Din viden vil være en værdifuld ressource, som mange dyrlæger kan drage stor fordel af

  • checkmarkLøft kompetenceniveauet hos dyrlæger og i hele branchen
  • Vis dine færdigheder og din ekspertise frem
  • Styrk tilliden hos kunder og kolleger gennem faglig udvikling

Podcasten Succes i Veterinær Praksis har som mål at levere værdifuldt, fagligt indhold samt tips og tricks, der kan gøre hverdagen i smådyrspraksis både lettere og mere inspirerende. Sammen kan vi løfte en lille, men vigtig del af vores branche.

Derfor er jeg altid på udkig efter kolleger med en særlig historie og eksperter med specialviden, som dyrlæger og veterinærsygeplejersker kan få stor gavn af.

Som gæst i podcasten får du desuden mulighed for at dele dit arbejde og din ekspertise, og jeg sørger for, at et link på hjemmesiden tydeligt henviser til dig.

Book en tid, der passer dig, med det samme

For at undgå lange mailkorrespondancer har jeg oprettet en online booking-side. Klik blot på linket, og vælg det tidspunkt, der passer dig bedst.


Kort om Succes i Veterinær Praksis

SuccesIVetPraksis.dk er en platform med komprimeret læring designet til effektiv anvendelse i klinikker for familiedyr.

Vi skal hele tiden udvikle os fagligt for at imødekomme klienternes krav – men hvor finder vi tiden?

Derfor har jeg skabt SIVP: Et sted, hvor dyrlæger, engagerede veterinærsygeplejersker og studerende hurtigt kan opdatere deres viden via podcasts og online kurser, leveret af erfarne formidlere.

Hver uge udkommer en ny podcast, som dyrlæger kan lytte til gratis, mens de er på farten.

Hvad er en podcast?

En podcast er en lydoptagelse, der udgives online og kan høres via apps eller direkte på en hjemmeside. Den kan downloades og afspilles, når lytteren ønsker det – lidt ligesom hvordan streamingtjenester som Netflix eller HBO fungerer for film.

De fleste podcasts er gratis tilgængelige, men der findes også betalingsløsninger. Podcasts kan variere i stil, fra hørespil og velproducerede temaudsendelser til mere uformelle samtaler og interviews.

Læs også: Sådan lytter du nemt til podcast på din telefon


6 hurtige spørgsmål

1. Hvad er formålet med podcasten?

Der er to hovedformål med denne podcast:

Interviewet fremhæver deltagerens ekspertise og nicheviden og viser den passion, de har for deres emne.

Hver episode skal bidrage til at forbedre og udvikle et lille hjørne af vores branche.

2. Bliver du betalt for din deltagelse?

Nej, jeg kan desværre ikke tilbyde betaling for deltagelse – ligesom ved interviews til eksempelvis Journalen, Dyrlægebladet, eller DVT.

Til gengæld får du mulighed for at nå ud til mit publikum. Hvis du ønsker at promovere et kursus, foredrag eller en service, kan vi desuden arrangere en individuel aftale om dette.

3. Hvem ejer optagelsen?

Rettighederne til optagelsen og den tilhørende tekst ejes af Succes i Veterinær Praksis, men vi har begge lige brugsrettigheder, og du vil modtage en digital kopi af episoden.

Du har desuden fuld frihed til at dele og promovere episoden.

4. Hvad er forretningsmodellen bag podcasten?

Forretningsmodellen minder om den DVT, Fagmagasinet Dyrlægen og Journalen bruger: Ved at udgive værdifuldt indhold til et udvalgt publikum opstår muligheden for at sælge annonceplads.

For Succes i Veterinær Praksis bruges annoncepladsen dog udelukkende til at promovere hjemmesidens online kurser. Som ved fagbladene har den interviewede hverken ansvar for eller indflydelse på annonceringen.

5. Hvor ender din optagelse?

Optagelsen uploades på serveren LibSyn.com, hvorfra den distribueres til Spotify, iTunes, Podimo og andre mindre kendte platforme.

Links til episoden deles også via hjemmesiden, Facebook og LinkedIn. Hvis optagelsen slettes eller ændres på LibSyn-serveren, vil den automatisk blive opdateret eller fjernet fra alle platforme.

Bemærk dog, at jeg ikke kan fjerne en optagelse, hvis den allerede er downloadet af en lytter.

6. Hvad kræver det af dig?

Optagelsen foregår som en samtale – lidt som en uformel snak over frokosten i frokoststuen. Det er to kolleger, der diskuterer et vigtigt emne.

Jeg forventer ikke en struktureret præsentation, men nogle har fundet det nyttigt at sende mig 3-4 punkter, som vi absolut skal huske at komme ind på. Samlet set afsætter vi 50-60 minutter til samtalen.


Slut dig til en lang række eksperter

Du bliver en del af en voksende række af danske og internationale eksperter. Du behøver dog ikke være specialist for at dele din viden – det vigtigste er, at du brænder for dit felt.

Podcasten dækker tre hovedområder:

  1. Faglige protokoller og procedurer: Perfekt for dig med nicheviden om en specifik diagnose eller patientgruppe.
  2. Personlige karrierehistorier til inspiration: Her skal du blot være ekspert i din egen historie og erfaring.
  3. Inspiration til et godt arbejdsliv fra andre brancher: Hvis du har særlige indsigter, der kan bidrage til et meningsfuldt arbejdsliv i veterinær praksis.

Her er et lille udvalg af andre eksperter, der har medvirket i podcasten…

Claus Sloth

Claus Sloth

Mette Schjærff

Carsten Grøndahl

Carsten Grøndahl

Janne Graarup Lyngby

Janne Graarup Lyngby

Rikke Nyeman

Rikke Nyeman

Helle Harding Poulsen

Helle Harding Poulsen

Justine Lee (VetGirl)

Justine Lee, DVM, DACVECC, DABT

Annemarie Kristensen

Annemarie Thuri Kristensen

Nanna Enemark

Dyrlæge Nanna Enemark

Anders Jensen

Anders Jensen Dyrlæge

Rikke Hørlykke

Rikke Hørlykke

Liselotte Nielsen

Helt konkret, hvordan foregår samtalen?

Vi aftaler et tidspunkt, der passer dig bedst – jeg har fleksible tider både i hverdage, weekender og aftenener.

Du modtager et link til Zoom, som også står for optagelsen (kun lyd bruges). Selvom det kan gøre samtalen mere flydende, hvis vi kan se hinanden og bruge visuelle signaler, er det ikke nødvendigt for selve optagelsen.

Du kan deltage fra både computer og telefon via Zoom-appen. Hvis du har et headset, vil det ofte forbedre lydkvaliteten og reducere rumklang. Det kan være et almindeligt gaming-headset eller et headset fra en telefon.

Efter interviewet udarbejder jeg shownotes med de vigtigste punkter fra samtalen, som protokoller, doser og lægemidler. Disse vises på hjemmesiden sammen med podcasten.

Du får et link til optagelsen (som du også kan downloade) samt en kopi af teksten til hjemmesiden, inden det hele går live. Skulle du ønske at justere noget, ordner vi det nemt – også hvis det skulle være længe efter udgivelsen.

Eksempel på to slags headsets til podcast

Når du er klar til at aftale en tid, kan du klikke her for at booke …


Eksempler på populære podcast-episoder

Det med småt

Der er faktisk intet “med småt” her. For mig er det vigtigere at bevare samarbejdet og kontakten end nødvendigvis at få podcasten udgivet. Skulle der opstå noget undervejs, så taler vi om det.

Der vil ikke være penge imellem os for dette interview. Jeg tilbyder ikke betaling for din tid, og der er heller ingen udgift for dig ved eksponeringen. Vi vil naturligvis tale om dine kompetencer og de ydelser, du tilbyder (såsom produkter, bøger eller klientmodtagelse).

Vi har begge lige brugsrettigheder til optagelsen. Du kan få både en redigeret og en uredigeret version af samtalen og bruge dem, som du ønsker. Jeg hjælper dig gerne med udgivelse på andre platforme, hvis det er relevant. Du er også meget velkommen til at dele dele af den skriftlige artikel, så længe hjemmesiden krediteres som kilde.

Du kan frit dele linket til vores interview på Facebook, LinkedIn, i relevante grupper eller hvor du finder det passende.

Hvis interviewet besvarer spørgsmål, du ofte modtager, kan det være nyttigt at have en kort tekst med links klar (til din egen hjemmeside eller min), så du nemt kan henvise til den uddybende forklaring i interviewet.

Book en tid, der passer dig

For at undgå en lang række mails frem og tilbage har jeg oprettet en online booking-side. Klik blot og vælg det tidspunkt, der passer dig bedst.