SEO (søgemaskineoptimering) for begyndere med Lars Skjoldby

GENUDGIVELSE: SIVP55: Kom til tops på Googles søgeresultat med Lars Skjoldby

Søgemaskineoptimering (SEO) for begyndere med ekspert Lars Skjoldby

Lars Skjoldby giver dig here guiden til søgemaskineoptimering (SEO) for begyndere. Han driver det digitale bureau, der hedder Skjoldby & Co. Han arbejder med søgemaskineoptimering, emailmarketing, Facebookannoncer og optimering konvertering.

Abonnér gratis i iTunes
LYT PÅ SPOTIFY

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

1: Hvad er og hvad kan Google?

Søgemaskineoptimering er blevet nemmere at forstå, men noget svære at få resultater med.

En søgende har altid et problem eller et behov. Googles skal hver gang prøve at servere det bedste svar på netop det. En software-robot samler informationer om hjemmesider ind og samler det i kæmpe databaser.

Helt basalt skal du have sider på din hjemmeside, der giver en søgende svar på en bekymring eller et spørgsmål. Jo bedre artikel, jo større chance for at Google præsenterer netop din artikel på den søgende.

 

2: Hvad er søgemaskineoptimering?

Du skal optimere for din bruger skyld. Det vigtigste formål er give den søgende det bedste svar. Derudover skal du hjælpe Google med at forstår hvad din artikel handler om.

Søgemaskinerne kigger efter mange ting på din hjemmeside for at “forstå” hvad din side handler om, og hvem den er relevant for. Din hjemmeside skal altså indholde de ord, der er relevant for dine læsere og kommende klienter.

Dog er det blevet noget nemmere i det at Google er blevet meget bedre til at sætte relaterede ord sammen. Som eksempel bruger Lars at søge på “dyrlæge roskilde”. Øverst vises Roskilde Dyreklinik selvom de ikke bruger ordet “dyrlæge” direkte.

Din hjemmeside skal dog stadig indeholde ord og relaterede ord på de rigtige steder for at Google og de andre søgemaskiner kan vurdere hvor relevant din hjemmeside til en given søgning.

(billede af søgning på dyrlæge Roskilde)

 

3: Find de rigtige søgeord (søgefrase)

Lars forklarer, at søgemaskineoptimering i første omgang starter med finde ud af hvilke ord kunderne bruger i deres spørgsmål og søgning efter ydelser. Vi skal altså først finde de ord og fraser, som vi skal optimere vores hjemmeside omkring.

Tænk samtidig over om de søgefraser, du finder frem, er relevant (eller overhovedet interessant) for dig at blive fundet på.

For det første kan vi starte med at lytte til vores kunder, siger Lars. Lyt til hvordan de omtaler de arbejde og hvilke ord de bruger.

Derefter kan du bruge Googles egne forslag. Hvis du starter med at taste “dyrlæg…” i søgefeltet på Google, får du nogle forslag, forklarer Lars.

(billeder af forskellige søgninger)

Som en tredje mulighed kan du bruge online værktøjer til at finde en del gode forslag. Du kan søge i Google Keyword Planner og i StoryBase. Lars anbefaler StoryBase, da det er ret nemt at bruge. Som hurtige eksempler nævner han: “Hvorfor spiser hunde græs”, “hvad må ikke spise” og “må hunde få mælk?”

Jeg har iøvrigt fundet en rigtig fin guide til Google Keyword Planner her, hvis du vil grave dig mere ned i det. Klik her…

 

4: Optimér for søgeord på hjemmesiden

Den enkelte artikels adresse på din hjemmeside (URL) bør indeholde nogle af dine vigtigste søgeord, fortæller Lars. Der må bare ikke være for mange ord på én gang. Har du allerede oprettet siden, skal du ikke ændre en masse i det (uden at lave en teksnisk 301-redirect), men laver du siden fra ny, skal du tænke over det.

I Lars’ eksempel med artikel om “hvorfor klør min hund sig hele tiden i ørerne?” skal du ikke give artiklen den fulde sti (www.dinhjemmeside.dk/hvorfor-kloer-min-hund-sig-hele-tiden-i-oererne), men korte den noget ned. Eksempelvis er “dinhjemmeside.dk/min-hund-kloer-sig” bedre.

Sidestitlen skal indeholde dine søgeord. Sidetitlen er vises i toppen og ude i søgeresultatet. Nogle amerikanske studier viser at det ikke længere er så vigtigt i SEO, men på det danske sprog, har det stadig betydning, fortæller Lars.

Metabeskrivelsen vises også ude i søgeresultatet i Google. Den har i princippet heller ikke direkte effekt på din placering i Google, men det giver stadig god mening at beskrive din artikel godt og bruge de præcise søgeord her.

Disse ting er meget nemme at rette i de fleste hjemmeside-systemer. Eksempelvis kan med i WordPress få et plugin, der hedder “Yoast SEO”, der gør det muligt at ændre disse tre elementer.

(billedeeksempel fra roskilde tandpleje)

Derudover vil jeg selv gerne tilføje, at det kan være en god ide at tilføje såkaldt ALT-tekst til billederne på siden. Det går du inde bagsiden på din hjemmeside. Alle nyere hjemmeside programmer skal kunne klare den her opgave. I forbindelse med billederne findes et felt, der hedder ALT, der står for “alternative tekst”. Det skal bruges, hvis billede mangler og når synshæmmede får teksten læst op, og ikke kan se billedet. Google bruger teksten til at forstå, hvad der er på dine billeder. Skriv eksempelvis: “Billede af hund med kløe i ørerne“, eller “På billedet ses en nogle af de vacciner vi bruger til vaccination af hund“.

Desuden bør din billedfil også have en meningsgivende navn. Altså ikke bare “IMG00675.jpeg”, men omdøb det til “flasker-med-hunde-vacciner.jpg” …eller sådan noget.

 

5. Teksterne skal have en ordentlig længde (og dybde)

Teksten skal helst være over 300 ord og meget gerne mere. Teksten skal ikke bare være lang for længdens skyld. Indholdet skal give mening, men jo mere i dybden du går med et emne, jo større er chancen for at du får de rigtige søgeord og variationer af det kommer med.

Samtidig giver det også en læser bedre chance for at lære noget og få tillid til dig.

 

6. Læg et billede i artiklen

Et billede giver selvartiklen mere værdi, men har også en effekt for søgemaskineoptimeringen.

Filnavnet skal være navngivet med de rigtige søgefraser, du målretter din artikel imod. Billede skal altså ikke bare hedde IMG08274.jpg, men omdøbes til noget al a.: billede-af-hund-med-kloe-i-oererne.jpg

I teknikken på din hjemmeside, kan du også tilføje noget der hedder et ALT-tag til billedet (det står for “alternativ tag”). Det er tekst, der vises hvis billedet ikke er tilgængeligt. Google bruger det til at forstå, hvad der måske er på billedet.

 

7. Brug interne link

Interne links er links ,der peger på andre artikler indenfor din egen hjemmeside. Hvis du eksempelvis har en artikel om foder, der er god for tandhygiejne, kan du passende placere et link over til din artikel om tandpleje. I din artikel om hunde med kløe i ørerne, kan du også passende linke til din store samlede guide om allergier hos hunde, hvis du har sådan én 😉

 

8. Brug tid på linkbuilding

Når andre hjemmeside har links til din hjemmeside, er det en tillidserklæring, som Google bemærker. Hvis andre vurderer at din artikel og din hjemmeside er god nok til at de vil linke til den fra deres egen hjemmeside, er det et tegn på tillid og kvalitet.

Et link til din hjemmeside, giver din hjemmeside mere autoritet.

Du kan eventuelt prøve at få dine leverandører til at linke til din hjemmeside, når du sælger deres produkter. Brancheforeninger, netværk, handelsforeninger og erhvervsklubber er også gode muligheder. Hvis du sponsorerer den lokale håndboldklub, kan du måske også få et link derfra.

En god artikel i lokalavisen (der også har en online udgave), er også en oplagt mulighed.

…og hvis du skriver en rigtig god og hjælpsom artikel, vil folk med hjemmesider, også naturligt linke til den. Så husk det grundliggende i blot at skrive en rigtig godt artikel. Det giver også links.

 

Lav dit eget SEO-audit

1. Hvad mener Google selv om din hjemmeside?

  1. Kan man overhovedet findes dig på Google? Prøv at søge på “[FIRMA] kontakt”, “[DIN SERVICE] [BYNAVN]” og et vigtigt ord i en af dine vigtigste artikler (f.eks. “sprængt korsbånd operation”). Kan du overhovedet finde dig selv i vrimlen?
  2. Er der fejl på siden? Har du sat Google Search Console op kan du under “Dækning” se om Google registeret fejl på din hjemmeside.
  3. Er hjemmesiden hurtig nok? Se hvad Google mener på PageSpeed Insights. En karakter på under 70, skulle efter sigende være for ringe.
  4. Får Googles software hjem til at forstå din hjemmeside med struktureret data? Test det med Structured Data Testing Tool.

De tre sidste elementer bliver uddybet senere.

 

2. Spild din tid på en grafisk rapport (til chefen)

SEOptimizer (seoptimer.com) danner en lækker grafisk oplevelse til dig. Jeg tør ikke regne sammen, hvor meget tid jeg har brugt på at trække mine hjemmeside i gennem dette værktøj gang på gang, for så ikke at gøre noget ved det alligevel.

Brug dette værktøj sparsomt.

Skal du overbevise en chef om, at du må bruge tid på SEO-optimering, eller blot have en fornemmelse for dit udgangspunkt, så der dette værktøj godt – men læg det så væk og brug din tid på det, der rent faktisk at ændrer på noget.

 

3. Raventools til den tech-liderlige

Raventools (raventools.com) er et meget omfattende stykke software. Det koster også nogle penge, men der er 7 dage gratis prøveperiode, som du kan bruge. Det tager tid at lære og der er så mange funktioner, at du ikke kan komme det hele rundt på kun 7 dage.

Softwaren er dog en udemærket løsning til en site audit, hvis du vil have en lidt mere tech-agtig løsning med en større bunke data. Dog vil resultatet blive nogenlunde at du blot skal opdatere de ting, der er her i guiden, men du kan jo så bagefter tjekke om du har fået det hele med.

 

Professionelle arbejder selvfølgelig med en langt mere omfattende site audit, hvor de downloader en komplet oversigt over dine artikler, kobler det med hvilke der får meste trafik og samler link og holder det op imod, hvad dine konkurrenter gør. Hvis du Google emnet, kan du forsvinde dybt ned i det kaninhul. Det ligger ud over, hvad den her guide sigter på. Spild ikke tiden på det. Brug hellere tiden på faktisk at udføre nogen af opgaverne her. Så kan trinene i denne guide, faktisk blive din egen site audit.

 

 

Teknisk SEO: SEO-optimering af din egen hjemmeside

Indtil videre er jeg gået ud fra at du allerede har en hjemmeside, men der er faktisk elementer i SEO, du bør overveje, hvis endnu ikke du har oprettet domænet endnu.

 

Domænenavnet (sidens URL) og betydningen for SEO

Hvis du har et firma og leverer ydelser, skal du bare kalde hjemmesiden det, du hedder eller det du tilbyder. Så nemt er det. Færdig.

Domænenavnet (URL’en) er hjemmesidens adresse. Eksempelvis www.gladesundedyr.dk, www.theodorsdyreklinik.dk eller www.dyrlægehusetbjergkøbing.dk. Det har været debateret længe om domænenavnet har betydning for om din hjemmeside vil blive vist over din konkurrent. Særligt hvis domænenavnet passer præcist til den søgning, der er foretaget. Det kunne eksempelvis www.tyndmavehoshund.dk.

Når du skal lave en hjemmeside til en servicevirksomhed, er det fuldstændig underordnet (for SEO). De fleste kommer til at søge direkte efter dit firmas navn, hvis de vil finde netop dig. Så altså: Giv domænet din virksomheds navn.

Google selv har meldt klart ud, at specifikke søgeord i domænenavnet ingen betydning har for din placering i et søgeresultatet. Faktum er dog, at jeg selv og mange tydeligt at kunnet se at det ikke var tilfældet ude i virkelighedens søgeresultater – i hvert fald for en udvalgt type søgninger.

I det her tilfælde har det alene betydning hvilket signal, du vil sende til fremtidige kunder.

Eksempelvis vil www.denholiskedyrlæge.dk sende en anden slags signal end www.specialistklinikken.dk.

Skal domænenavnet være med eller uden www? Det er helt underordnet i forhold din placering i Google. Jeg har haft begge slags domæner og har, som mange andre, ikke oplevet den mindste forskel. Du skal bare være sikker på, at det kun er den ene version, der vises til brugeren. Mere herom senere.

Kan domænenavnet være med Æ, Ø og Å? Ja, det har ingen betydning for din placering i Google, og er du dyrlæge som mig, er det svært at komme udenom.

Vælger du at bruge vokalerne, vil du nogle steder opdage, at adressen bliver lavet om til en slags kode. Eksempelvis bliver min egen SpørgDyrlægen.dk lavet om til xn--sprgdyrlgen-h9a1u.dk når jeg lægger en artikel på Facebook. Det har dog ingen betydning for din SEO, men jeg synes nogle gange, at koden får mine links til at se lidt spam-agtige ud.

Du kan undgå det ved at bruge andre ord som “dyreklinik” eller “dyredoktor” eller erstatte vokalerne med AE, OE og AA. Eksempelvis: SpoergDyrlaegen.dk.

Med eller uden bindestreg i domænenavnet? Igen er det helt ligegyldigt i forhold til din SEO og dermed heller ikke betydning for din placering i søgeresultaterne. Der kan dog godt være noget signalværdi at hente. Personligt synes jeg, at bindestreger kan se lidt spam-agtige ud, og du risikerer måske at nogle springer din hjemmeside over af den grund. Hvad synes du? www.dyrlægehuset-i-bjergkøping.dk eller www.dyrlægehusetbjergkøping.dk?

Jeg købte dog på et tidspunkt et domæne til en hjemmeside om frossen fløde. Jeg endte med www.hjemmelavetis.nu. På den måde gav t’et “hjemmelavet” en uheldig effekt samlet med ordet “is”. Der havde det måske været bedre at vælge www.hjemmelavet-is.nu.

Langt de fleste bruger WordPress til at bygge hjemmesider (i følge w3techs er det over 60 % og de nærmeste konkurrenter ligger på 2-4 % af markedet). Det betyder, at det skal du også. Der er flest guides på YouTube og det er nemmest at få hjælp.

Der er også kommet en nye spillere på markedet, du kan overvejere dog. De hedder SquareSpace og Wix. Dem kender jeg ikke, så den kan jeg ikke hjælpe dig med. Vil du lære mere om forkellen på eksempelvis SquareSpace og WordPress, kan du læse denne artikel hos Fizzle…

Når du sætter WordPress op første gang, er der lige nogle indstillinger, du skal have sat. Har du haft WordPress noget tid, kan du også lige tjekke, at det er gjort rigtigt, men hver lige opmærksom, hvis du ændrer på noget. Tjek disse SEO-indstillinger i WordPress:

 

Korrekt opsætning af WordPress for SEO

Hvorfor lige WordPress? Langt de fleste bruger WordPress til at bygge hjemmesider (i følge w3techs er det over 60 % og de nærmeste konkurrenter ligger på 2-4 % af markedet). Det betyder, at det skal du også. Der er flest guides på YouTube og det er nemmest at få hjælp.

Der er dog også kommet en nye spillere på markedet, du kan overvejere. De hedder SquareSpace og Wix. Dem kender jeg ikke, så den kan jeg ikke hjælpe dig med. Vil du lære mere om forkellen på eksempelvis SquareSpace og WordPress, kan du læse denne artikel hos Fizzle… (men spild ikke tiden med den slags banale valg. Når ikke du laver en hjemmeside med 1000 artikler eller en webshop med 7000 produkter, kan du nemt skifte senere hen).

Når du sætter WordPress op første gang, er der lige nogle indstillinger, du skal have sat. Har du haft WordPress noget tid, kan du også lige tjekke, at det er gjort rigtigt, men hver lige opmærksom, hvis du ændrer på noget. Tjek disse SEO-indstillinger i WordPress:

  1. Tjek først at din side overhovedet er tilgængelig for søgemaskinerne.
  2. Du skal nu vælge, hvilke adresser dine kommende artikler skal have. Det er de såkaldte permalinks. Hvis ikke du vælger noget, vil dine artikler kommer til at ligge på eksempelvis “www.ditdomæne.dk/?p=123”.
    1. Har du allerede startet din hjemmeside, må du ikke ændre det her uden at lave såkaldte 301 redirectes. Få hjælp til det i den her artikel på wpbeginner.
    2. Klik på Settings -> Permalinks i menuen til venstre.
    3. Dine valgte søgeord for en artikel bør indgå i artiklens adresse. Vælg derfor enten “Post name” eller “Custom Structure” med “/%category%/%postname%/” i den følgende boks. Undgå også mulighederne med datoer De skal kun bruges til nyhedssites og personlige blogs.
    4. Nu vil dine artikler se eksempelvis sådan her ud: www.ditdomæne.dk/ydelser/neutralisation-af-katte eller www.ditdomæne.dk/kontakt.
  3. Installér ét af disse to plugins (aldrig dem begge to samtidig): All in One SEO Pack eller Yoast SEO. Du skal bruge deres funktioner længere fremme i den her guide, men først…
    1. Noindex archive, category, nummererede sider og tag pages (hvert plugin har deres egen guide til, hvordan du gør). Disse sider giver ikke en søgende værdi i søgeresultatet og de indeholde den samme tekst som i de individuelle artikler. Søgemaskinerne har altså heller ikke brug for at se dem.
  4. Vælg et tema (theme), som er fokuseret på SEO. Eksempelvis skal det bruge H1, H2 og H3 tags og gerne have ordentlig styr på struktureret data. Begge dele ligger i koden, så det er nemmest, hvis bare dit tema har styr på det.

Der er flere elementer, som eksempelvis hjemmesidens hastighed, der betyder noget for hvor optimeret din WordPress-hjemmeside. De er dog ikke specifikke til WordPress, men gælder for alle systemer, og det bliver derfor behandlet længere fremme i guiden.

 

OnPage SEO: SEO-optimering af dine artikler

Nu har du sat din hjemmeside korrekt op. Nu er det så blevet tid til at se på de enkelte artikler. De følgende elementer skal være på plads i hver enkelt artikel.

 

TITLE-tag

I langt de fleste hjemmeside-programmer (inkl. WordPress) vil selve artiklens titel også være det samme som det såkaldte TITLE-tag, men de kan i princippet være forskellige. Artiklens titel vil blive det, der er synligt for brugeren øverst på siden. TITLE-tagget bliver dét Google og Facebook læser og sætter på som titel. Her under kan du set et eksempel.

Tidligere kunne det angiveligt give store fordele at udnytte disse to positioner maksimalt, ved at opdatere dem forskellige. Det kan måske stadig have en mindre betydning på dansk, der er et lille sprog, men Google er blevet så dygtig nu, at det i realiteten ikke gør den store forskel.

Om det kan udnyttes i store webshops, ved jeg ikke, men det kommer altså ikke til at gøre en forskel for din virksomhedshjemmeside – heller ikke selvom eksperter, vil have dig til at tro noget andet (hvad ellers skal de sælge).

Derfor: Sørg for at give din artikel en præcis, specifik, dækkende og fængende titel, og lad så Google gøre sit arbejde.

 

ALT-tag

Alle billeder skal have et såkaldt ALT tag. I WordPress er det super nemt at gøre. ALT er den tekst, der kommer frem hvis billedet ikke kan vises og hvis dine tale tekst-til-tale. Det er samtidig den tekst Google “kan se”, og derfor er den vigtig her.

Du kan se, hvor du skriver den ind i WordPress her:

 

Googles maskineri kan godt se, hvad der er på dit billede, og bliver bedre og bedre til at forstå tekst. Skriv derfor noget, der giver mening uden at stoppe linien med bunker af søgeord. Brug tilgengæld gerne det ene eller to du målretter din artikel imod.

Beskriv hvad der er på billedet og hvordan det passer ind med emnet og dit hovedet søgeord.

 

 

Relevante links

  • Web: www.skjoldby.com
  • Seo-tekster
  • Roskilde Dyreklinik
  • https://adwords.google.com/home/tools/keyword-planner/
  • https://www.storybase.com
  • Yoast SEO Plugin

 

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os

X