Highlights fra eksperterne på årsmødet 2018

Highlights fra eksperterne på årsmødet 2018

Key takeaways fra dyrlægernes årsmøde 2018

Det var med stor glæde, at jeg så programmet for dette årsmøde, og jeg var meget spændt på at deltage.

Forventningerne bliver også indfriet til fulde.

Meget skyldes selvfølgelig, at man har valgt de rigtige kompetencer til at formidle deres viden. Og da valget er faldet på dyrlæger, med mange års erfaring fra praksislivet, har de kunnet vælge fokusområder ud, der er relevant for os i almen praksis.

Her er hvad du kan lære i denne artikel…

Indeks

 

 

 

 

Nye guidelines for neutralisation

Specialdyrlæge Kathrine Kirchhoff og dyrlæge Kirsten Brock præsenterede deres nye guidelines på årsmødet 2018.

De fortæller at når man spørger til ejerne om deres årsager til at vælge kirurgisk kastration (både tæver og hanner) fylder adfærd rigtig meget. Altså for eksempel aggression og seksuel aktivitet.

Som eksperterne nu fortæller os, er neutralisation måske er den helt forkerte tilgang, da det sandsynligvis ikke vil have den ønskede effekt.

Neutralisation kan forbygge udvalgte sygdomme, men også fremme visse andre sygdomme. Derfor bør vores anbefalinger til ejerne være mere nuanceret og indeholde overvejelser om sygdomme.

Den fulde oversigt kan ses i DDDs Faggruppe Familiedyr guidelines “Neutralisation af hund og kat” her…

Her er udvalg af de fordele og ulemper Kathrine Kirchhoff og Kirsten Brock nævnte på årsmødet:

 

Fordele ved neutralisation af hunde

Eksperterne nævner i første omgang de oplagte fordele ved populationskontrol som at arvelige lidelser ikke bringes videre og man mindsker antallet af uønskede killinger og hvalpe.

Hanhunde

  • Forbyggelse af sygdomme i testes (naturligvis)
  • Reduktion af sygdomme i andre kønskirtler (prostatitis, prostata hyperplasi)
  • Reduktion af perineale adenomer
  • Intet strejferi efter tæver i løbetid
  • Ingen urinafmærkning
  • Ingen hyperseksualitet og “mounting”

Tæver

  • Forebyggelse af pyometra og pseudodrægtighed
  • Reduktion af tilfælde af ovarie- og vaginaltumores
  • Reduktion af incidensen af mammatumores

 

Ulemper ved neutralisation af hunde

Katrine og Kirsten peger ud af for både hanner og tæver, er der de sædvanlige risici ved narkose og operation. Flertallet af de øvrige bivirkninger ses hvis neutralisation udføres før hundens pubertet.

For begge køn nævner de:

  • Pelsforandringer
  • Øget risiko for forskellige typer cancer (ostesarkom, transitionel cell carcinoma i blæren, lymfom, mastcelletumor og hæmangiosarkom (tæver) og prostata carcinom (hanhunde))
  • Forsinket epifyselukning
  • Øget risiko for Crusiatum-ruptur
  • Desuden nævner de flere immunmedierede og immunsystem-afhænge lidelser, og nævner samtidig at årsagen endnu er ukendt

Hanhunde

  • Overvægt, der af en eller anden årsag ikke er beskrevet for tæver
  • Øget tendens til hofteledsdysplasi
  • Risiko for øget frygtsomhed og agression
  • Eventuelt nedsat træningsrespons

Tæver

  • Øget risiko for urin-inkontinens

 

Fordele ved neutralisation af katte

Her nævner eksperterne igen populationskontrol af vildtlevende katte, som en vigtig fortaler for neutralisation af katte. Dertil kommer adfærdsmæssige årsager for begge køn ofte er en stærk motivater for de fleste ejere.

Hankatte

  • Ingen risiko for sygdomme i testes
  • Mindre risiko for at komme til skade ved parring og territorial adfærd

Tæver

  • Forebyggelse af pyometra, vaginal- og ovarie-tumores
  • Ser ud til at beskytte imod udvikling af mammatumor
  • Mindre risiko for at komme til skade ved parring og territorial adfærd

 

Ulemper ved neutralisation katte

Katrine og Kirsten fortæller at for begge køn gælder en øget risiko for overvægt. Deraf følger en øget risiko for sukkersyge, hepatisk lipidose og ledproblemer.

Hankatte

  • Øget risiko for udvalgte kræftertyper (adenocarcinom, lymfom, pladecellekarcinom, fibrokarcinom og intestinale tumores)

Hunkatte

  • Øget risiko for udvalgte kræftertyper (lymfom, pladecellekarcinom, fibrokarcinom og intestinale tumores)

 

Samlede anbefalinger

1:

Man anbefaler at vælge medicinsk kastration ved hunde, hvor man er usikker på enten det adfærdsmæssige eller fysiologisk udfald af neutralisation. Det kan nemlig fortrydes med forventning om at hunden vender tilbage til udgangspunktet.

 

2:

Mange af de nævnte problemer og sygdomme ses ved hunde, der neutraliseres tidligt (før pubperteten). Derfor anbefalinger man når det er muligt at vente til efter hunden er blevet kønsmoden. Det gælder både hanhunde og tæver.

 

3:

Hanhunde der er frygtsomme eller usikre er i risiko for at få den adfærd øget ved kastration. Derfor anbefaler mand særligt for denne gruppe at starte med kemisk kastration for at vurdere om ulemperne overstiger fordelene.

 

Generel cancerdiagnostik med Steen Engermann

Steen Engermann er specialdyrlæge i onkologi på Anicura i Århus. Han fortæller i dag om generel cancerdiagnostik.

Steen fortæller, at der er 20 forskellige cancertyper med forskellig sygdomsudvikling og prognose – diagnosen skal stilles, for ellers kan vi ikke få et tilfredsstillende forløb.

 

Plan

  1. Hvad er det? = diagnose
  2. Hvor er det? = stadiebestemmelse
  3. Hvor slemt er det? = gradbestemmelse

 

Det giver ikke meget mening at lave en fin operation, hvis vi ikke ved, hvad det er og ikke kender til spredningen

Steen Engermann

 

Hvad er det?

  • Grundig anamnese
    • Hvordan har hunden det generelt?
    • Har hævelsen ændret karakter undervejs?
    • Hvor længe har den været der?
  • Klinisk undersøgelse med tjek af lymfeknuder (metastaser vs. reaktiv lymfeknude)
  • Stil ikke diagnoser ved palpation – risiko for fejl er betydelig
  • Finnålsaspirat/biopsi er essentiel (stik en NÅL i alle hævelser!)

 

3 neoplastiske celletyper

  • Hud/kirtler neoplasier (epithel-glandulære)
    • Runde kerner m. rigeligt cytoplasma (spejlæg)
    • F.eks. adenocarcinom (mammaetumor), pladecellecarcinomer (mundhule/hud), transitionelcelle-carcinom (urinblære)
  • Muskel/bindevæv neoplasier (mesenchymale)
    • Celler ligger enkeltvis med udløbere
    • F.eks. bløddelssarkomer, osteosarkomer (knoglekræft), hæmangiosarkomer (milttumor)
    • Den, der giver færrest celler med FNASP
  • Immunsystem neoplasier (rundceller)
    • Runde celler, stor kerne, mindre cytoplasma
    • F.eks. lymfom (lymfekræft), mastcelletumor, malign histiocytose (Berner Sennenhund)

 

Maligne cytologikriterier

Hvis 4 punkter af nedenstående kriterier er til stede, så er knuden per definition ondartet.

  • Forskellig celleudseende
  • Forskellige størrelser på cellerne
  • Store kerner
  • Kernerne er store i forhold til cytoplasma
  • Forskellige kernestørrelser
  • Store kernelegemer eller flere end én
  • Øget antal celledelinger
  • Sammenklumpning af kernemateriale

 

Hvor er det?

  • Tumorens størrelse, invasiv vækst, afgrænselighed, er tumoren frit forskydelig.
  • Er der spredning til lokale lymfeknude? Hvis der er spredning, er der en vis risiko for, at der er spredning videre i systemet.
  • Er der spredning til andre organer? F.eks. lunger, lever, milt.
  • Hvis vi har en diagnose, vil vi også vide, hvor vi skal lede efter metastaser.
  • Røntgen skal tages i 3 plan – hvis tumoren ikke er særlig stor, så kommer den bedre til udtryk.

 

Relevante links:

 

Få mere komprimeret faglig viden

Direkte i din indbakke. Kom og vær med…

 

Etik og rationale bag kemoterapi Berit Aakjær Sørensen

 

Berit Aakjær Sørensen er certificeret dyrlæge i onkologi på Aalborg Dyrehospital, og i dag fortæller hun om kemoterapi i praksis.

Vi har en masse skrækhistorier om kemoterapi, men Berit fortæller, at det dyr gennemgår kan på ingen måde sammenlignes, med det mennesker gennemgår.

 

Behandlingsmuligheder

  • Ingen behandling – afventer og afliver, når de får det dårligt.
  • Kirurgi
  • Palliativ behandling
  • Medicinsk behandling
    • Kemoterapi alene
    • Kemoterapi i kombination med kirurgi
    • Immunoterapi, f.eks. vaccination mod malign melanom
    • Nye terapiformer – angiogenesehæmmere, receptor signalinhibitor
  • Stråleterapi
    • Det har vi ikke mulighed for i Danmark, medmindre det er led i forskning
  • Alternativ behandling
    • Spørg ind til det og vær åben – rigtig mange har gang i alternativ behandling ved siden af, f.eks. cannabis

 

Indikation for kemoterapi

  • Palliativ behandling af systemiske eller metastatiske cancertyper med kendt følsomhed for cytostatika.
  • Palliativ behandling af de cancertyper vi ikke kan operere eller ved inkomplet fjernelse.
  • Den rigtige patient – Skal ikke være bange for at komme til dyrlæge.
  • De rigtige ejere – Cytostatika er giftige stoffer, derfor skal man være opmærksomme på, om der er små børn i familien, samt skal ejer kunne komme på hospitalet ofte i en periode.

Vi skal hjælpe ejer til en beslutning ud fra deres ønsker og muligheder, samt hensyn til dyret.

 

Målet er forlængelse af liv!

Det er ekstremt sjældent at kemoterapi kurerer, fortæller Berit. Vi forlænger hele tiden livet hos patienter med andre kroniske sygdomme, der kan have langt flere bivirkninger end kemoterapi og kortere levetid f.eks. hjertepatienter og nyrepatienter.

Dyrets livskvalitet skal være god, og der skal ikke være de store bivirkninger. Berit vil have, at patienten har normal æde- og drikkelyst, og de skal kunne udøve de samme aktiviteter, som de plejer.

Hvor lang levetidsforlængelse er lang tid nok? Det skal vi ikke vurdere, siger Berit.

Eksempel på overlevelsestider for lymfom:

  • Uden behandling = ca. 1-2 mdr.
  • Prednisolon = ca. 1-4 mdr.
  • Kemoterapi
    • Gennemsnitlig levetid er 1 år
    • 25% lever over 2 år

Eksempelvis er responsrate ved multicentrisk lymfom:

  • Hund 85%
  • Kat 65-75%

 

Bivirkninger

  • Oftest ingen bivirkninger
  • 25% vil få milde til moderate bivirkninger
    • Anoreksi, opkast, diarré, knoglemarvsdepression (Leukopeni)
    • Tab af dækhår (de bliver ikke skaldet)
    • Birgit giver kvalmestillende og evt. probiotika
  • <5% vil få alvorlig behandlingskrævende bivirkninger
  • Meget få vil få livstruende bivirkninger

 

Jeg har ikke haft nogle patienter endnu med voldsomme bivirkninger, hvor jeg er blevet nødt til at indlægge

Berit Aakjær Sørensen

 

Ved rundspørge af familier til kemopatienter har 75% oplevet kemobehandling positivt. Birgit får ejer til at ringe til andre, der har haft patienter i kemobehandling, herved kan de høre, hvordan de har oplevet det.

Kemobehandling

Hvad har vi brug for før kemobehandling:

  • Eksakt diagnose
  • Stadiebestemmelse
  • Evaluering af nyre- og leverfunktion (udskillelse af medicin)

 

Forskellige kemoprotokoller til de forskellige cancertyper – multiagent eller singleagent behandling.

  • Kemoterapi virker bedst, når tumor har høj fraktion af vækst (små tumorer).
  • Bør iværksættes så snart tumor observeres – ved behandling af mikrometastaser skal det igangsættes umiddelbart efter kirurgisk fjernelser af primærtumor.
  • Cytostatika bør bruges i højst mulig dosis for at få flest tumorceller dræbt, men dosis sættes ned til et niveau, så dyret ikke får de samme bivirkninger som hos mennesker, derfor kan vi heller ikke helbrede.

 

Selve behandlingen

  • Prækemo-blodundersøgelse – starter altid med at tage en blodprøve fra v. jugularis. Her kontrolleres nyre- og leverværdier, WBC med forkus på neutropeni.
  • Behandling
    • Klargøringsprocedure for at undgå der sker fejl og personalet ikke bliver eksponeret for kemomedicinen.
    • Lægger venflon – vigtigt at den ligger i åren, da der er risiko for vævsnekroser, hvis den ligger ved siden af.
    • Kemoinfusion IV i ca. 20 min

 

Relevante links:

 

Få mere ud af dine FNA - Lær hvornår du skal skære, skære dybt ellers helst slet ikke
Kurset tager dig gennem tolkning af finnålsaspirater af kutane knuder og efter kurset kan du placere vævscellerne i en af de 3 cellegrupper. Du vil lære:

  • At tage en god finnålsaspiration
  • At klassificere cellerne i en af tre vævstyper og
  • At genkende malignitetskriterier

Du vil ikke nødvendigvis kunne vurdere celletypen præcist, men du vil kunne placere prøven i den rigtige gruppe. På den måde bliver du også i stand til at informere ejeren bedst muligt og planlægge det videre forløb korrekt.

Se mere om kurset her…

Kursus i Cytologi af FNA med Berit Aakjær Sørensen

 

Succes med intern medicin med Niels Henrik Lund og Anders Jensen

Makkerparret Niels Henrik Lund fra Familiedyrlægerne og Anders Jensen fra Anicura Københavns Dyrehospital underholdte i går over 3 sektioner om systematisk tilgang til intern medicinske patienter.

Oplæggene var case-baseret, hvor patienter med nyrelidelser, anæmi og kroniske GI-lidelser blev gennemgået.

 

Den overordnet tilgang til de medicinske patienter:

  • Hvad er problemet – bekræft problemet
  • Hvilket organsystem – lokalisere problemet
  • Hvilket organ har problemet
  • Hvad er det for en læsion – f.eks. biopsi

 

Processen

  • Signalement
  • Anamnese
  • Klinisk undersøgelse
  • Laboratoriefund
  • Billeddiagnostik
  • Biopsier
  • Cytologi/histopatologi

Under case gennemgangen gav Niels og Anders tips til udredningen af de forskellige patientgrupper.

 

Tips til nyrepatienter

Blodprøver

Renal funktionstest:

Vi skal kigge efter stigning af creatinin og urea. hvis vi tager flere blodprøver, kan vi monitorere vores patienter over tid, og se om der sker en stigning – trending.

SDMA er også en biomarkør for nyrefunktionen, over 90% bliver udskilt af glomeruli. Vi ser en stigning allerede ved et tab af på kun 30% af nyrefunktionen.

Elektrolytter og syrebasebalance:

Kig altid på kalium hos katte med obstruktion af urinveje. Læg kateter og få en stabil patient inden du begynder at fjerne sten. Høj kalium giver betydelig risiko for hjerteproblemer ved anæstesi (Anders og Niels anvender ikke insulin for at ændre det)

Protein:

Er total protein, albumin globuliner lav? 3 årsager til det – nedsat leverfunktion, tab fra GI og tab gennem nyrerne. Albumin kan komme igennem nyrerne, men globuliner er meget store molekyler, og de kan sjældent komme ud af nyrerne.

Ødemgrænsen er 15 g/L protein

 

Urinanalyse

UPC = urin-protein-creatinin ratio:

Det optimale er at anvende 3 urinprøver fra 3 dage. Niels fraråder at poole prøverne, da der er risiko for bakterielovervækst ved opsamlet urinprøver.

Anders understreger, at vi ikke både kan lave UPC og dyrkning på en prøve.

Cystocentese:

Ved uforklarlig hæmatouri vil Anders gerne have urinen opsamlet, ellers anbefaler han cystocentese.

Blodkontaminering kan forekomme ved cystocentese, men det viser sig kun som spor af blod på urinsticks. Prøven skal være meget kontamineret, før det påvirker vores prøve.

Vægtfylden:

Vi skal være opmærksomme op katte med obstruktion. Vægtfylden skal gerne være høj, hvis den ikke er det, skal vi mistænke en underliggende nyrelidelse. Vigtigt, at vi følger op på de patienter, for at se om nyreværdier og vægtfylden er blevet normaliseret.

Cortisol-creatinin ratio:

Cushings kan være en differentialdiagnose til høje nyretal. Denne test laves på opsamlet urin, og det er en udelukkelsestest. Hvis den er negativ, så er den negativ, men hvis den er positiv, kan vi ikke med sikkerhed sige, at hunden har cushings.

 

Nyrebiopsier

Ved at lave nyrebiopsi kan vi finde frem til en specifik behandling. Det skal gerne laves på unge individer, hvor UPC er høj og creatinin er lav. Det er tegn på, at der stadig er meget tilbage af nyrefunktionen, hvilket giver en god prognose. MEN det er meget dyrt og skal sendes ud af landet.

 

Behandling og monitorering

Til behandlingen anvender Niels Fortekor BID (ACE-inhibitor) og en nyrediæt.

Efter 1 måneds behandling med ACE-inbitor, tjekker han om det har virket.

Parametre Niels måler på:

  • Blodtryk
  • Proteinniveau, albumin (proteintab)
  • Creatinin, urea, SDMA

Behandlingen er en succes, hvis du kan halvere din UPC.

Til de næste kontroller udvælger Niels nogle enkelte parametre – blodtryk, protein, creatinin. Han laver kontrol månedligt, indtil han er tilfreds med UPC, derefter kontrol hver 3. måned og 6. Måned.

 

Azotæmi

  • Prærenal: et dehydreret dyr, hvor creatinin og urea vil falde, når vi væsker dyret op.
  • Renal: dyret vil have vedvarende høje tal af creatinin og urea, når vi væsker det op.
  • Postrenal: dyr med obstruktioner i urinvejene. De vil også have vedvarende høje tal af creatinin og urea, når vi væsker dyret op.

 

Proteinuri

  • Prærenal problem
    • Hæmoglobin, myoglobin, protein
    • Årsager: hypertension (proteinet presses igennem), feber
  • Renalt problem
    • Glomulær skade og tab af protein
  • Postrenal problem
    • Blødning, inflammation eller inflammation i blæren

 

Tips til den anæmiske patient

Blodblank

På Anicura Københavns Dyrehospital har de en blodbank til hunde. De kører med 2 typer ag blod.

Packed-RBC, der opbevares ved 2-6 grader. Det bliver anvendt til anæmiske patienter og kan holde sig 35 dage i køleskabet.

FFP = frisk frosset plasma opbevares ved -18 grader. Det bliver anvendt til patienter med koagulapatier, f.eks. hjerteorm og rottegift. Det kan holde sig i 1 år, derefter kaldes det bare for frosset plasma.

Blod til katte får du på KU SUND.

 

Regenerativ/non-regenerativ

Hæmogrammet fortæller dig om anæmien er regenerativ eller non-regenerativ. Regeneration er karakteriseret ved retiokulocytose . Det tager knoglemarven 3-5 dage at regenerere, i den periode vil din patient være i den præregenerativ fase.

 

Autoagglutinationstest

Du blander steril saltvand og lidt blod for at undgå rouleaux dannelse, som er almindelig tiltrækning mellem erythrocytterne. Men hvis erythocytterne stadig klumber sammen, kan det være en stærk indikation for immunmedieret hæmolytisk anæmi.

Ved positiv test kan prøven makroskopisk se grumset ud. Det skyldes, at erythrocytterne klistrer sammen pga. immunmedieret aggregation.

Anders siger, at hvis den er positiv er der ingen grund til at indsende en prøve til Coombs test.

 

Blodudstrygning

Du kan komme rimelig langt i klinikken uden det vilde udstyr. Hvis du ser spherocytter er det også en stærk indikation på immunmedieret hæmolytisk anæmi. Det er erythrocytter, der er blevet taget en bid af, så de mister deres konkarve form, hermed bliver de små og tætte.

Så har man faktisk en diagnose.

 

Den anæmiske patient - Hvad blodprøven fortæller dig

Kurset tager dig fra de klassiske kliniske tegn på anæmi, over hvordan du håndtere blodprøven til tolkningen af en blodudstrygning og de kvantitative parametre i laboratoriesvaret.

Efter kurset kan du klassificere anæmier som regenerative eller non-regenerative og hypokrom eller normokrom. På den måde kan du finde de meste relevante differentialdiagnoser.

Kurset indeholder også praktisk vejledning i blodudstrygning og gennemgang af 3 cases.

Se mere om kurset her…

Kursus i blodprøve på anæmiske patienter

 

Fakta om immunmedieret hæmolytisk anæmi (IMHA)

  • 60-80% primære (idiopatiske)
  • 20-25% er sekundære (medicin, vaccination, neoplasi, infektion, systemisk immunmedieret sygdom)
  • 50-80% dødelighed, der forekommer primært inden for de første 14 dage, hvor 80% dør af tromber.
  • Prognostiske faktorer: der er ingen evidens for om nogle symptomer giver bedre prognose – altså er prognosen meget usikker
  • Største delen af udgiften ligger i de første 14 dage, og det er også her størstedelen dør.

 

Behandling af IMHA

  • Blodtransfusion (pack-RBC) ,
  • Prednisolon 2mg pr. kg fordeles over 1x dagligt eller 2x dagligt.). Hvis det ikke virker godt nok kan du anvende Azathioprin = Imurel). Her anbefaler Anders at gå langsomt ned på prednisolon indtil Imurel begynder at virke, og så køre en lavere dosis af prednisolon.
  • Thrombocyt-funktionshæmmende (Clopidogrel)
  • GI protectiva (protonpumpeinhibitor, Nexium) og Antepsin (ulcus beskyttelse)
  • Ilt

 

Kontrol af blodprocent og retikulocytter, for ar se om der langsomt begynder at komme et regenerativt svar, hvilket er tegn på bedring. Hvis ikke du får et regenerativt svar, skal du overveje undersøgelse af knoglemarven (aspirat/ biopsi), da det kan være en primær knoglelidelse.

Anæmiske patienter kan godt have et meget lang regenerativt svar. Der kan gå gennemsnitlig 2-10 uger før de regenerer.

 

Tips til den kroniske GI-patient (hunde)

Diarré er er kronisk efter 2-3 uger.

Symptomerne kan være meget uspecifikke, og der kan være over 60 differentialdiagnoser til symptomerne, derfor kræver det en systematisk gennemgang.

Opstil en problemliste og få bekræftet problemerne enten med video eller imitering, samt lokaliseret problemet til tarmsystemet med blodprøver, udseende og frekvens af fæces.

 

Blod

Blodprøven kan du anvende til udelukkelse af de ekstraintestinale lidelser.

  • Cortisol: ved at måle basal cortisol kan du udelukke Addisons. Hvis basal cortisol er over 60, er det sandsynligvis ikke Addisons.
  • Nyre- og leverværdier
  • cPLI og TLI : udelukkelse af pancreasproblem

 

Urea:Creatinin forholdet:

Et højt urea:creatinin forhold kan være tegn på GI-blødning.

Totalprotein og albumin:

Er der tegn på proteintab over tarmen? Hvis total protein, albumin og globuliner er lav på trods af høj CRP kan det være tegn på proteintab over tarmen, fordi globuliner er store molekyler, der ikke kan tabes over nyrerne.

Ved lav albumin, vil calcium også være lav, fordi det er albuminbundet.

 

Fodertrial

Anders siger, at en stor del af de hunde med GI-problemer kan afhjælpes med foder. Han laver fodertrial på de hunde, der har det alment vel.

Anders starter dem op på hydrolyseret diætet. Hver opmærksom på, at der er aldersgrænser på nogle af diæterne.

 

IBD – udelukkelsesdiagnose

Definition af IBD:

  • Foregået i mere end 3 uger
  • Histopatologi, der viser inflammation i tarmkanal
  • Kan ikke finde andre årsager til inflammation
  • Ingen effekt af forskellige fodertyper, AB eller antiparasitære midler
  • Klinisk respons på immunsupprimerende

Anders fortæller, at diagnosen IBD kun skal stilles, hvis alt andet er udelukket.

 

Få mere komprimeret faglig viden

Direkte i din indbakke. Kom og vær med…

 

Halthedsdiagnostik med Charlotte Frigast og Ken Lindeblad

Veterinær kiropraktor Charlotte Frigast og Ken Lindeblad fra Evidensia Faxe Dyrehospital stod for lørdagens sidste oplæg, der foregik over 3 sektioner.

Oplæggene blev underbygget med videomateriale fra praksis, samt blev dele af den ortopædiske undersøgelse demonstreret på en hund.

 

Dyrlæge Charlotte Frigast og dyrlæge Ken Lindeblad 

 Praktisk halthedsdiagnostik på hund

 

I må aldrig sige, at det bare er “vokseværk”. Det er ikke en diagnose og leder ejeren til at trække behandlingskrævende sygdomme ud

Ken Lindeblad

 

Charlotte og Ken anbefaler, at patienten ikke er medicineret inden de kommer ind til undersøgelsen. De skal gerne stoppe medicinering 4-5 dage før, ellers vil vi ikke kunne se en reel smertereaktion.

Udsend derfor gerne information omkring videomateriale, medicinering og faste inden de kommer ind til halthedsundersøgelsen, hvis nu det bliver nødvendigt med sedation til f.eks. røntgen.

 

Tips til anamneseoplysninger

  • Hundens temperament – Nogle gange er det en fordel at gå udenfor, hvis de er meget nervøse.
  • Hundens størrelse – Hunde kan være så stærke, at vi har svært ved at håndtere dem, men vi skal forsøge at komme hele hunden igennem.
  • Problemets karakter – Få ejer til at optage videomateriale, især hvis det er små ting, der sker en gang imellem, f.eks. når hunden rejser sig fra hvile. Det er også en fordel, hvis hunden er påvirket af miljøet på klinikken.
  • Ejer kan evt. komme ind med hunden efter arbejde, hvilket vil give et mere reelt billede af problemet.
  • Akut/kronisk – Hvor længe har det stået på?
  • Hvad bliver hunden brugt til?
  • Andre oplysninger – Har de flere hunde? Charlotte siger, at det er svært at behandle hunde i flok og lave kontrolleret motionering.
  • Effekt af tidligere medicinering.

 

Visuel inspektion – stående hund

Du skal kigge efter:

  • Benstilling og holdning
  • Fortykkelser af led
  • Asymmetri – muskel atrofi

 

Visuel inspektion i mønstring (gang og trav)

  • Forfra, bagfra, fra siden og volter – volterne kan give flere informationer, hvis du er i tvivl, hvilket ben, der er afficeret, da det vil lægge mere vægt på én side af gangen
  • Mønstring på forskellige underlag – græs, perlesten og fast jord, hvis hunden bliver mere halt på perlesten kan det være tegn på et problem i poten
  • Halthedsgraden beskrives i en skala fra 0-5, hvor grad 5 er ikke vægtbærende

 

Palpation og manipulering

Ken understreger, at vi skal undersøge patienten systematisk for at lokalisere smerterne, inden vi tager røntgenbilleder. Ellers kan vi komme til at overse problemer og tro at forandringer på røntgenbillederne er årsagen, selvom det ikke har nogen klinisk betydning.

Tips til undersøgelsen:

  • Undersøg i et fast mønster
  • Det er en god idé at starte modsat det ben, som du mistænker
  • Du skal igennem HELE hunden, da den godt kan fejle flere ting og nogle forandringer er bilaterale
  • Alle led, fascier, muskler, knogler skal palperes igennem for hævelser, asymmetri og smerte
  • Alle led bøjes og roteres, imens du kigger efter tegn på smerte (også tåled)
  • Evt. sedation til undersøgelse af instabilitet af led f.eks. korsbånd

 

Det kan være nødvendig at manipulere gentagne gange for at fremprovokere smerte og lokalisere problemet.

En neurologisk undersøgelse kan være nødvendig, hvis du er i tvivl, om det kun er det muskuloskeletale apparat, der er påvirket.

Trampe-testen:

Løft benet op og giv slip. Her skal du se efter, hvordan hunden placerer benet.

Falder benet bare ned på underlaget igen, eller forsøger hunden at placere benet ligeså stille ned pga. smerter.

Bøjeprøve:

En svær lokaliserbar ledsmerte kan du fremprovokere ved bøjeprøven. Det er den samme prøve, som også bliver lavet på heste. Hold det enkelte led bøjet i 1 min. Er der tegn på forværring af halthed ved mønstring lige efter?

 

Resultat og differentialdiagnoseliste

Når du har været hele patienten igennem, samler du alle de kliniske fund og laver en konklusion. Hvis diagnosen ikke er helt klar, opstiller du en differentialliste og laver en diagnostisk plan for udredningen.

 

Billeddiagnostik

Ken fortæller, at han aldrig tager røntgen af en hund, hvis han ikke har fået lokaliseret smerten under sin mønstring, palpation og manipulation.

Sammenlign røntgenforandringer med det kliniske billede. Har forandringerne klinisk betydning?

 

Andre muligheder for udredning

  • Blod og ledvæske – Hvis patienten er øm i flere led kan det være tegn på systemiske lidelser, f.eks. hjerteorm, polyartritits
  • CT/MRI – Det er især gode til albue- og haselidelser
  • Ultralyd – Bliver ikke brugt så meget indenfor familiedyr, men i stor grad inden for halthedsdiagnostik af heste.
  • Diagnostisk smertebehandling – Charlotte fortæller, at når der ikke er effekt af det, kan det være tegn på en mekanisk ændring, som smertestillende ikke hjælper på.

 

Handlingsplan og opfølgning

Hvis du ikke kan finde noget på dagen, er det vigtigt at tage ejer alvorlig, og fortælle at de kan komme igen, hvis problemet kommer tilbage og gerne med noget videomateriale.

Du skal opstille en handlingsplan med behandling, genoptræning og evt fysioterapi eller kiropraktik, så ejer ved, hvad der skal ske.

Charlotte understreger, at genoptræning er vigtig for reetableringen af nervebaner fra de normale bevægemønstrer, der forsvinder ved aflastning, og det tager tid.

 

Eksempler på muskulære problemer

Kontraktur af m. infraspinatus

  • Typisk jagthunde
  • Karakteristisk skæv gang
  • Uspecifik skade i skulderen – m. intraspinatus låser skulderen og fibroserer
  • Kan korrigeres kirurgisk
  • God prognose

 

Kontraktur af Musculus gracilis

  • Schæfer er prædisponeret
  • Særpræget bevægelse af bagben
  • De tilegner sig ofte andre muskuloskeletale problemer
  • Ingen kliniske symptomer på smerte
  • Kirurgi giver ikke et godt resultat
  • Fysioterapi er anbefalet, hvilket forebygger andre problemer

 

Diagnoser og funktionel anatomi for hunden, der ”løfter” et bagben

Dyrlæge Ken Lindeblad er ekspert i knogler og gigt hos hunde

 

Differentialdiagnoser til hunden, der løfter et bagben:

  • Nervetryk centralt
  • Nervetryk perifert
  • Patella løshed
  • Ingen diagnose/taktfejl (især de små hunde)
  • Muskelsmerter
  • Smerter i tæer eller i has

 

For at få bedre forståelse for årsager til hunden, der løfter et ben, skal du kende lidt til bagpartens funktionelle anatomi.

Sacroillica (SI) leddet – Omdrejningspunktet for bevægelsen i ryggen, der er derfor vigtigt, at det er velfungerende ellers får vi hunde, der kaster bevægelsen længere frem i ryggen, hvilket kan give problemer der.

M. iliopsoas (stabiliserer hoften) og m. psoas minor (hoftebøjer og udad rotationen af knæet), hvis de er stramme, kan det give den hinkende bevægelse.

M. psoas major er også en hoftebøjer og kan give nedsat ekstensionsevne af hoften.

I ligamentum sacrotuberale (findes ikke på kat) kan der komme spændinger i, og den kan være rigtig øm. Når det bliver overspændt, kan det trykke på n. Ischiadicus. Derudover ved man humant, at m. piriformis, der roterer benet ud af også kan blive spændt og ømt og trykke på n. Ischiadicus.

 

Billeddiagnostik

Røntgen skal især foretages ved de kroniske tilfælde:

  • Disk degeneration/prolaps
  • Facetleds-artroser
  • Forsnævringer ved forarmen intervertebrale
  • Spondyloser
  • L7-S1 led – instabilitet
  • Frakturer
  • Tumorer

CT/MRI er især godt til lumbosakrale stenoser, spondyloser (betyder de noget? ) og Cauda equina syndrom (MRI).

 

Taktfejl

Hunde, der hinker uden atrofi og smerter, kan skyldes en taktfejl. Det ser vi især på de små racer. Du kan anbefale ejer at mønstre hunden med lidt modhold i snoren, så vil det stoppe.

 

Patellaluksation

Patellaluksation er en af de mest almindelige årsager til, at hunde hinker. Klinisk ser vi små hunde, der hinker og er halt efterfølgende, altså de har ondt, samt kan vi stille diagnosen ved den kliniske undersøgelse.

Klassifikation af patellaluksation fra grad 0-4
  • Grad 0 – Patella kan ikke luxeres udenfor den mediale eller laterale kam af trochlea uanset bagbensposition.
  • Grad 1 – Patella kan luxeres helt, men vender spontant tilbage til normal position, når presset på patellea lettes.
  • Grad 2 – Patella luxeres fulstændigt, men manipulation (fleksion/ekstension) af bagbenet får patella til at vende tilbage til normal position.
  • Grad 3 – Patella befinder sig (mindst en gang) spontant luxeret hos hunden i stående position, eller er permanent luxeret, men kan repositioneres til normal position ved pres på patella og/eller manipulation af benet.
  • Grad 4 – Patella er permanent luxeret og kan ikke repositioneres til normal position

 

 Kirurgisk behandling af patella øshed

Hvornår skal vi anbefale kirurgisk behandling?

  • Asymptomatiske patienter observeres
  • Ved symptomgivende tilstande halthed, låsning af knæ, uvilje mod spring og motion evt. med krepitation, der kan være tegn på begyndende artrose, kan operation anbefales.
  • Ved tiltagende halthed/låsning af knæet kan operation anbefales.
  • Unge dyr specielt ved risiko for fejludvikling, bør patella løshed blive kirurgisk korrigeret. Hvis det ikke bliver rettet op på inden hund er færdig udviklet, kan det give en krumning af femur. Det er især vigtig for de store hunde.
  • Ved højgradige luxationer grad (2) 3-4, skal vi se på hunden, er der nogle af ovenstående symptomer. Overvej fysioterapi inden. Du kan vente og se i ½ -1 år, hvis det bliver værre, kan du tilbyde operation.
  • Størrelse, vægt og alder har indflydelse – større problem hos de store racer (over 10 kg), hvor man generelt anbefaler korrigering ved grad 2.

Prognose er god ved grad 2-3 og reserveret for grad 4.

 

Forebyggelse af skader i bevægeapparatet

Vi laver en masse forbyggende arbejde af sygdomme gennem sundhedsundersøgelse, fodervejledning og vaccinationer, men hvad laver vi egentlig af forebyggelse af sygdomme i bevægeapparatet.

Charlotte fortæller i denne sidste sektion om, hvordan vi kan komme med forebyggende input til ejer.

Overordnet skal vi vide noget om, hvad hunden bliver brugt til og kende lidt til hundetræning og de enkelte sportsgrene.

  • Brug tid på at få basal viden omkring hundetræning, så du kan ”tale” med.
  • Har du selv hund, kan man jo begynde at træne med den.
  • Spørg klienter, om du kan få indblik i deres træning, det giver også en god relation til klienter.
  • Spørg ind til variation og mængde
  • Vurder muskelfylde og smidighed

 

På den måde vil det være nemmere for dig at gennemskue de håndteringsfejl, der er, som kan være årsag til skader og overbelastninger. Samtidig vil du kunne give konstruktive ændringsforslag, hvilket altid bliver vel mødt af klienten.

 

Forskellige formål

  • Avl og udstilling
  • Familiehund
  • Eftersøgningshunde
  • Tjenestehunde
  • Servicehunde
  • Slædehunde
  • Jagt
  • væddeløb

 

Forskellige træning-/konkurrenceformer

  • Politi Hunde (PH) arbejde med flere discipliner
  • IBO med flere discipliner
  • Lydighed
  • Rally
  • Agility
  • Hell work to musik/dog dancing/ freestyle
  • Nose work
  • Sporarbejde

 

Hvis det er en hund, der bliver brugt, skal de have en grundtræning og opvarmning ellers får de skader

Charlotte Frigast

 

Fysisk træning

Fysisk træning afhænger meget af alder, brugsmål og hundens fysiske styrke og kondition på dagen. Hvis hunden har været syg, vil der altid være tale om ”genoptræning” i et par dage inden de skal ud i ordentlig arbejde.

Unghunde skal trænes med kortvarighed, lav intensitet, nye udfordringer og hyppige gentagelser, der giver mulighed for optimal udvikling af det neuromuskulære system.

Det er vigtig, at du ser hunden som en helhed, hvor især ryg og mavemuskler skal være i samspil.

Opvarmning/afkøling inden de skal i træning:

10-20 min opvarmning i forbindelse med træning. Det kan være skridt, tempoveksling, smidighed, koordineringsøvelser, så muskler og bindevæv opvarmes og blodomløb sættes i gang.

Efter træning anbefaler Charlotte at hunden bliver afkølet/afskridtet, evt. med dynamiske og passive stræk. Passive stræk skal kun ske efter træning, mens de dynamiske, som hunden selv laver, kan laves hele tiden.

Konditionstræning/kredsløbstræning:

Til opbygning af kondition, kan man gå ture på varieret underlag og kuperet terræn. Brug gerne naturens udfordringer. Evt. svømning, waterwalk og skridtbånd kan være anvendelig de dage, man ikke har tid.

Kontrolleret hundeleg, hvor størrelse, alder og måde at lege på skal passe sammen. Der kan nemt opstå skader, hvis legen bliver voldsom og ukontrolleret.

Styrketræning:

Charlotte viste med sin egen hund måder at styrketræne på. Armbøjninger, sætte sig gentagne gange, lægge sig gentagne gange, coretræning ved at føre en godbid mellem benene på hunden. Du skal lave repitationer med pauser imellem. Alle disse øvelser kan du finde på Youtube.

Balance/træning af koordinering:

Charlotte fortæller at der også her ligger materiale ude på nettet. Et forslag kan være øvelser på en luftmadras.

 

Hyppige fejl

  • Overdreven brug af boldkast – hunde skal varmes op
  • Træningen baseret på drift og fart (stress)
  • Ingen planlægning af hundens træning med hensyn til fysisk form
  • Ensidig træning
  • Ukontrolleret hundeleg
  • Opvarmning bruges ikke
  • Afkøling bruges ikke
  • Fejl ved håndtering i hjemmet – flere hunde eller hunden, der hyrder ved hegnet.

 

Hunde må gerne gå op ad trapper stille og roligt, dog er der mere belastning nedad, her kan du holde igen.

 

Få mere komprimeret faglig viden

Direkte i din indbakke. Kom og vær med…

 

Albuelidelser hos unghunden

Det er vigtig at kunne diagnosticere og behandle albueledslidelser ved de unge hunde, inden det udvikler sig til artrose. Hvis en unghund er halt i mere end 2-3 uger, skal du foretage en udredning med fuld halthedsundersøgelse. Det kan være svært at differentiere mellem skulder- eller albuelidelse, men hunden vil ofte føle ubehag ved passiv bevægelse af albuen.

Ved dobbeltsidigt albueproblem har hunden en meget karakteristisk gang, hvor de går som en and.

 

Årsager til albueledsdysplasi – samlet diagnose for 4 lidelser

  • OCD = Osteocondritis dissicans mediale humerus condyl
  • FCP = fragtmenteret medical coronoid proces (mest almindelige)
  • UAP = fragtmenteret processus aconeus
  • Inkongruens = ”Kissing lession”, mediale compartment syndrom – ulna er for kort og radius er for lang.

 

Samme symptomer for alle årsager

  • Forbenshalte – især efter hvile og motion
  • 5-12 mdr. (1-10 år)
  • Ledeffusion og nedsat bevægelighed
  • Øm ved max ekstension og fleksion
  • ”Fransk” benstilling
  • Middelstore – gigant racer (men også små)
  • Ofte bilateral (20-35%)

 

Røntgenbilleder

Lav ortopædisk undersøgelse på hunden inden røntgen, så du kan sammenligne kliniske tegn med billederne.

  • Du vil se forøget sklerosering subtrochlear distalt for ulnas semilunær ledflade. Dét, sammen med symptomer er en indikation på FCP.
  • Lav 2 projektioner evt. med stræk projektion.
  • Du vil kunne se fragmenteringen af den medial coronoid process med CT
  • Ved mistanke om OCD, skal du kigge på medial humerus condyl, hvor du vil se sklerosering.

 

Artroskopi

Artroskopi er både diagnostisk og en mulig behandling. Man fjerner FCP, og hvis der ingen ledskader er endnu, giver det en god prognose.

Der er ikke altid sammenhæng mellem røntgenforandringer, og hvad du ser på artroskopien, Ken fastslår, at man kan ikke sige noget om prognose kun ud fra røntgen.

 

Prognose

  • 70% haltfrie
  • 25% bedre, men af til halte
  • 5% ikke bedre

En lav alder og kraftige røntgen forandringer medfører mere reserveret prognose.

Ved bilaterale problemer er prognosen lidt det sammen, men det er ikke altid, at vi opdager, at de har ondt i begge led.

 

 

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os

(3) comments

Add Your Reply