Menu
Når en fisk ligger på bunden og gisper eller ligger på siden kan det gåde være tegn på dårlig vandkvalitet og sygdomme. Bugvattersot og flagellater er heller ikke ualmindeligt. Få her det basale overblik over hvad alle dyrlæger og VSP’er bør vide om akvariefisk som selskabsdyr.
Nyhedsbrev For Dyrlæger
Faglig viden, protokoller, inspiration og fiduser til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken.
Fisk ligger på bunden og gisper
En fisk, der ligger på bunden og gisper, kan indikere lavt iltindhold eller øget ammoniak, sygdom, stress, eller vandforurening. Tjek vandkvaliteten og temperatur, foretag nødvendige vandændringer, og sikr god luftning for at forbedre tilstanden.
Hvide pletter på fisk
Ichthyophthirius multifiliis, årsagen til hvidpriksyge, er en flagellat protozo. Den forårsager små, hvide pletter, der ligner salt på fiskens krop og finner. For at behandle, forhøj akvarievandets temperatur til ca. 30°C, brug akvariesalt for at dehydrere parasitten, og anvend medicin som malachitgrøn eller methylenblå. Opdater vandkvaliteten med regelmæssige ændringer og test.
Bugvattersot
Bugvattersot hos fisk viser tegn som opsvulmet mave, udstående skæl, og sløvhed. Årsager inkluderer bakterieinfektioner, dårlig vandkvalitet, og ernæringsproblemer. Behandling omfatter forbedring af vandkvalitet og mulig antibiotikabehandling eller human aflivning.
Mange faktorer i vandet har stor betydning for akvariefiskenes sundhed. Dårlig vandkvalitet er den største stressfaktor for dem og ofte årsagen til sygdom i akvariet.
Størstedelen af akvarierne i Danmark er ferskvandsakvarier, hvor kun 3% er saltvandsakvarier. Det er ofte akvarister med de mere sjældne ferskvandsarter, som afrikanske cichlider eller discusfisk, der kontakter dyrlægen.
Kasper Jørgensen er dyrlæge i Den Blå Planet, hvor han primært arbejder med fisk, men også padder, krybdyr og pattedyr. Han fortæller i dag om, hvordan vi skal håndtere den ”kliniske undersøgelse” af syge fisk. Han kommer ind på vandkvaliteten, fiskesygdomme og behandling.
Hør til vandkvaliteten som det første. Kasper siger, at første brandslukning er at få styr på vandkvaliteten, bagefter kan vi finde ud af, hvad kvaliteten har forårsaget af sygdom.
Spørg ind til akvariet:
Spørg ind til vandkvaliteten
Foreslå akvaristen at have et vandtestsæt derhjemme, herved har de nemmere ved at sikre god vandkvalitet. Med testsættet kan de også tjekke indholdet af ammonium, nitrit og nitrat.
De hyppigste årsager til dårlig vandkvalitet er for højt nitrit i vandet, forkert temperatur eller forkert iltniveau.
Filteret er biologisk og indeholder bakterier, der er med til at stå for rensning af vandet for ammonium, nitrit og nitrat.
Filterkapaciteten skal passe til akvariet størrelse og vandmængde, der er ingen tommelfingerregel. Du kan spørge ind til, om filteret er købt sammen med akvariet eller er det tilfældig pumpe, der er købt ved siden af. En for lille pumpe vil vise sig som forhøjet nitrit og nitrat i vandet, der kan måles med et vandtestsæt.
Selvom filtersystemet er en passende størrelse, kan det blive ødelagt, hvis fiskene overfodres, fordi der kommer for meget næring i vandet, hvilket får ammonium, nitrit og nitrat til at stige.
Kasper anbefaler, at rense filteret ved vandskift en gang i måneden eller hver 14. dag. Ved rensning må filteret ikke ligge på bordet og tørre ud eller vaskes med sæbe. Det vil slå filterets bakterier ihjel og ødelægge funktionen. Det skal skylles med vand fra akvariet og trykkes fri for vand, straks herefter skal det over i akvariet igen.
Ved opstart af et akvariet, skal filteret køre i 3 uger før fisk tilsættes akvariet. Kasper anbefaler at sætte få fisk i efter kort tid, da de kan være med til at pode vandet og opbygge bakterierne. Bakteriekulturer kan også købes til at pode filter med. Hvis filteret ikke bliver podet med bakterier, kan omsætningen af affaldsstoffer ikke foregå i filteret, og fiskene vil dø efter få dage.
Vi skal være opmærksomme på at ved behandling med antibiotika i vandet, kan vi også slå filteret ihjel.
Spørg indtil fisken:
Hvordan er fiskens adfærd omkring fodring? Syge fisk vil søge væk fra flokken, lægge sig på bunden eller gå op i overfladen. Ved ektoparasitære problemer kan de svømme i spiraler og klø sig op af ting. Ved endoparasitære problemer spiser fisken meget, men er stadig tynd.
De kan stå oppe ved pumpen og for at flushe gællerne igennem, det kan ligeledes være tegn på stor parasitbyrde. Kasper advarer, at når først en fisk står ved pumpen, vil der ikke gå lang tid, før resten står ved pumpen. Er det tilfældet er årsagen gælleparasitter, der breder sig hurtigt.
Nogle akvarister oplever, at fisken ligger på bunden og ser død ud, men ved berøring svømmer den igen. Immobiliteten kan skyldes en stor parasitbyrde med cercarier, der gør klar til at immigrere ind i fisken.
Aggression og dynamikken i akvariet kan ændre sig. Ferskvandsfisk har mindre aggression overfor hinanden end saltvandsfisk. Alle saltvandsfisk har territorier. Der kan opstå slåskampe om territorier i akvariet, hvis materialer i er blevet flyttet rundt i akvariet.
Hvordan ser finnerne ud – er de sammenrullet? Det kan være parasitter på finnerne. Se også efter sår, der kan skyldes virus og bakterier.
Hvordan er afføringen – flyder eller synker det? Kasper fortæller, at det normalt falder langsomt til bunds, hvis det flyder, er det indikator for mange bakterier i tarmen. Har fisken flagellater i afføringen, vil det blive trådtrækkende og ligne en sytråd.
Respirationsraten er meget forskellige fra art til art, men akvaristen, der går op i sine fisk, vil godt kunne sige, om den er øget eller nedsat. Fisken kan stå i overfladen og gispe, det kan være tegn på nedsat iltniveau eller for meget nitrit i vandet.
Fisk med parasitter i gællelågene vil som udgangspunkt i hvile have mere åbne gæller, mens en rask fisk vil svømme med gællelåg helt lukket, forklarer Kasper.
Nyhedsbrev For Dyrlæger
Faglig viden, protokoller, inspiration og fiduser til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken.
Smitte med parasitter kan komme fra vilde fisk eller nye fisk fra dyrehandleren. I ferskvandsakvarierne kan de også komme fra dekorationer fra naturen f.eks. en træstub ved en sø med en snegl, som er mellemvært for cercarier. Her vil behandling ikke hjælpe, fordi sneglen bliver ved med at udskille cercarier.
Kasper foreslår at aflive og obducere den syge fisk for at finde parasitten. Finder du parasitter i den aflivet fisk, er resten af fiskene også smittet, herved kan du udskrive medicin. Du kan tage skrab fra slimlaget og finnerne og komme det på et objektglas med dækglas. På fasekontrast kan du ofte se ektoparasitter. Du kan også kigge på tarmindholdet.
Mistænker du bakterier, kan du dyrke fra leveren eller de sår der evt. er på fisken. Virus er mest et problem i akvakultur, det ser vi ikke i hobbyfisk, fortæller Kasper.
Svamp er ofte sekundært til ektoparasitter eller bakterieinfektioner. Ser du en svampehyfe, skal du ikke udskrive svampebehandling, understreger Kasper, det er vigtig at du behandler den underliggende lidelse. Medmindre det ligner bomuld, kan det være en primær svampeinfektion.
Akvarister kan tro, at fisken har svamp, hvis slimlaget har løsnet sig lidt, fordi det kan se hvidt ud, men det er parasitter og bakterier, der chikanerer hudlaget. Hudens forsvarsmekanisme er at producere slim.
Antibiotika
Amoxicillin er ofte ikke indikeret da få patogener er gram positive
Enrofloxacin 2,5-5,0 mg/L x 5 timer i vandet SID, eller
5 mg/kg PO, IM, ICe SID (op til 10 mg/kg PO)
Formalin 0,03-0,23 ml/l 100 % formalin) op til 60 min. SID (der er flere detaljer ved denne behandling, så hver opmærksom)
Oxytetracycline Alt fra 10-100 mg/L i vandet og 7-75 mg/kg PO, IM, IV og ICe
Sulfa-TMP: 20mg/L i 5-12 timer SID eller 30 mg/kg PO SID
Svampemiddel
Itraconazole: 1-5 mg/kg SED PO
Parasitmiddel
Fenbendazole 2mg/L hver uge 3 gange eller 2,5 mg/g foder 2-3 dage og gentaget efter 14 dage, eller 50mg/kg PO SID i 2 dage, gentaget efter 14 dage
Brintoverilte 1,0-1,5 mg/L i vandet i 20 min, eller 17,5 ml/L i 4-10 min.
Metronidazole: 6,6 mg/L i vandet SID i 3 dage, eller 25 mg/L i vandet EOD 3 gange, eller 25 mg/kg foder SID i 5-10
Praziquantel: 5-10 mg/L i 3-6 timer hver uge, eller 5 mg/kg PO SID x 3, eller 5-12 mg/g foder
Kasper fortæller, at der er to slags antibiotika godkendt til fisk – Sulfa/TMP og Oxolinsyre. Problemet er, at lægemidlerne kommer i spande på 5 kg, da det anvendes til dambrug. Derfor bliver vi nødt til at anvende kaskadereglen, for at finde det præparat, der passer bedst til hobbyfisk.
Tabletter er en af de bedste løsninger, da de kan knuses og opløses i vandet, men det allerbedste er injektioner, forklarer Kasper. Det kan være en udfordring for akvaristen at skulle stikke fisken. Du skal injicere ind en muskel oppe ved ryggen.
Nogle akvarister har allerede selvbehandlet, inden de kommer til dyrlægen, med lægemidler de har købt i udlandet. Det er ofte antibiotika, der kommes i vandet, hvilket slår det biologiske filter ihjel. Fiskene kan se raske ud i et par dage, herefter bliver de rigtige syge, fordi filteret har mistet sin funktion. Derfor er det en god idé at spørge ind til, om der har været sygdom tidligere, og om de evt. har behandlet selv.
I saltvandsakvarier skal du tage hensyn til koraller, der vil dø, hvis du smider et parasitmiddel i akvariet.
Ved endoparasitter, f.eks. orm, der hænger ud af gattet, kan behandles med fenbendazol og albendazol. Pillen skal knuses ned i vandet, og efter et par dage skifter man vandet. 1 uge efter gives en behandling mere med vandskift efter et par dage, og det gentages yderligere en gang.
Ved ektoparasitter, f.eks. hvide pletter, er den bedste behandling formalin, men det fraråder Kasper, fordi det er sundhedsfarligt og svært at håndtere. Det er bedre, at tage de inficerede fisk ud af akvariet, for at undgå videre smitte. Kasper anbefaler, at aflive de syge fisk, for der er ikke en god behandling.
Kaspers oplysninger:
Relevante podcast:
