Overblik og tips  til hudpatienter og allergi hos hund og kat

Her får du en kort oversigt og de ressourcer, jeg har om allergi og hudlidelser hos hunde og katte. Oversigten er særlig god til dig, der ikke interesserer dig voldsomt for denne type patienter. Den vil nemlig hjælpe dig hurtigere i mål med færre frustrationer.

Hvis du arbejder i praksis, er du sikkert frustreret over hudpatienter, der bare kommer igen og igen, mens ejeren bliver tiltagende irriteret over at din behandling ikke er effektiv.

Heldigvis hjælper eksperterne os med at blive klogere, ved at dele deres erfaring fra praksis. De står alle med disse patienter selv, så de hvad hvordan den virkelige verden fungerer. Med dette overblik kan du komme hurtigere i mål og give både dine patienter den rette behandling fra starten.

klinisk undersøgelse

En bedre dermatologisk anamnese

En god anamnese er vigtig, når vi arbejder med hudpatienter, og det kræver ofte god kommunikation mellem ejer og dyrlæge.

Dyrlæge Kerstin Halberg gennemgår en række elementer, som kan indgå i en god anamnese. Hun giver konkrete tips til, hvordan du skaber ro og tillid og får ejer og patient til at slappe af. Hun kommer med forslag til forskellige redskaber, herunder kløeskalaen, som kan hjælpe med at skabe et fælles sprog mellem ejer og dyrlæge.

Hun fortæller også om en række andre ting, der er vigtige at spørge ind til som f.eks. hyppighed af kløe, om der er variation i døgnet eller årstiden, hvilket foder hunden får og om den har mavetarm symptomer. 

Tips til en bedre anamnese til den dermatologiske og kløende hudpatient

klinisk undersøgelse

Pelsforandringer hos hunde efter neutralisation

Mange ejere oplever pelsforandringer hos deres hund efter neutralisation, og mange ejere er faktisk ikke klar over, at der er risiko for disse forandringer, når de vælger at neutralisere deres hund. Dyrlæge Sofie Janniche har skrevet speciale om pelsforandringer hos hunde efter neutralisation. Hun fortæller bl.a. om, hvilke pelsforandringer ejerne oplever, og hvilke tendenser, der ses hos hunde, der bliver neutraliseret som voksne vs. unge.

pelsforandringer hos hunde efter sterilisation og kastration sofie janniche

klinisk undersøgelse

Antibiotika til hudpatienter: Førstevalg eller fravalg

Det er ikke altid nødvendigt at behandle hudpatienter med antibiotika. Sommetider er klorhexidin shampoo og smertestillende tilstrækkeligt. For at undgå selektion af resistente bakterier, er det er vigtigt, at vi vælger det rigtige antibiotikum til den rette diagnose.

Specialdyrlæge Lene Boysen giver et overblik over, hvilke antibiotika og andre typer medicin vi skal vælge til behandling af forskellige hudpatienter. Hun kommer omkring behandling af overfladiske hudbetændelser, malassezia-infektioner og recidiverende pyodermier

dyrlæge specialist lene boysen om antibiotika til hudpatienter

klinisk undersøgelse

Effektiv identifikation og behandling af otitis externa

Otitis externa er betændelse i det ydre øre og er en hyppig lidelse blandt hunde. Der kan være mange forskellige årsager til otitis externa, herunder parasitter, fremmedlegemer og allergi. Det kan kræve en del udredning at finde årsagen, og det kan være svært at nå det hele i én konsultation. Dyrlæge Rikke Nyeman giver konkrete råd til, hvordan du kan strukturere konsultation og kontrol af otitis externa, så du når omkring det hele. Og så snakker vi om, hvordan vi diagnosticerer og behandler otitis externa afhængig af, hvad der forårsager betændelsen.

otitis externa (øregangsbetændelse hund) identifikation og behandling dyrlæge rikke nyeman hansen fra husum dyreklinik

management af hud- og ørepatienten

Hvilken ørerens til hvad og hvorfor?

Øregangen hos hunde er meget smal, og hvis den hæver op, forhindrer det udskillelse af ekssudat, hvorfor det ophober sig. Rensning af ørerne kan øge virkningen af behandling og forebygge udvikling af evt. nye eller gentagne øreproblemer.

Dyrlæge June Berg fortæller om anvendelse af forskellige ørerensemidler i praksis, herunder hvorfor vi vælger ørerens og ikke antibiotika, hvad det betyder, at ørerens er et plejemidde, samt hvilke ørerens vi skal vælge til infektioner forårsaget af bl.a. malassezia, kokker eller stave. 

management af hud- og ørepatienten

En praktisk guide til behandling af pseudomonas otitis

Otitis externa er almindelig hos hunde, og ofte ses der sekundær infektion med Pseudomonas aeruginosa. Pseudomonas er i stand til at danne biofilm, og er derfor resistent overfor en lang række antibiotika, hvilket gør den sværere at behandle.

Dyrlæge Rikke Nyeman fortæller om sin egen protokol, og giver en praktisk guide til, hvordan du kommer i mål med kontrol og behandling af Pseudomonas otitis externa.

den atopiske patient

Styr på allergiske flare ups

Atopisk dermatitis er allergi mod allergener i hundens omgivelser, som hunden er blevet udsat for mere end én gang. Det kan være f.eks. pollen, husstøvmider, støv m.m. Behandlingen mod atopisk dermatitis er livslang, men autovacciner giver mulighed for, at hunden kan komme af medicinen i længere tid.Dermatologisk specialist Sue Paterson giver et overblik over, hvilke typer medicin vi kan bruge til patienter med atopisk dermatitis og atopiske opblusninger. Hun fortæller bl.a. om anvendelse af Prednisolon, Apoquel (oclacitinib) og Cytopoint (lokivetmab). Hun fortæller også om autovacciner til allergen-specifik immunterapi, som ifølge Sue, er en effektiv terapiform.

Sådan håndterer du allergiske opblusninger hos den atopiske patient med dr Sue Paterson

den atopiske patient

Hvem har gavn af allergivaccination (og hvad siger blodprøven)?

Vi ser mange hudlidelser med kløe i klinikken, og det er vigtigt at overveje allergi som årsag i stedet for bare at symptombehandle. Op mod 20% af hudpatienter med kløe har allergi som underliggende problem. Dermatologisk specialist Babette Baddaky Taugbøl fortæller om sin tilgang til den kløende patient, herunder udelukkelse af ektoparasitter, infektioner og foderallergi. Hun giver et overblik over, hvordan vi anvender immunterapi i praksis og hvordan vi udvælger, hvilke allergener, der skal indgå i allergivaccination.

autoimmun hudsygdom

Pemphigus folaceus: Diagnostisk protokol og behandling

Pemphigus er en gruppe af sjældne, autoimmune sygdomme, som medfører dannelse af vesikler og læsioner i huden. Sygdommen gør, at huden mister sin sammenhængskraft, så hudcellerne slipper hinanden. Pemphigus er en sjælden sygdom og det er vigtigt, at vi ved, hvad vi skal kigge efter for at stille diagnosen. Dyrlæge Nanna Enemark fortæller om, hvordan vi diagnosticerer pemphigus foliaceus, herunder hvilke kliniske tegn, vi skal kigge efter og hvad vi kan forvente at se på en cytologisk undersøgelse. Hun fortæller også om de forskellige behandlingsmetoder, herunder traditionel behandling med prednisolon, kombinationsbehandling med azathioprin eller cyclosporin, behandling med Apoquel, lokalbehandling med steroidcreme og vedligeholdelsesbehandling.

Similar Posts