Menu
Hypothyroidisme hos hund (lavt stofskifte) er en endokrin stofskiftelidelse, der har en lang symptomliste og “euthyroid sick syndrome” spiller også ind. De hypothyroide patienter kan præsenteres med en stor variation af symptomer – lige fra de klassiske hudproblemer til let nedsat præstation. Michaela Rossil vil i dag hjælpe os med at afmystificere stofskiftelidelsen, så vi kan fange flere af disse patienter i praksis, og hermed øge deres livskvalitet.
Michaela Rossil har været smådyrsdyrlæge på Evidensia Faxe Dyrehospital de seneste 9 år, hvor hun har specialiseret sig i intern medicin med en særlig interesse i endokrine lidelser hos hund og kat. Desuden har Michaela taget efteruddannelse indenfor dette område, og ser ofte henvisningspatienter.
Den mest almindelige form for hypothyroidisme skyldes immunmedieret thyreoiditis eller primær atrofi. Det ses hovedsageligt i hunde med en gennemsnitsalder på 7-8 år, men hunde i alle aldre kan rammes. Der forekommer nedsat produktion af thyroideahormon T3 (triiodthyronin) og T4 (thyroxin), hvilket påvirker mange organsystemers stofskifte, men det er som udgangspunkt ikke en akut tilstand.
Hypothyroidisme kan ses med forskellige symptombilleder, derfor har Michaela gennemgået en gruppe af patienter, hvor denne differentialdiagnose skal være med på listen.
Hypothyroidisme er en ikke-kløende tilstand i sig selv, hvor hårene er i telogen fase, dermed går de i dvale, hvorfor alopeci forekommer.
Disse hudpatienter kan få sekundær pyodermi, hvorved patienten bliver kløende. Derfor skal hypothyroidisme være en differentialdiagnose til hele gruppen af hudpatienter. Michaela fortæller, at især Golden retriever og Labrador er overrepræsenteret blandt disse patienter.
Denne gruppe af patienter indbefatter ofte hunde med let nedsat præstationsevne og evt. haltheder, ledømhed og hævelser. De kan også virke let nedstemte og sløve, men de er i første omgang blevet henvist på grund af ortopædiske problemer.
På Evidensia Faxe Dyrehospital er hypothyroidisme med på differentiallisten for disse præstationsnedsatte hunde, og det kan vise sig at være primær årsag til problemet.
Hypothyroidisme kan give direkte anledning til neuropatier som ataksi eller påvirke hundens mentale status. Derfor skal hypothyroidisme også være på differentiallisten for de ekstrakranielle lidelser i denne patientgruppe.
Hypothyroidisme kan give anledning til krampeanfald, som er et uspecifikt symptom med en lang differentialliste. Hvis du vil vide mere om, hvordan du diagnosticerer årsager til krampeanfald, bør du høre podcasten her…
Hypothyroidisme er en differentialdiagnose, vi skal have i baghovedet, hvis en tæve har svært ved at blive drægtig, og hvis den præsenteres med andre symptomer, der kan pege i den retning. Hypothyroidisme kan især påvirke fertiliteten hos hanhunde, og det kan hos tæven måske påvirke antallet af hvalpe og hvalpestørrelse.
Patienter med euthyroid sick syndrome kan syne hypothyroide, men det skyldes en anden underliggende sygdom, og når det behandles, vil hypothyroidismen reverseres. En blodprøve kan hjælpe med at skelne mellem euthyroid sick syndrome og reel hypothyroidisme. Se afsnittet: De reelle hypothyroide patienter skal skelnes fra euthyroid sick syndrome.
Især glukokortikoider og phenobarbital kan påvirke stofskiftet, og de få os til at tro, at hudpatienten eller den epileptiske patient har hypothyroidisme, men ved seponering vil det rette sig.
Hvis man ikke har krydset thyroidea-profilen af på sin biokemiske profil, er der andre markører, som kan lede til mistanken.
Biokemi:
Hæmogram:
Hvis du vil vide mere om, hvordan du klassificerer anæmier og hvornår der er tale om en non-regenerativ anæmi, bør du høre podcasten og læse artiklen her…
Disse 3 parametre er dem, som Michaela mener, der giver os flest informationer om patienten.
Disse to kan være svære at skelne, men hvis totalt T4 er lav og frit T4 ikke er tilsvarende lav, så skal man mistænke anden sygdom. Derudover vil TSH ofte være forhøjet ved reel hypothyroidisme, men ikke ved euthyroid sick syndrome.
Som tidligere nævnt er der 1/3 del af de hypothyroide patienter, der ikke har forhøjet TSH. Derfor vil det være en fordel at gentage TSH-målinger fire uger efter for at se, om den har udviklet sig.
Hvis man stadig har mistanke om hypothyroidisme, men blodprøverne ikke passer helt, så kan patienten sættes i behandling, og man kan vurdere effekten heraf. Det kan man godt tillade sig, da thyroxin er et relativt uskadeligt lægemiddel.
Det foregår på samme måde som behandling af en patient med diagnose – thyroxin hver 12. time og monitorering af det kliniske billede samt kontrol blodprøver efter 4-6 uger.
Det ideelle vil være at seponere medicin igen for at se, om der er tilbagefald. Herved sikres det, at patienten ikke behandles uden grund og eventuel underliggende sygdom ikke maskeres.
Få flere detaljer omkring blodprøver og kontrol i podcasten.