Antibiotika til hudpatienter: Førstevalg eller fravalg med Lene Boysen

Antibiotika til hudpatienter: Førstevalg eller fravalg med Lene Boysen

dyrlæge specialist lene boysen om antibiotika til hudpatienter

Lene Boysen er specialdyrlæge og ph.d. i hudsygdomme, og har de sidste 10 år haft sin egen specialpraksis for dermatologi hos kæledyr. De sidste par år har det været på Rudersdal Dyreklinik i Holte. Lene ser hud- og øresygdomme og en stor del er henviste patienter.

Abonnér gratis i iTunes
LYT PÅ SPOTIFY

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

 

Hvornår antibiotika kan være en god ide til en hudpatient

Lene bruger systemisk antibiotika til patienter, hvor der er et stort omfang af læsioner, eller når læsionerne sidder steder, hvor der kan være svære at vaske effektivt.

For eksempel kan en anbefaling af shampoovask af en langhårsrace give dårlig complience, og dermed manglende effekt af behandlingen.

Ved dybe pyodermier bruger Lene ofte kun topikal antibiotika eventuelt som et blandingsprodukt med steroid for helt at undgå den systemiske behandling.

Ifølge vores antibiotikavejledning bør vi vælge clindamycin som førstevalg ved hudbetændelser. Lene gør dog opmærksom på, at hvis en patient har fået antibiotika før, vil op til 30 % have bakterier, der er resistente overfor Clindamycin.

Dernæst kan vi for eksempel vælge 1. generations cefalosporiner som Cefalexin (Cefaseptin Vet, Therios og Tsefalen) og Cefadroxil (Cefa-Cure) (information fra medicintildyr.dk)

Alternativt ville Sulfa-TMP også være udmærket at bruge, men det er p.t. ikke i handlen som veterinært produkt.

Lene fortæller, at efter podning med resistensbestemmelse, kan det vise sig, at selv smalspektret antibiotika som almindelige penicillin kan være effektivt. Og da dette ikke betyder, at vi afviger fra kaskedereglen på en ufordelagtig måde, kan det endda forsvares juridisk.

 

Tilstrækkelig erstatning for antibiotika

Ud fra en resistensmæssig betragtning er det bedst at holde sig helt fra systemisk antibiotika – også selvom man starter smalspektret.

Lene anbefaler en shampoo med klorhexidin til brug enten dagligt eller 3 gange den første uge afhængigt af omfanget af problemerne. Derfra 2 gange om ugen indtil læsionerne er væk.

Som eksempel nævner Lene Hot Spot-patienter: Det er en helt overfladisk hudbetændelse og man diskuterer endda, hvor mange bakterier, der er i læsionerne. Der ville klorhexidinshampoo sammen med smertestillende og eventuelt en skærm være en ideel behandling.

Ønsker du at dræbe Malassezia skal klorhexidinen koncentration op på 3 – 4 %, men ønsker du kun at ramme Stafylokokker, er almindelige koncentration (0,02-0,05%) tilstrækkeligt.

I podcasten snakker jeg desuden med Lene om, at steroidbehandling er kontroversielt til pyodermier. Bekymringen går på, om vi undertrykker immunforsvaret nok til, at infektionen kan få bedre fat.

En tilstrækkelig antiinflammatorisk effekt kan opnås med andre stoffer.

 

Udtagelse af prøve til dyrkning

Lene argumenterer for, at det vil være en god ide med podning før al systemisk antibiose, men ved også godt, at ejerne nogle gange sætter begrænsninger. Her spiller økonomien ofte en stor rolle.

Som modsvar kan det måske hjælpe med argumenter om ikke at selektere for resistente kulturer, og korrekt førstevalg vil give en bedre økonomi på lang sigt.

Hvis hudlæsion er våd, kan prøven tages direkte fra overfladen. Ellers prikker Lene hul på en pustel og får noget materie ud. Lene bruger laboratoriet Sund Vet Diagnostik, der både er meget dygtige og har en god service. Samtidig bidrager prøverne til den nationale resistensovervågning.

 

Den primære årsag bag recidiverende pyodermier

Der er oftest en primær årsag til pyodermier, hvor udredningen starter med en undersøgelse for lopper og andre parasitter. Det kan eventuelt være relevant at starte med en forsøgsbehandling alene på mistanken om parasitter.

Herfra snakker Lene med ejeren om foder og sætter eventuel en Foder Trail op, hvor hunden skal køre på en eliminationsdiæt i 2-6 måneder.

Hvis den indledende udredning er gjort grundigt nok og hunden ikke reagerer tilfredsstillende på eliminationsdiæt, vil den med stor sandsynlighed have Atopi.

Herfra kan mængden af hudproblemer holdes nede, men ikke nødvendigvis holdes helt væk, eventuelt ved hjælp af en hyposensibilisering. Det vil dog oftest være muligt at kunne tage eventuelle problemer i opløbet inden de udvikler sig til krævende hudinfektioner. Op imod har 50 % vil have brug for et eller andet niveau af støtteterapi til at få ro på kløen.

 

Relevante link

 

Dyrlæge med speciale i hudsygdomme Lene Boysen

 

 

 

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os