har det med at skulle udvikle noget, og hvordan man har det med, øh, ikke nødvendigvis måske i fremtiden at skulle lave særlig meget dyrlægearbejde, men man skal mere være, øh, ja, koordinator på alt det andet.

Øh, det, det skal man, ja, det skal man bare lige tænke over. Og så skal man også bare huske på, at fordi du starter op og alt går godt, så er det jo ikke, det er jo ikke et nederlag at stoppe. Altså at finde på noget andet efter fem, ti år. Det er jo ikke et nederlag. Nej, det var ligesom lidt det, der var det dristige spørgsmål, ikke også?

Når nu du stopper og lukker klinikken, var det så en fejl overhovedet at have startet den? Men, men det er jo så lidt noget andet, du siger nu, ikke også? Øh, altså det, det kunne da godt være, at man havde, jeg havde sagt noget andet, hvis man var kommet ud med kæmpe gæld. [00:52:00] Så havde man da nok haft en anden følelse i maven.

Men, men, men, men nej, jeg ser det ikke på nogen som helst måde som et nederlag. Nej. Nej, nej, men, men det, øh, altså det er en god pointe. Altså at man må godt lave en ny beslutning. Altså, øh, hvis du starter din egen klinik, så behøver du ikke at være selvstændig, øh, fra tid og evighed, eller indtil du bliver så stor, at du bliver opkøbt af en af fondskæderne, vel.

Altså, øh, der er også andre måder at gøre det på. Ja. Man kunne godt tage det som en, en syvårig læringsproces og så sige, men det var, det var sjovt, så længe det varede. Ja. Ja. Eller skyder jeg ved siden af? Nej, det, altså det er sådan set det, som jeg også, altså nu, nu har jeg, nu har jeg prøvet det og har fundet ud af, at jamen jeg vil egentlig bare gerne kun lave dyrlægearbejde og ikke egentlig være en, der skal udvikle, øh, noget.

Jeg vil bare gerne lave dyrlægearbejde. Ja. Er det, [00:53:00] er det en af de ting, du har lært ved det så? Ja, det er det. Det er det. Ja. At, øh, altså ja, jeg har da fundet ud af, hvad det er, jeg sådan er god til. Øh- Og jeg er ikke– altså jeg er ikke god til det der med, med, med at have sans for en forretnings udvikling.

Altså det har jeg ikke sans for. Øh, nej, det har jeg ikke. Nej. Hvis nu du kunne rejse tilbage og sige noget til dig selv, give dig selv– sende dig selv en sms for syv år siden. Altså ville det så være noget af det, du ville sige? Nu hentede du lidt til det før også. Altså at der er noget, man skal være forberedt på.

Men det er lige så meget måske en sms, vi kan sende til dem, der sidder derude og tænker på, om de skulle starte en forretning også. Altså hvad ville du sige til, til Julie for syv-ti år siden? [00:54:00] Ja, det er selvfølgelig et stort spørgsmål, men. Jamen jeg spørger dig på den måde, fordi jeg vil ikke have nødvendigvis sådan en almengyldig hvad skal dyrlægen vide om at starte virksomhed?

Jeg vil gerne have dit perspektiv på det, ikke også? Ja. Åh ha, jeg synes det er lidt svært at svare på, fordi det er jo et meget, meget, meget stort spørgsmål, der rummer rummer alt. Men at. Ville du have rådet dig selv til ikke at gøre det? Nej, nej, nej, nej, det ville jeg altså ikke. Det ville jeg. Nej. Ville du have rådet dig selv til at starte i de store lokaler med det samme?

Nej, det tror jeg faktisk ikke. Men jeg tror, jeg ville have rådet mig selv til, da jeg så efter to år flytter fra de meget små lokaler til mine opslagslokaler og være lidt mere præcis på, hvad skal der ske nu? Fordi at det er da lidt en ikke specielt ønskelig situation at flytte efter to år og så efter fire år, så skal du [00:55:00] flytte igen.

Det er jo ikke særlig holdbart. Der ville jeg nok sige til mig selv der skal du lige være lidt mere skarp på, hvad det er du vil. Ja. Ja. Hvad med at tage nogle uddannelseskurser på forhånd? Nu tester jeg bare ligesom af, ikke også? Altså ville du have sagt til dig selv, at du skal starte tidligt med at tage noget i virksomhedsledelse eller tage noget i Erhvervsforeningen eller et eller andet, der handler om drift?

Ja, det vil jeg sige. Det vil jeg sige. Det ville jeg nok. Det ville jeg nok have anbefalet mig selv at have gjort og have investeret nogle penge i det. Ja. Jeg er jo glad for, at det er den pointe også, fordi at en ting er at være en god dyrlæge, men det er måske vigtigt nok også at have interessen for at drive og udvikle en virksomhed og synes, [00:56:00] at at udover det at være selvstændig.

Men man skal også måske tænde på ideen om at udvikle. Altså ikke bare at være selvstændig, men faktisk at det der virksomhed den på en eller anden måde får sit eget liv, og man skal have lyst til at udvikle på den også. Ja, og at du også skal sætte andre folk i spil. Altså nogle af dine ansatte i spil til at være en del af udviklingen.

Men jeg fik faktisk også nogle gange følelsen af, at selvom jeg forsøgte at koncentrere mig om de områder, jeg følte var mit kompetenceområde, så følte jeg faktisk nogle gange, at jeg godt kunne blive lidt en dårligere dyrlæge, fordi at vi kender alle sammen det her med, at vi har et travlt program, og man har nærmest ikke nået at få skrevet sin journal færdig.

Og så skal man måske sidde og gøre det om aftenen. Det kender vi jo alle sammen. Det er en ting. En anden ting er så, at når du så måske lige havde lidt tid om aftenen, så har du bare rigtig meget administrativt, du skulle. Du skal. Du skal [00:57:00] følge op på, hvor du i stedet måske havde lyst til at sidde og læse en eller anden ny artikel, der var kommet måske lige i det område, du interesserer dig for, er dygtig til.

Og det det synes jeg har været en nedadgående for mit vedkommende, og det gav mig følelsen af, at jeg faktisk måske ikke kunne med årene blive en dårligere dyrlæge end jeg måske ellers ville have været blevet. Og det var lidt en svær tanke, og den skal du selvfølgelig lade være med. Den tankegang skal du selvfølgelig lade være med at gå ud af.

Men det var lidt svært for mig nogle gange. Ja, nu optager vi det her om sommeren, og man kan lige høre solsorten i baggrunden, ikke også? Og det vil sige, det er lige tid til halvårsregnskab og momsregistrering, ikke også. Og jeg har så lige jo et halvårsregnskab, ikke også, og i hvert fald fire måneders bogføring, jeg skal have lavet i min egen lille virksomhed her.

Og det er trods alt meget få bilag i forhold til, hvad der er i en dyreklinik, ikke også. Så, æh, og der skal jeg i hvert fald selv øve mig ligesom i at sige, at det er i virkeligheden spændende [00:58:00] virksomhedsudvikling at sidde og se, hvordan hjulene løber rundt, mere end at det skal være sådan en sur pligt, ikke også.

Og det er, det er i hvert fald en svær opgave for mit vedkommende. Så det, jeg kan godt, jeg kan godt følge, at det, det må være det, men man kunne jo godt have interessen. Altså netop at se mønstrene i et, et godt regnskab og se, hvordan man kan udvikle det og ligesom blive tændt af det. Det er ikke kun negativt.

Altså, men man skal ligesom være forberedt på at se det som en spændende udfordring, tror jeg. Ja. Ja. Og det dristige spørgsmål, så kan vi klippe det ud, hvis det er. Men det jeg måske i virkeligheden helst vil spørge om, at det er, at du er gladere nu, end du var før. Altså ja, det er jeg. Det er jeg. Det har, det, altså der er ikke nogen som helst tvivl om for mit vedkommende.

Det var en hundrede procent rigtig beslutning. Øh, og nu spurgte du om det her tidligere med, med kollegaer, man ikke havde at sparre med, hvor jeg egentlig havde følt mig fuldt dækket ind, fordi jeg bare kunne ringe til den og den og den. Øhm, men jeg… Nu lyder det, som om [00:59:00] jeg har været sådan helt naiv og ikke havde tænkt, det var dejligt at få nye kollegaer.

For selvfølgelig havde jeg tænkt, nå, det bliver også dejligt at få flere kollegaer. Men jeg er faktisk lidt overrasket over, hvor dejligt jeg rent faktisk synes, det er at have fået flere kollegaer. Ja, det har faktisk overrasket mig, at jeg synes, det er så dejligt. Ja. Jeg tror, vi skal runde den af her, Julie, fordi, øh, jeg synes egentlig, det er en god note ligesom at slutte af på, ikke også.

Altså, øh, og jeg er meget taknemmelig for, at du ville dele ud af en, måske sådan en, jo i virkeligheden meget personlig og en måske til dels også, hvad kan man kalde det, måske sårbar historie, ikke også, som jeg er fuldstændig overbevist om vil ligesom være med til at åbne og brede horisonten lidt ud for nogle, der går i de her overvejelser.

Så jeg er meget taknemmelig for både din tid og din, din åbenhed i vores samtale i dag. Uden problem. Tak for i, tak for i dag, Julie. Ja, selv tak så.