Rødt øje: Antibiotika, steroid, henvisning eller ingen af delene? med Søren Rasch

Rødt øje: Antibiotika, steroid, henvisning eller ingen af delene? med Søren Rasch

Abonnér gratis i iTunes

Guide: Lyt nemt til podcasten på din
telefon

 

Det røde øje ses ofte i praksis, og det udgør en vis del af patienterne, derfor skal vi kunne forholde os til det. Søren Rasch er nyudnævnt øjenpaneldyrlæge. Han har gennem sin efteruddannelse opnået viden og erfaring, som han deler ud af i dag. Søren hjælper os med at gennemgå øjenundersøgelsen og behandling, samt hvornår vi skal henvise patienten.

Søren fortæller, at vi kan nå rigtig langt med en grundlæggende forståelse af øjets anatomi. Bare ved at se på øjet, kan man sige rigtig meget om, hvad patienten fejler.

Øjenundersøgelsen

Søren starter altid sin øjenundersøgelse med en god anamnese. Han spørger f.eks. indtil om patienten har fået et slag på øjet eller om det er startet i det ene øje og så det andet øje. Derefter vurderer han, hvor chikaneret patienten er af det – er der tegn på smerte?

Sørens tilgang til øjenundersøgelsen:

  • Anamnese.
  • Menace respons – kan patienten se?
  • Undersøgelse af øjet i lysdæmpet lokale med spaltelampe og fokalt lys.
  • Shirmers tåretest – hvordan er tåreproduktion?
  • Fluoresceinfarvning – er der tegn på hornhindesår?
  • Ophthalmoskopi af bageste øjensegment.
  • Evt. måling af trykket i øjet med tomometri.
  • Evt. ultralydskanning af øjet til diagnosticering af intraokulære tumorer eller nethindeløsning.

 

Hvad skal kigge du efter?

Søren understreger, at det er vigtig at være systematisk for at få det hele med, og så er det en god idé at kende til anatomien. Du skal starte udefra og arbejde dig ind. Søren starter med at kigge på patienten - lukker den øjet i, og er der flåd fra øjet.

Øjenlågskanterne og konjunktiva

Derefter tager Søren forstørrelse på, for at kigge på øjenlågskanterne for entropion og fejlplaceret øjenvipper (distichiasis), der kan irritere øjet og lave hornhindesår. Samtidigt bliver øjenslimhinden tjekket for farve og follikler, som f.eks. kan ses ved follikulær konjunktivitis.

Sclera

Søren bevæger sig videre ind og kigger på sclera. Hvordan er kartegningen? Tynde kar, der udgår fra konjunktivale kar, kan du flytte lidt rundt med. Årsager til det er overfladiske lidelse f.eks. utilstrækkelig beskyttelse af cornea eller irritation. En tykkere rød ”slange”, der bugter sig, bliver forårsaget af en mere profund lidelse som glaukom eller uveitis. Om kartegningen er superficiel eller profund kan sige noget om alvorligheden af øjenlidelsen.

Hornhinden/cornea

Hornhinden bliver undersøgt for ødem, og hvilken form for ødem. Profund ødem giver en blålig farvning, mens superficiel ødem er lidt mere grålig. Derudover kigger Søren efter tegn på fibrose og karindvækst.

Forreste øjenkammer

Ved undersøgelse af det forreste øjenkammer anbefaler Søren at bruge en spaltelampe for bedre at kunne se, hvorhenne i dybden af øjet forandringen sidder. Søren kigger efter flare (proteinudfældninger), der kan være tegn på inflammation og uveitis. Derudover kigger han også efter blod eller pus. Blod i forreste øjenkammer er ofte en dårlig prognostisk indikator. Det kan indikere en blødende intraokulær tumor, generaliseret blødningsforstyrrelser eller uveitis hos kat.

Regnbuehinden/iris

Søren tjekker om pupillen trækker sig normalt sammen. Hvis den er større end normalt, kan der være nedsat funktion af nethinden som følge af glaukom. En lille pupil kan være tegn på uveitis, samt vil regnbuehinden også se kedelig ud med små blødninger og nedsat detaljegrad. Sammenlign gerne med det andet øje.

Linsen

Det er bedst at undersøge linsen med en spaltelampe. Du skal vurdere om linsen er placeret normalt eller om der er tegn på linseluksation til forreste eller bageste øjenkammer.

Bageste øjensegment/nethinden

Til undersøgelse af bageste øjensegment kan du anvende forskellige instrumenter. Den direkte ophthalmoskop er god til at undersøge selve synsnerven, men den giver ikke et overblik over nethinden. PanOptic ophthalmoskopet giver et bedre overblik, mens den indirekte ophthalmoskop er den bedste . Derudover kan du anvende ultralyd, som er rigtig god til diagnosticering af intraokulære tumorer og nethindeløsning. En total nethindeløsning vil vise sig som mågevinger, der blafrer i vitreous. Du lokalbedøver først og kommer gel direkte på øjenlåget.

Hvornår skal vi henvise en øjenpatient?

Søren foreslår, at vi henviser, hvis der er mistanke om glaukom med stor pupil og forhøjet tryk i øjet eller kraftige blodkar i sclera, der kan være tegn på kraftig uveitis eller glaukom. Med de to nævnte lidelser er det vigtigt med hurtig og korrekt terapi, hvilket kræver, at man kender til den udløsende årsag.

Andre øjenlidelser som dybe hornhinde sår eller sår, der er blevet dybere i forhold til udgangspunktet, skal også sendes videre.

En henvisning foregår altid i sammenspil med ejer, og hvad de er interesseret i. Hvis ejer ikke er interesseret i en henvisning eller du er i tvivl om noget, så kan man altid ringe eller sende et billede til Søren eller andre øjendyrlæger.

Behandling

For at vælge hvilken form for behandling vi skal anvende, skal vi vide, hvad vi behandler på, og hvilke væv vi gerne vil ramme. Intraokulære forandringer f.eks. en lavgradig uveitis anterior, kan det være tilstrækkeligt med topikale præparater. Ved en blepharitis skal vi anvende systemiske præparater.

Ved topikalbehandling kan man vælge mellem øjendråber eller øjensalve. Her skal du overveje hyppigheden af behandlingerne. En salve holder længere tid en øjendråber, derfor skal de ikke gives så ofte som øjendråber.

Du kan finde en lang række lubrikerende dråber, f.eks. Sentrx, der har god effekt på en lille smule irritation, hvor man ikke kender til årsagen. Det øger komforten i øjet og hjælper med heling af evt. hornhindesår.

Anvendelse af antibiotika

Ved mistanke om infektion eller hvis man er bange for, der kommer infektion, skal vi anvende antibiotika. Ved hornhindesår skal vi altid anvende antibiotika. Især de brachycephale racer har tendens til smeltende hornhindesår, hvis vi ikke er aggressive med behandling fra start.

Isathal®VET (fusidinsyre) er relativ smalspektret, og Søren siger, at det er som udgangspunkt et godt første valg. Den er ikke god til Pseudomonas, der er resistent, og det kan fremme den flora, vi ikke ønsker, hvilket giver en risiko for smeltende sår.

Steroid og NSAIDs behandling

Topikal behandling med steroid og NSAIDs kan give problemer, hvis det anvendes til hornhindesår. Topikal NSAIDs potenserer kollagenaser i såret.
Hvis øjet er fluorescein positiv kan du give systemisk behandling med steriod eller NSAIDs for at dæmpe noget af reaktionen inde i øjet.

Topikal steroid kan vi anvende til øjne uden hornhindesår eller rene sår, der er opstået traumatisk. Det er altså vigtigt at have en ide om, hvorfor øjet er irriteret. HTP-salve, indeholdende hydrocortison har ikke en særlig stor effekt, hvor dexamethason og prednisolon har langt større effekt. Søren anbefaler Maxidex® (dexamethason)

Anvendelse af serum

Søren forklarer, at serum er berettiget til smeltende hornhindesår. Det kan dog svie lidt i øjet, derfor skal vi kun anvende det til det. Søren anbefaler, at have et lager af serum fra andre hunde frosset ned i eppendorfrør. Det gør det nemt, når en patient kommer ind lige inden lukketid eller i vagten. Serum kan holde sig i op til et halvt år i fryseren.

Behandling af Keratoconjunctivitis Sicca (KCS)

KCS giver nedsat tåreproduktion eller forringet kvalitet af tårevæske, og der er altid risiko for hornhindesår. Søren foreslår, at vi sætter dem i gang med Isathal®VET eller florfenicol for at slå den sekundære infektion ned. Men det vigtigste er at få stimuleret tåreproduktionen igen og give dem kunstig tårevæske, så et normalt sundt øje kan opretholdes. Man kan også give Optimmune®VET salve (Ciclosporin A).

Relevante links

Sørens informationer:

  • Vejle dyrehospital
  • Tlf. nr.: 75 82 16 00
  • Send mail med billeder til SRA@vejledyrehospital.dk

Bøger:

  • Slatter’s "Fundamentals of Veterinary Ophthalamology"

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os