C-vitaminmangel, tandlidelser og ektoparasitter som skab, pelsmider og lus er hyppige problemer hos marsvin og noget ejerne ofte henvender sig med. Marsvin er små, charmerende og sociale dyr. Det er også derfor, at marsvinet er blevet et utroligt populært kæledyr. Men hvor meget ved vi egentlig om det lille pattedyr?
Advarsel: Fipronil (eks. Frontline) er effektivt mod lus og pelsmider hos marsvin, men giv ALDRIG Frontline til kaniner.
Inden for det veterinære område, sker der store fremskridt med evidensbaseret lærebogsmateriale, fortæller seniordyrlæge Mette Rueløkke på Universitetshospitalet for Familiedyr. Hun har haft marsvineopdræt og har for nyligt udgivet bogen ”Mine marsvin”. Bogen henvender sig til marsvineejere, men den kan også give OS en grundviden.
Mette fortæller i dag om de hyppigste henvendelsesårsager:
- Tandproblemer
- Fejlfodring og C-vitaminmangel
- Mavetarmproblemer
- Urinvejsproblemer
- Ektoparasitter
Basic Exotics for dyrlæer, VSP og andre interesserede
Marsvinet er et socialt dyr
I naturen lever marsvinet i flok, det har derfor også i fangenskab et dagligt behov for kontakt med en artsfælle. Marsvin, der holdes alene, kan mistrives. Mette fortæller, at i Sverige er det ikke tilladt at holde marsvin alene.
Hun forklarer, at marsvin og kaniner er vidt forskellige dyr, og de appellerer til forskellige ejergrupper. Marsvin er bedre til små børn end kaniner. De er stille og rolige, og de kan lide at kæle. Kaniner er ikke på samme måde kæledyr. De har stor angst for at blive taget op og kælet med, da det er mod deres natur. Kaniner vil gerne trænes og hoppe i sele.
Tandproblemer hos marsvin
Marsvinets fortænder og kindtænder vokser hele livet. Men det er ofte kindtænderne, som giver problemer, fordi de ikke bliver slidt ned, men har kontinuerlig vækst, der kan lave store skader i mundhulen.
Kindtænderne vokser ca. 3 mm i måneden, og fortænderne vokser ca. 3 mm i ugen.
Den korrekte fodring af marsvinet har stor betydning for slid, vækst og fæstning af tænderne.
C-vitamin har betydning for dannelse af kollagen. C-vitaminmangel vil give dårlige tænder med fæstetab. Mangel på C-vitamin opstår ofte, hvis marsvinet bliver fodret med store mængder tørfoder, der hverken indeholder nok C-vitamin eller slider tænderne. Marsvinet slider sine tænder, når de laver en laterolateral tyggebevægelse ved at tygge på græs eller græslignede produkter, f.eks. bladgrønt. Grøntpiller dækker behovet for fiber i tarmen, men det slider ikke tænderne.
Fejlfodring og C-vitaminmangel hos marsvin
Marsvinets ernæring skal opfylde 3 hovedpunkter – 1) højt fiberindhold til tarmsystemet, 2) højt C-vitaminindhold, 3) slid til tænderne.
Marsvin har et stort behov for C-vitamin, men de kan ikke selv syntetisere det, derfor skal det tilføres gennem foderet. Et voksent marsvin skal have 10 mg pr. kg i døgnet, understreger Mette, og hvis de er i vækst, drægtige eller lakterende kan behovet være 5 gange større.
Luksusgnaverblanding og müslimix er ikke tilsat C-vitamin. Pelleteret foder skal specifikt være lavet til marsvin for at sikre et højt C-vitaminindhold. Foderet må heller ikke blive for gammelt, fordi C-vitamin nedbrydes gradvist.
Enten skal ejer sørge for C-vitamin gennem det tørfoder marsvinet får eller gennem det grønt, den får.
Gulerødder er en grøntsag marsvin ofte fodres med, men det slider ikke på tænderne, og det er lavt i C-vitamin. Et drægtigt marsvin skal spise et halvt kilo gulerødder for at dække sit C-vitaminbehov, derfor skal ejer være bevidst om, hvilke grøntsager de tilbyder.
Mette anbefaler at supplere tørfoder med f.eks. græs, skvalderkål, kløver, mælkebøtter, bladgrønt herunder grøntkål, andre kåltyper, broccoli, bredbladet persille, spinat, bladselleri, krydderurter. Alle nævnte indeholder C-vitamin og slider på tænderne.
Mette fraråder at fodre med gulerødder, æbler, agurker. Det slider ikke tænderne og indeholder ikke nok C-vitamin.
Mavetarmproblemer hos marsvin
Hovedårsagen til problemer med mavetarmsystemet hos marsvin skyldes forkert ernæring med for meget sukker og stivelse og få fibre, fortæller Mette.
Fæces kan hobe sig op i perinealområdet og lugte, hvis de bliver fejlernæret. Mette undgår at give antibiotika til marsvin med GI-problemer, medmindre de har profus diarré eller patogener f.eks. coccidier er påvist.
Mette anvender ikke probiotika alene, da der ikke er evidens for, at det virker. Mette supplerer sommetider korrekt fodring med pulverblandinger, der består af finmalet Timothy græs/hø og probiotika, som kan laves til en grød. Det bruger hun især til marsvin, der har svært ved spise som følge af tandproblemer, eller hvis hun skal have marsvinet i positiv energibalance inden anæstesi.
Marsvin kan også få en ileus. Det er ofte sekundært til sygdom eller en smertefuld tilstand, men det kan også være et primært problem som følge af fiberfattig fodring. Ved auskultation af abdomen lytter du efter nedsat peristaltik og tympaniske lyde.
Urinvejsproblemer hos marsvin
Bakterielle urinvejsinfektioner og urolithiasis er et stort problem hos marsvin, understreger Mette.
Marsvin har en normal fysiologisk krystaluri, hvilket giver en uklar urin. Farven på urinen er meget variabel. Den kan være lige fra grøn, rød, orange, mælkehvid og brun, og det afhænger af, hvad marsvinet har spist. Mette fortæller, at omkring halvdelen af urinprøverne fra raske marsvin har et rødligt skær.
Grundet den store farvevariation, skal marsvinet have andre symptomer på urinvejslidelse f.eks. dysuri og stranguri, før vi skal adressere det. Mette anbefaler at mikroskopere urinen for hæmatouri, da mange urinsticks vil være falsk positive for blod i urinen. Ellers skal en urinvejslidelse hos marsvin tilgås på samme måde, som hos hund og kat.
Andre symptomer på urinvejslidelse; marsvinet tisser mange portioner, hyler ved urinering (tegn på smerte), indsølet i urin i perinealområdet og under bugen, og lugter kraftig af urin.
Bakteriel cystitis kan give anledning til dannelse af urolitter, men de kan også opstå spontant. Forskellige faktorer har betydning for, at krystallerne danner sten eller grus, herunder den basiske pH, som er naturligt for herbivorer.
Marsvinets krystallerne består af calciumcarbonat, der ikke er opløselige som struvitkrystallerne. Derfor kræver urolithiasis også operation hos marsvin. Prognosen er reserveret, da der er stor risiko for recidiv.
Protokoller, praktiske tips og faglig viden: Nyhedsbrev For Dyrlæger

Faglig viden, protokoller og praktiske tips til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt – uden at gå på kompromis med familien eller tiden med patienterne.
Ektoparasitter hos marsvin
Skæl i pelsen uden kløe vil Mette ikke bruge så meget tid på. Hvis ejer synes, at det er et problem, findes der skælshampoo til formålet.
Ved skæl i pelsen med kløe skal vi straks mistænke ektoparasitter. Kløen og hudlæsionernes placering har stor betydning for, hvordan Mette diagnosticerer og behandler.
Lus hos marsvin
Mange marsvin får lus. Det giver en moderat kløe og moderat skældannelse. Vi kan se lusene nede imellem hårstråene som små gule orm, der maver sig frem. Mette behandler med Frontline spray (fipronil), da marsvin tåler fipronil rigtig godt i modsætning til kaniner, hvor det er kontraindiceret.
Skab hos marsvin
Viser marsvinet tegn på kraftig kløe uden synlige ektoparasitter, tænker Mette straks på skab, der er et stort problem hos marsvin, som ubehandlet kan medføre døden.
De kløer sig voldsomt og vil nødigt røres, da håndtering kan udløse kløe. De vokaliserer, og måske prøver de at markere med tænderne. Alopektiske forandringer ser vi typisk i nakken, på abdomen og bag skuldrene. Har det stået på i længere tid, kan vi også se krustedannelse.
Diagnosen på skab kan være svær at stille. Mette siger, at hvis marsvinet er meget forpint af kløe med selvtraume, er diagnosen stillet.
Mette behandler med Ivomec eller tilsvarende midler. Det kan vi administrere peroralt eller subkutant. Har ejer flere marsvin, skal de alle behandles, og derfor giver Mette en peroral behandling. Men hun foretrækker den subkutane behandling, da ejer skal komme ind til en genbehandling og kontrol.
Mette anbefaler at se marsvinet til kontrol, da vi ofte stiller en formodet diagnosen ud fra symptomer, men den eneste måde at stille en eksakt diagnose på, er ved at se, hvordan marsvinet responderer på behandlingen.
Mette giver høje doser af Ivomec, ellers responderer de ikke på behandlingen. Hun genbehandler kun 1 gang ved god effekt:
- Voksent marsvin = 0,2ml
- Marsvin under 500g = 0,1ml
- Diende marsvin = 0,05ml
Pelsmider hos marsvin
Pelsmider giver ikke de samme gener hos marsvinet som skab. De er ofte upåvirket af det, men marsvinet må ikke komme på udstilling med pelsmider.
Mette opfordrer til, at behandle pelsmider med Frontline (fipronil) og ikke Ivomec. Ivomec har god effekt på skab, men ved overforbrug risikerer vi at skabe resistens.
Relevante links
Bog af Mette Rueløkke: “Mine Marsvin”
Relevante podcasts
- Basic Exotics: Slanger med Bo Andersen
- Basic Exotics: Øgler med Beth Fledelius
- Smertestillende til kaniner med dyrlæge Michelle Kischinovsky