Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome (BOAS) er et patofysiologisk sygdomskompleks, der opstår på grund af et proportionelt misforhold mellem pladsen i kraniet og de indvendige bløde dele. Men BOAS er meget andet end besværet vejrtrækning. Det kan også vise sig som søvnapnø, opkast af skum, diarre, blodpropper og m.m.
Stefanie Mitze er oprindelig fra Tyskland, men er uddannet dyrlæge i Ungarn i 2010. Hun har siden taget et residency i Small Animal Internal Medicine, og er efterfølgende flyttet til England, hvor hun bor og arbejder i dag.
I denne podcast fortæller Stefanie om sin egen tilgang til BOAS-patienter, og hvilke sekundære sygdomme, der ofte følger med.
Langt de fleste ejere, er godt klar over, at de brachycephale hunde har en lang række sundhedsproblemer. Men på trods af det, vælger mange alligevel at købe disse racer igen og igen. Det skyldes, at problemerne ofte bliver overskygget af, hvad ejerne ser som “nuttede personlighedstræk”, f.eks. den flade næse og de store runde øjne.
Selvom ejerne er klar over, at racerne har problemer, er det stadig vigtigt at italesætte det, siger Stefanie.
Det kan være enormt svært for os dyrlæger at forstå, hvorfor ejerne vælger, som de gør, og frustrationen kan let komme til at gå ud over ejerne. Derfor er kommunikation ekstremt vigtigt her, siger Stefanie.
Giv dig tid til at forklare, hvad de bagvedliggende årsager er, så ejerne virkelig forstår, hvad problemet er og hvorfor de skal tage det seriøst.
Brachycephale hunde bliver ofte præsenteret med en lang liste af medicinske problemer. BOAS leder til en obstruktion i de øvre luftveje og giver i varierende grad anledning til vejrtrækningsbesvær, varme- og motionsintolerance, cyanose, kollaps, besværet spisemønster, gastrointestinale lidelser, søvnapnø og generelle søvnforstyrrelser. Og selv hunde med klinisk normal vejrtrækning kan have hypertension, hypoxi og forandringer i inflammationsmarkører.
Stefanie fortæller, at der er en sammenhæng mellem besværet vejrtrækning og GI lidelser i brachycephale racer. Årsagen er, at besværet vejrtrækning medfører et negativ tryk i brysthulen, som trækker i esophagus, og det giver anledning til bl.a. esophagitis og regurgitation.
Mange af disse hunde bliver behandlet med syrepumpehæmmere, men studier har vist, at syrepumpeinhibitorer faktisk gør mere skade end gavn på længere sigt.
Stefanie forklarer, at syrepumpeinhibitorer som f.eks. omeprazol sænker syreproduktionen få timer om dagen efter administration. Når vi hæmmer syreproduktionen, ændrer vi også mikrofloraen, hvorved hele mavetarmsystemet ændres.
Vi skaber altså en dysbiose, som leder til malabsorption og det kan potentielt medføre osteoporose samt mangel på bl.a. vitamin B12 og magnesium. Magnesium er essentielt for vejrtrækningen, især under søvn; lav magnesium giver altså dårlig søvn. Det hele hænger sammen.
En brachycephal hund med højlydt, besværet vejrtrækning skal ikke sidde i venteværelse, siger Stefanie. Uanset om den er kommet for tidligt eller for sent, skal den til med det samme.
Stefanie har samme tilgang til brachycephale hunde med GI-problemer som til alle andre GI patienter.
Ofte kan ejerne ikke se problemerne, så det kan være nødvendigt at stille meget specifikke spørgsmål. Ejerne har svarene på alt, men det er dyrlægens opgave at stille de rigtige spørgsmål, siger Stefanie.
Lyt aktivt til ejerne, tal åbent og få dem til at slappe af, så de kan føle sig trygge. Hvis ejerne føler sig trygge, skal de nok fortælle, så du kan få svar.
Eksempler på spørgsmål, Stefanie stiller:
Stefanie laver altid ultralyd først, da det kan give enorm meget information om tarmene. Hun ser bl.a. efter fortykninger og kigger på motiliteten og mukosaoverfladen.
Stefanie siger, at vi skal være kritiske omkring, hvad vi udskriver til patienterne under udredningen. Og det skal kun være til kort brug for at se, om der er effekt.
Hvis vi ikke ser en effekt inden for kort tid, hvorfor så fortsætte? Hvis der derimod er effekt, skal vi grave dybere efter årsagen.
Stefanie laver altid ultralyd før endoskopi, og tager altid 8-10 prøver pr. lokation. Det er en fejl, hvis du laver endoskopi uden at tage prøver – og det laver du skade end gavn, siger Stefanie.
Operation af BOAS-patienterne er den foretrukne behandling. For når hunden kan trække vejret, bliver alle andre problemer også lindret.
Reflux er det største problem postoperativt. For at forebygge kan man give protonpumpeinhibitorer mindst 24 timer inden anæstesi. Esophagitis kan være forsinket 5-10 dage efter anæstesi, og typiske symptomer er opkast eller hvidt skum.