Basic Exotics: Akvariefisk med Kasper Jørgensen

Basic Exotics: Akvariefisk med Kasper Jørgensen

Abonnér gratis i iTunes

Guide: Lyt nemt
til podcasten på din telefon

 

Udvalgte medicindoser
Antibiotika

Amoxicillin er ofte ikke indikeret da få patogener er gram positive

Enrofloxacin 2,5-5,0 mg/L x 5 timer i vandet SID, eller
5 mg/kg PO, IM, ICe SID (op til 10 mg/kg PO)

Formalin 0,03-0,23 ml/l 100 % formalin) op til 60 min. SID (der er flere detaljer ved denne behandling, så hver opmærksom)

Oxytetracycline Alt fra 10-100 mg/L i vandet og 7-75 mg/kg PO, IM, IV og ICe

Sulfa-TMP: 20mg/L i 5-12 timer SID eller 30 mg/kg PO SID

Svampe
Itraconazole: 1-5 mg/kg SED PO

Parasitmiddel

Fenbendazole 2mg/L hver uge 3 gange eller 2,5 mg/g foder 2-3 dage og gentaget efter 14 dage, eller 50mg/kg PO SID i 2 dage, gentaget efter 14 dage

Brintoverilte 1,0-1,5 mg/L i vandet i 20 min, eller 17,5 ml/L i 4-10 min.

Metronidazole: 6,6 mg/L i vandet SID i 3 dage, eller 25 mg/L i vandet EOD 3 gange, eller 25 mg/kg foder SID i 5-10

Praziquantel: 5-10 mg/L i 3-6 timer hver uge, eller 5 mg/kg PO SID x 3, eller 5-12 mg/g foder

Mange faktorer i vandet har stor betydning for akvariefiskenes sundhed. Dårlig vandkvalitet er den største stressfaktor for dem og ofte årsagen til sygdom i akvariet.

Størstedelen af akvarierne i Danmark er ferskvandsakvarier, hvor kun 3% er saltvandsakvarier. Det er ofte akvarister med de mere sjældne ferskvandsarter, som afrikanske cichlider eller discusfisk, der kontakter dyrlægen.

Kasper Jørgensen er dyrlæge i Den Blå Planet, hvor han primært arbejder med fisk, men også padder, krybdyr og pattedyr. Han fortæller i dag om, hvordan vi skal håndtere den ”kliniske undersøgelse” af syge fisk. Han kommer ind på vandkvaliteten, fiskesygdomme og behandling.

 

Vandkvaliteten

Hør til vandkvaliteten som det første. Kasper siger, at første brandslukning er at få styr på vandkvaliteten, bagefter kan vi finde ud af, hvad kvaliteten har forårsaget af sygdom.

Spørg ind til akvariet:

  • Fersk eller saltvand?
  • Hvor lang tid har akvariet kørt?
  • Hvor tæt går de?
  • Hvornår skiftede du sidst vand?

Spørg ind til vandkvaliteten

  • Saltindhold (saltvandsakvarier)
  • Temperatur (i forhold til fiskearter)
  • pH
  • Hårdhed – calcium og magnesium i vandet
  • Filtersystemet – er det stort nok til vandmængden?

Foreslå akvaristen at have et vandtestsæt derhjemme, herved har de nemmere ved at sikre god vandkvalitet. Med testsættet kan de også tjekke indholdet af ammonium, nitrit og nitrat.

De hyppigste årsager til dårlig vandkvalitet er for højt nitrit i vandet, forkert temperatur eller forkert iltniveau.

 

Filtersystemet

Filteret er biologisk og indeholder bakterier, der er med til at stå for rensning af vandet for ammonium, nitrit og nitrat.

Filterkapaciteten skal passe til akvariet størrelse og vandmængde, der er ingen tommelfingerregel. Du kan spørge ind til, om filteret er købt sammen med akvariet eller er det tilfældig pumpe, der er købt ved siden af. En for lille pumpe vil vise sig som forhøjet nitrit og nitrat i vandet, der kan måles med et vandtestsæt.

Selvom filtersystemet er en passende størrelse, kan det blive ødelagt, hvis fiskene overfodres, fordi der kommer for meget næring i vandet, hvilket får ammonium, nitrit og nitrat til at stige.

Kasper anbefaler, at rense filteret ved vandskift en gang i måneden eller hver 14. dag. Ved rensning må filteret ikke ligge på bordet og tørre ud eller vaskes med sæbe. Det vil slå filterets bakterier ihjel og ødelægge funktionen. Det skal skylles med vand fra akvariet og trykkes fri for vand, straks herefter skal det over i akvariet igen.

Ved opstart af et akvariet, skal filteret køre i 3 uger før fisk tilsættes akvariet. Kasper anbefaler at sætte få fisk i efter kort tid, da de kan være med til at pode vandet og opbygge bakterierne. Bakteriekulturer kan også købes til at pode filter med. Hvis filteret ikke bliver podet med bakterier, kan omsætningen af affaldsstoffer ikke foregå i filteret, og fiskene vil dø efter få dage.

Vi skal være opmærksomme på at ved behandling med antibiotika i vandet, kan vi også slå filteret ihjel.

 

“Den kliniske undersøgelse”

Spørg indtil fisken:

  •  Alder på individet?
  •  Er det vildtfanget eller opdrættet? – vildfangne kan have sygdomme med ind fra start af, mens opdrættet er mere rene for infektiøse sygdomme, dog er der mere indavl af opdrættet fisk, og de er generelt mindre modstandsdygtige overfor sygdomme.
  • Er der kommet nye fisk i akvariet for nyligt? – det kan være smittekilden.

Hvordan er fiskens adfærd omkring fodring? Syge fisk vil søge væk fra flokken, lægge sig på bunden eller gå op i overfladen. Ved ektoparasitære problemer kan de svømme i spiraler og klø sig op af ting. Ved endoparasitære problemer spiser fisken meget, men er stadig tynd.

 

Fiskeadfærd

De kan stå oppe ved pumpen og for at flushe gællerne igennem, det kan ligeledes være tegn på stor parasitbyrde. Kasper advarer, at når først en fisk står ved pumpen, vil der ikke gå lang tid, før resten står ved pumpen. Er det tilfældet er årsagen gælleparasitter, der breder sig hurtigt.

Nogle akvarister oplever, at fisken ligger på bunden og ser død ud,  men ved berøring svømmer den igen. Immobiliteten kan skyldes en stor parasitbyrde med cercarier, der gør klar til at immigrere ind i fisken.

Aggression og dynamikken i akvariet kan ændre sig. Ferskvandsfisk har mindre aggression overfor hinanden end saltvandsfisk. Alle saltvandsfisk har territorier. Der kan opstå slåskampe om territorier i akvariet, hvis materialer i er blevet flyttet rundt i akvariet.

 

Fiskens udseende

Hvordan ser finnerne ud – er de sammenrullet? Det kan være parasitter på finnerne. Se også efter sår, der kan skyldes virus og bakterier.

 

Afføring

Hvordan er afføringen – flyder eller synker det?  Kasper fortæller, at det normalt falder langsomt til bunds, hvis det flyder, er det indikator for mange bakterier i tarmen. Har fisken flagellater i afføringen, vil det blive trådtrækkende og ligne en sytråd.

 

Respiration

Respirationsraten er meget forskellige fra art til art, men akvaristen, der går op i sine fisk, vil godt kunne sige, om den er øget eller nedsat. Fisken kan stå i overfladen og gispe, det kan være tegn på nedsat iltniveau eller for meget nitrit i vandet.

Fisk med parasitter i gællelågene vil som udgangspunkt i hvile have mere åbne gæller, mens en rask fisk vil svømme med gællelåg helt lukket, forklarer Kasper.  

 

Diagnosticering

Smitte med parasitter kan komme fra vilde fisk eller nye fisk fra dyrehandleren. I ferskvandsakvarierne kan de også komme fra dekorationer fra naturen f.eks. en træstub ved en sø med en snegl, som er mellemvært for cercarier. Her vil behandling ikke hjælpe, fordi sneglen bliver ved med at udskille cercarier.

Kasper foreslår at aflive og obducere den syge fisk for at finde parasitten. Finder du parasitter i den aflivet fisk, er resten af fiskene også smittet, herved kan du udskrive medicin. Du kan tage skrab fra slimlaget og finnerne og komme det på et objektglas med dækglas. På fasekontrast kan du ofte se ektoparasitter. Du kan også kigge på tarmindholdet.

Mistænker du bakterier, kan du dyrke fra leveren eller de sår der evt. er på fisken. Virus er mest et problem i akvakultur, det ser vi ikke i hobbyfisk, fortæller Kasper.  

Svamp er ofte sekundært til ektoparasitter eller bakterieinfektioner. Ser du en svampehyfe, skal du ikke udskrive svampebehandling, understreger Kasper, det er vigtig at du behandler den underliggende lidelse. Medmindre det ligner bomuld, kan det være en primær svampeinfektion.

Akvarister kan tro, at fisken har svamp, hvis slimlaget har løsnet sig lidt, fordi det kan se hvidt ud, men det er parasitter og bakterier, der chikanerer hudlaget.  Hudens forsvarsmekanisme er at producere slim.

 

Fiskemedicin

 

Antibiotika

Kasper fortæller, at der er to slags antibiotika godkendt til fisk – Sulfa/TMP og Oxolinsyre. Problemet er, at lægemidlerne kommer i spande på 5 kg, da det anvendes til dambrug. Derfor bliver vi nødt til at anvende kaskadereglen, for at finde det præparat, der passer bedst til hobbyfisk.

Tabletter er en af de bedste løsninger, da de kan knuses og opløses i vandet, men det allerbedste er injektioner, forklarer Kasper. Det kan være en udfordring for akvaristen at skulle stikke fisken. Du skal injicere ind en muskel oppe ved ryggen.

Nogle akvarister har allerede selvbehandlet, inden de kommer til dyrlægen, med lægemidler de har købt i udlandet. Det er ofte antibiotika, der kommes i vandet, hvilket slår det biologiske filter ihjel. Fiskene kan se raske ud i et par dage, herefter bliver de rigtige syge, fordi filteret har mistet sin funktion. Derfor er det en god idé at spørge ind til, om der har været sygdom tidligere, og om de evt. har behandlet selv.

 

Behandling af parasitter

I saltvandsakvarier skal du tage hensyn til koraller, der vil dø, hvis du smider et parasitmiddel i akvariet.

Ved endoparasitter, f.eks. orm, der hænger ud af gattet, kan behandles med fenbendazol og albendazol. Pillen skal knuses ned i vandet, og efter et par dage skifter man vandet. 1 uge efter gives en behandling mere med vandskift efter et par dage, og det gentages yderligere en gang.

Ved ektoparasitter, f.eks. hvide pletter,  er den bedste behandling formalin, men det fraråder Kasper, fordi det er sundhedsfarligt og svært at håndtere. Det er bedre, at tage de inficerede fisk ud af akvariet, for at undgå videre smitte. Kasper anbefaler, at aflive de syge fisk, for der er ikke en god behandling.


 

Relevante links 

Kaspers oplysninger:

Relevante podcast:

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os