3 faktorer, der får dig hurtigt i arbejde med Kim Voss Jensen

3 faktorer, der får dig hurtigt i arbejde med Kim Voss Jensen

Podcast til dyrlæger om de 3 faktorer der får dig hurtigt i arbejde med kim voss jensen

I løbet af samtalen snakker vi om i alt 7 ting, der kan hjælpe dig hurtigt i arbejde. 3 af dem er grundlæggende faktorer og de 4 andre er mere konkrete ideer, du kan tage op. Se alle 7 ting på en liste nederst i denne artikel.


Handyguide til jobsøgning og den nyuddannede

…og bogen om de bekymringer dyrlægestuderende gør sig (unødigt).

Sådan får du dit første job som nyuddannet dyrlæge! Først og fremmest skal du huske, at du kan, du vil, og der er ikke noget bøvl med dig. 

Denne PDF er en gratis bonus du når, når du tilmelder dig Nyhedsbrev For Dyrlæger. Du kan altid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spam’er dig

Selv når du ikke har erhvervserfaring, har du noget at slå på. Der er også andre vigtige faktore, der får dig hurtigt i arbejde. Her er 3.

Kim Voss Jensen er HR-specialist og regionsansvarlig i Akademikernes A-Kasses afdelinger vest for Storebælt. Det er Kim og hans kolleagers opgave at tilbyde individuel sparing til a-kassens ledige medlemmer.

Fokus på, hvilken værdi du kan skabe

En af de mest afgørende ting, du kan gøre, fortæller Kim, er at skifte dit fokus over på, hvilken værdi du kan skabe for den, der skal ansætte dig.

Det er ikke nok, at du fortæller, hvordan de opgaver, der står beskrevet i stillingsopslaget, lige passer til dig og dine interesser.

Det er meget vigtigere, at du har fokus på, hvordan du kan gøre virksomheden bedre. Du skal fortælle, hvorfor du er en god investering for virksomheden.

Det er langt vigtigere, hvordan du kan være med til at bære virksomheden fremad frem for, hvad virksomheden kan gøre for din karriere.

Hvis det er svært for dig at regne ud, hvilken værdi du kan bidrage med, kan du finde hjælp i guiden til at skrive en god jobansøgning. Klik her for at finde dine værdier…

Forberedt til tænderne

Kim anbefaler, at du sætter dig ind i forretningsstrategien, og hvis det er muligt også at orientere dig om, hvilken retningen virksomheden er på vej i.

Alle virksomheder har et sæt værdier og det er meget almindeligt – måske især i vores branche – at dele dem på virksomhedens hjemmeside.

Du skal altså danne dig et indtryk af, hvad succeskriterierne for den kommende ansatte er: Hvad skal du kunne levere for at være en succes om 100 dage?

Når du ikke har den store erfaring

Din succes som jobsøger er afgjort af to dele:

  1. Den ene halvdel er din faglighed, og
  2. Den anden din personlighed.

Hvis din personlighed er interessant for virksomheden, er det mere end rigeligt til at veje op for manglende erhvervserfaring.

Oftest vil de rekrutterende have fokus på, hvor engageret og imødekommende du er. Du kan vise dit engagement og din interesse for både virksomheden og produktet (i vores tilfælde ydelserne og klienterne).

Hvis du er godt forberedt, viser du samtidig, at du har en interesse i virksomheden og har haft engagementet til at søge informationerne selv.

Du skal i hvert fald ikke spørge om noget, du lige så godt kunne have læst dig til.

Samtidig skal du vise, at du ”har antennerne ude” og er i stand til at kunne kommunikere. Du skal kunne fange klienterne, hvor de er, og du skal kunne sælge dig selv overfor den rekrutterende leder.


Komplet jobsøgningsguide for dyrlægestuderende og nyuddannede

Se quick-guiden til at få det første job som nyuddannet.

Få alt den inforationer du skal bruge i artiklen her…


Netværk er afgørende

Her er din personlighed igen afgørende. Dine sociale egenskaber og evne til at udvide dit netværk kan blive afgørende for, om du får tilbudt en stilling eller ej.

Kim fortæller, at ca. halvdelen af de stillinger, der bliver besat i dag, bliver det via netværk.

Du skal også arbejde på dit netværk, mens du stadig er i arbejde (eller er studerende) og har overskud til at give ud af dig selv. Når først problemerne trykker, og du skal bruge netværket, er det for sent at bygge det op.

Hvis du bare læner dig tilbage og ikke er opsøgende i dit netværk, vil du misse halvdelen af de muligheder der er. Ca. halvdelen af de ledige stillinger bliver nemlig aldrig slået op.

Eksempler på konkrete ideer, du kan tage op for at udvide dit netværk:

  • Tilbyde din hjælp på en klinik eller til et arrangement
  • Stille op til at holde et oplæg, hvis du har noget at bidrage med
  • Deltage i foreninger og klubber – både med og uden faglig relevans
  • Deltage i mentor-forløb. Enten hvis du har mange års erfaring eller hvis du blot er sidsteårsstuderende og kan hjælpe yngre medstuderende
  • Deltage i eller start din egen erfa-gruppe
  • Tænk over, hvordan du ”kan sætte noget ind på kontoen” hos andre, så når du en dag pludselig for brug for det, har noget at trække på.

De 3 faktorer, der får dig i arbejde hurtigt

…også uden erhvervserfaring.

  1. Engagement og interesse – både for faget og for virksomheden (forbered dig!)
  2. Personlighed og sociale antenner – din evne til at kommunikere klienter og arbejde i et team
  3. Netværk – arbejd på det og vær opsøgende mens du har overskud

Og mere lavpraktisk om, hvordan du kan skille dig ud fra mængden:

  1. Have fokus på, hvad får ansætteren ud af det – hvorfor er det en god forretning at ansætte dig?
  2. Forbered dig grundigt
  3. Neutral og ydmyg: Klæd dig diskret / neutralt
  4. Signalér at du bare MÅ have dette job

Relevante links

Handyguide til jobsøgning og den nyuddannede

…og bogen om de bekymringer dyrlægestuderende gør sig (unødigt).

Sådan får du dit første job som nyuddannet dyrlæge! Først og fremmest skal du huske, at du kan, du vil, og der er ikke noget bøvl med dig. 

Denne PDF er en gratis bonus du når, når du tilmelder dig Nyhedsbrev For Dyrlæger. Du kan altid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spam’er dig