Lokal SEO kan gøre din virksomhed (og dig selv) synlig på Googles kort, og du kan tage kontrollen over hvilke oplysninger og billeder, dine kommende kunder skal se. Samtidig kan du arbejde på at ligge øverst på listen over dine nærmeste konkurenter.
Få det komplette overblik over online markedsføring
Denne artikel er blot ét enkelt kapitel en samlet serie om værdiskabende online markedsføring for servicevirksomheder og andre eksperter. Hvis du vil starte fra begyndelsen med det komplette overblik, skal du starte med oversigten i hovedartiklen her…
Du kan også springe direkte til det kapitel, der er relevant for dig.
- Begynderens guide til digital markedsføring med Ib Potter
- Bliv synlig i nutidens telefonbog med Rasmus Gi Himmelstrup
- Kom til tops i Googles søgeresultater med Lars Skjoldby
- Skriv bedre tekster på Facebook med Tanya Dick
- Brug facebookannoncering rigtigt og spar penge med Anders Sevelsted
- Video til nettet på den nemme måde med Thomas Martinsen
- Skab ægte relationer til dine kunder med email-marketing med Christina Klitsgaard
- Tjekliste med 10 punkter til at give din hjemmeside et sundhedseftersyn
- Få synlighed i medierne med historier, der betyder noget med Lotte Hansen
- 50 ideer til din blog, videoer og andet indhold + guide i hvordan du finder dine egne med Søren Drimer Pejstrup
- Fra potentielle kunder til faste klienter med Brandon Breshears
Rasmus Gi Himmelstrup er ansvarlig for SEO-afdelingen i Resolution Media, som er en del af Omnicom Media Group. Rasmus sørger for, at virksomheder får mest muligt ud af deres markedsføring ved hjælp af bl.a. søgemaskineoptimering (SEO), Analytics og konverteringsoptimering.
Desuden har han en personlig blog, SEOanalyst.dk. Her giver han tips og værktøjer til online markedsføring med hovedfokus på SEO og local search (lokal SEO).
I dag fortæller Rasmus om, hvordan søgemaskinerne fungerer, og hvad man som virksomhed kan gøre for at blive synlig i søgemaskinerne uden det helt store markedsføringsbudget.
Local search (lokal SEO) – hvad er det?
Søgemaskinerne er blevet bedre til at personalisere søgeresultater. De ved, hvor du befinder dig og det betyder, at de resultater du ser, er dem, der er mest relevante for dig.
Lokale resultater er søgninger, der tager udgangspunkt i virksomheders geografiske placering. Når folk f.eks. søger efter serviceydelser, er de ofte interesseret i resultater, der ligger tæt på der, hvor de befinder sig. Det ved søgemaskinerne. Og derfor vil en del af resultaterne være såkaldte lokale resultater, dvs. resultater, der ligger i nærområdet af den, der søger.
Det kan være, at folk søger efter “vaccination kat” eller “kastration hund”. Rasmus fortæller, at begge søgninger har lokal relevans, idet folk ikke er tilbøjelige til at køre ret langt for at komme til dyrlægen.
I podcasten finder Rasmus et eksempel, hvor et dyrehospital ikke har taget kontrol over deres Google Business-profil.
Det gode ved lokale resultater er, at man som lille virksomhed i lokalområdet får mulighed for at være i toppen af søgemaskinerne uden at have et stort markedsføringsbudget. De store virksomheder kan ikke være til stede lokalt på samme måde som de små. For at komme frem i de lokale resultater, skal man nemlig have en form for lokation i det område, som brugeren søger i.
KUNNE DU STARTE DIN EGEN KLINIK?
Udforsk muligheden og drømmen! Få indsigt i den frihed og de udfordringer, der følger med at eje din egen dyreklinik. Opdag, hvordan du kan gøre din drøm til virkelighed.
Forstå søgemaskinerne
Alle virksomheder er interesseret i at være synlige. Og de fleste ved efterhånden, at det er de virksomheder, der ligger i toppen af søgemaskinerne, der får mange klik. Hvis man som virksomhed ikke er i søgemaskinerne eller ligger helt i bunden, så eksisterer man ikke for den, der søger.
Rasmus forklarer, at der i søgemaskinerne er to overordnede vinduer. Det ene er betalte annoncer, hvor man betaler for at ligge øverst og være synlig. Det andet er organiske resultater, som er de resultater, man ikke betaler for.
Indenfor organiske resultater beskæftiger man sig med SEO, som handler det om at gøre en side relevant i forhold til brugerens søgning, og dermed få siden placeret højt i søgemaskinerne.
Rasmus fortæller, at antallet af klik falder drastisk for resultater, der ligger på 3., 4., og 5. position i søgeresultatet. Når du laver en søgning på Google, er de 3-4 første resultater betalte annoncer. Derefter ligger de lokale resultater, og til sidst kommer de organiske. Det betyder, at hvis man ikke er til stede i de betalte annoncer eller lokale resultater, så er man stort set usynlig i søgemaskinerne.
Bliv synlig i søgemaskinerne med Google My Business
Rasmus fortæller, at der er mange faktorer, der spiller ind, når det kommer til at blive synlig i søgemaskinerne.
Allerførst skal du sikre dig, at din virksomhed er oprettet i Google My Business. Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed er oprettet, så søg i Google Maps og se om den kommer frem. Er din virksomhed oprettet, skal du tage ejerskab over den. Sørg for at udfylde alt, hvad du kan udfylde.
Rasmus fortæller, at Google favoriserer de sider, som har det bedste indhold og den højeste autoritet. Derfor er det er vigtigt, at alle informationer bliver udfyldt korrekt og opdateret løbende. Når informationerne er ens på tvær af forskellige sider, registrerer Google, at der er tale om den samme virksomhed. Det giver autoritet og derved vil virksomhed blive placeret højere i søgemaskinerne.
Hvis du har flere klinikker, skal du oprette en Google My Business listing til hver adresse. Hvis du er udekørende dyrlæge og din klinik er i bilen, kan du angive, at du besøger kunderne på deres adresse. Du har også mulighed for at angive, at du kører indenfor en radius af x antal km fra en bestemt by.
Upload billeder
Sørg for at uploade billeder af det, der er muligt i Google My Business. Det kan være billeder af virksomheden udefra og indefra, og evt. billeder af personale, ydelser og produkter.
Sørg for at få gode anmeldelser
Anmeldelser er en god mulighed for at blive synlig i søgemaskinerne, idet virksomheder med anmeldelser bliver placeret højt i lokale resultater.
Du kan med fordel opfordre glade kunder til at anmelde din virksomhed. Mange gode anmeldelser, vil påvirke dem, der søger, i en positiv retning. Hvis en virksomhed får mere end 5 anmeldelser, får den små stjerner i søgeresultatet. Generelt er folk tilbøjelige til at vælge virksomheder med gode anmeldelser, og der er en tendens til, at virksomheder med stjerner får flere klik.
Relevante links
- Twitter: twitter.com/rasmusgi
- LinkedIn: dk.linkedin.com/in/rasmusgi
- Facebook: facebook.com/rasmus.himmelstrup
- seoanalyst.dk
- resolutionmedia.dk
- omnicommediagroup.com
Praksisorienterede online kurser for dyrlæger
Målrettede, praksisnære kurser med læringsgaranti – designet til at styrke dine faglige kompetencer og hjælpe dig med at tage din praksis til nye højder.