Podcast #96 Anæstesi

Narkose: Forstå tallene og se på patienten

Et tal på monitoren er begyndelsen på en vurdering. Stephen Cital deler sin tilgang til narkoseovervågning i dette interview fra 2018. Noterne er opdateret i 2026 med tydelige skel mellem ventilation, iltning, kredsløb og smertebehandling.

Stephen Cital på det oprindelige episodebillede fra SIVP096
Skrevet af Henriette Gudberg
Podcastafspiller

Lyt til episoden

Succes i Veterinær Praksis Podcast

Succes i Veterinær Praksis Podcast

SIVP96: Narkoseovervågning med Stephen Cital

0:0051:44
Gæst i episodenStephen Niño CitalRVT og veterinary technician specialist i forskningsanæstesi

Stephen Niño Cital er amerikansk veterinærsygeplejerske med en mastergrad i veterinær anæstesiologi og specialistmeritter i forskningsanæstesi. Han underviser i anæstesi og smertebehandling og er medstifter af Veterinary Anesthesia Nerds.

Derfor er han relevant for emnetI episode 96 gennemgår Stephen klinisk monitorering og de observationer, der skal sættes sammen med skærmens tal. Interviewet er fra 2018; hans aktuelle faglige præsentation er kontrolleret i oktober 2026.
  • Anæstesi
  • Monitorering
  • Smertebehandling
I denne artikel9 afsnit · spring direkte til det, du har brug for

Patienten først, monitoren som hjælp

Stephen Cital fremhæver især EtCO₂, blodtryk og temperatur i episode 96. Hans gennemgående pointe er stadig nyttig: Et tal skal give anledning til at undersøge patienten, ikke blot til at justere en knap.

Derfor giver det mening at læse episoden gennem tre spørgsmål: Hvad måler apparatet? Hvad kan forklare ændringen? Og hvad viser patienten samtidig?

ACVAA’s retningslinjer fra 2025 anbefaler en person med ansvar for kontinuerlig anæstesiovervågning. Puls, blodtryk, SpO₂ og EtCO₂ registreres som udgangspunkt mindst hvert femte minut, hyppigere efter behov. Registreringsintervallet er ikke et interval mellem tilsyn. ACVAA 2025.

Hvad fortæller de forskellige målinger?

MålingHjælper dig medVigtig begrænsning
EtCO₂ og kapnogramAt vurdere ventilation og opdage ændringer i udåndingskurven.EtCO₂ er ikke en måling af iltmætningen.
SpO₂At følge et estimat af hæmoglobinets arterielle iltmætning.En høj værdi fortæller ikke, om ventilationen er tilstrækkelig.
Blodtryk og pulsAt vurdere kredsløbet sammen med de kliniske fund.Tryk og blodgennemstrømning er forskellige størrelser.
EKGAt identificere hjertefrekvens og elektrisk rytme.En elektrisk aktivitet skal sammenholdes med en faktisk puls.
TemperaturAt opdage afkøling og følge effekten af varmebehandling.Temperaturen er en del af vurderingen under både indgreb og opvågning.

Oversigten samler monitoreringsområderne i AAHA’s anæstesiretningslinjer, afsnittet om fysiologisk monitorering.

EtCO₂: Ventilation er noget andet end iltning

EtCO₂ er CO₂-trykket ved slutningen af udåndingen. Kapnografi viser også kurvens form. En stigende værdi kan blandt andet passe med hypoventilation; et brat fald eller en forsvundet kurve kræver hurtig kontrol af patient, luftvej og system.

Kapnogram

EtCO₂ · slutningen af udåndingen
45mmHg
CO₂ gennem tre illustrerede åndedrag En grøn kurve tegnes fra venstre mod højre. Udåndingen har en stejl stigning og et let stigende plateau. EtCO₂ er 45 mmHg ved slutningen af plateauet, før kurven falder mod nul ved indånding. En konstrueret illustration med ti åndedrag pr. minut, ikke patientdata. CO₂ (mmHg)0204060061218 s EtCO₂
Illustration · 10 åndedrag/min · ikke patientdata
CO₂-kurven stiger under udåndingen og danner et plateau. EtCO₂ aflæses ved plateauets slutning, lige før faldet under indånding. Skematisk eksempel med 45 mmHg og 10 åndedrag/min, ikke patientdata. Om kurvens faser.

AAHA angiver cirka 35-45 mmHg hos vågne dyr og typisk 40-50, op til 55 mmHg, ved passende kirurgisk anæstesidybde. Over 60 mmHg kræver håndtering. Det er ikke korrekt at forklare enhver forhøjet EtCO₂ som iltmangel eller at beskrive 50 mmHg som en grænse, hvor CO₂ bliver en anæstesigas. AAHA 2020, hypoventilation.

Ved stigende CO₂ vurderes blandt andet anæstesidybde, ventilation, genindånding og udstyr. Ventilationsstøtte kan være nødvendig, men positivt tryk kan også påvirke venøst tilbageløb og blodtryk. Følg derfor kredsløbet samtidig. AAHA’s gennemgang fra 2025.

Blodtryk og MAP: Et mål for tryk, ikke en garanti for perfusion

MAP er det gennemsnitlige arterielle tryk gennem hjertecyklussen. Det kan tilnærmes som diastolisk tryk + en tredjedel af pulstrykket. Det er et overslag, ikke en erstatning for en pålidelig måling. En systolisk måling alene giver ikke både diastolisk tryk og MAP.

ACVAA 2025 angiver, at MAP under 60-65 mmHg bør udløse patientvurdering og intervention. Det er en handlingsgrænse, ikke et universelt normalområde. Målemetode, udvikling og patientens tilstand har betydning. Hos kritisk syge patienter kan invasiv blodtryksmåling være relevant. ACVAA 2025, kredsløbsmonitorering.

Kontrollér cuffens størrelse, placering og signal, når et tal virker forkert. Stephens råd om at kontrollere målingen er nyttigt; en bestemt placering er ikke i sig selv en garanti for korrekt blodtryk.

SpO₂: Undersøg patienten, før du flytter sensoren

Et lavt tal kan skyldes en dårlig måling, men også et reelt problem. Kontrollér luftvej, iltforsyning og vejrtrækning, før fejlen tilskrives sensoren. AAHA beskriver SpO₂ under 95 % som hypoksæmi og under 90 % som alvorlig hypoksæmi. AAHA 2020, hypoksæmi.

Ved mistanke om unormale hæmoglobinformer kan almindelig pulsoximetri være misvisende. Co-oximetri giver en mere pålidelig vurdering i den situation. Det perifere perfusionsindeks skal heller ikke læses som en universel grænse for hele dyrets kredsløb. ACVAA 2025, iltning og kredsløb.

Temperatur: Forebyg afkøling fra begyndelsen

Det er let at lade temperaturmålingen stå i baggrunden, mens man følger blodtryk og respiration. I interviewet trækker Stephen den frem som en central del af anæstesien.

Hypotermi kan forsinke lægemiddelomsætning og opvågning og påvirke kredsløbet. Brug varmeudstyr beregnet til anæstesipatienter og kontrollér temperaturen undervejs. Fortsæt den tilpassede støtte i opvågningen; ukontrollerede varmekilder kan give forbrændinger. AAHA 2025, hypotermi.

EKG og hjertefrekvens: Rytmen skal have en forklaring

En høj puls er ikke automatisk et tegn på, at hunden mangler væske. En lav puls er heller ikke automatisk ufarlig, fordi ét blodtryk ser acceptabelt ud. Se rytme, puls, tryk, lægemidler og øvrige fund samlet.

Behandlingen afhænger af rytmen og dens kredsløbsmæssige betydning. Atropin er ikke en standardløsning på næsten alle EKG-afvigelser. De tidligere brede lægemiddelråd er derfor erstattet af en årsagsrettet vurdering. AAHA 2020, arytmier.

Opvågningen hører med

Planen skal række længere end til det tidspunkt, hvor gassen slukkes. Fortsæt observation og støtte, indtil patienten er tilstrækkeligt vågen, varm og stabil. Vurdér smerte særskilt, også når monitorens tal ser pæne ud. AAHA 2025, opvågning.

Et brugbart spørgsmål ved overlevering er: Hvad har ændret sig under indgrebet, hvad har vi gjort, og hvad skal den næste person især holde øje med? Så bliver noterne en støtte til den videre pleje.

Om episoden og denne revision

Episode 96 er et engelsksproget interview med Stephen Cital, udgivet i oktober 2018. De oprindelige shownotes er skrevet af Henriette Gudberg. Artiklen er fagligt og sprogligt revideret 31. oktober 2026; lydoptagelsen er bevaret.

Revisionen præciserer CO₂ og iltning, MAP og perfusion, SpO₂ og rytmebehandling. Den tidligere MAP-beregner og generelle lægemiddeldoser er fjernet, så de ikke fremstår som en selvstændig behandlingsprotokol. De nyere kilder beskriver hunde og katte; konkrete valg skal tilpasses art, patient og procedure.

Andre podcast-episoder