Basic Exotics: Dyrlægens guide til skildpadder som kæledyr

Her får du det basale overblik over hvad alle dyrlæger og VSP’er bør vide om skildpadder som kæledyr. Hvad de spiser og hvordan de er som selskabsdyr og meget mere.

---

De kan være udfordrende at holde, fordi de kræver specialiserede miljø, der er en vigtig del for skildpaddernes trivsel. Derfor bliver det mere et hobbydyr end et kæledyr, forklarer Michelle Kischinovsky.

Michelle har tidligere være med i Succes i Veterinær Praksis, derfor er vi glade for, at hun igen vil dele ud af sin store viden inden for eksotiske dyr. I mellemtiden har Michelle medvirket i to bøger om eksotiske dyr, og hun er blevet ansat som dyrlæge i Nordens Ark zoologiske have i Sverige.

Vi kommer rundt om den vigtige anamnese, den kliniske undersøgelse og fodring af skildpadderne.

Anamnesen

Ligesom hos de andre eksotiske dyr er anamnesen også vigtig, når du får en skildpadde ind i klinikken. Michelle siger, at en stor del af konsultationen går med at indhente informationer om, hvordan habitatet ser ud, da miljøet har stor betydning for, hvordan de trives. Det kan tage længere tid, end du forventer, derfor sæt gerne ekstra tid af til sådan en konsultation.

For at spare tid får Michelle sine klienter til at udfylde en formular om skildpaddens miljø i venteværelset, eller har hun på forhånd sendt spørgsmål ud på E-mail.

Michelle forklarer, at du skal have en idé om, hvilken art du ser på, for at kende til dens specielle behov. Der kan være meget forskel på temperaturspektrum og lysstyrke mellem arter. Nogle skildpaddearter trives også bedre på klippe eller sten, mens andre foretrækker sand, græs eller kunstgræs.

Eksempler på anamnesespørgsmål:

• Hvilken art og hvor stammer dyret fra?
• Får den UV-lys og hvilken styrke?
• Hvor mange timer er lyset tændt?
• Lysets distance til dyret ?
• Hvad er varmekilden – spotlight eller en kombination med varme og UV-lys?
• Hvornår er UV-lyset sidst blevet skiftet
• Temperaturspektrum?
• Hvilken substrat er anvendt i habitatet (underlaget, f.eks. klippe eller sand)

Miljøet kan være afgørende for din behandlingsplan. Ofte er en miljøændring i kombination med medicinsk behandling løsningen på problemet.

Kort om habitatet (skildpadde-terrariet)

Lyskilden

Lyskilden er enorm vigtig for deres trivsel, fortæller Michelle. UV-lyset har flere spektre – UVA, UVB og UVC. Det skal være i det rigtige spektrum, for at skildpadderne kan udnytte det til deres calciummetabolisme. UV-lyset skal skiftes regelmæssigt, da nogle pærer kun holder i 6-12 mdr.

Temperatur og luftfugtighed

Skildpadder skal have et temperaturspektrum i deres terrarie, altså vil vi gerne have en kold og en varmere ende, f.eks. et spotlight, der kan opvarme dyret til næsten 40 grader. De er koldblodet dyr, derfor skal de kunne veksle mellem forskellige temperaturer, for at få deres metabolisme i gang.

Luftfugtigheden betyder lidt mindre for skildpadder end for andre krybdyr. De trives generelt godt i den luftfugtighed, vi har i et almindeligt hus med 20 grader.

Vandet

For de semiakvatiske eller vandlevende skildpadder er vandtemperaturen og vandets pH essentiel for deres trivsel og skjoldhelse.

De vandlevende skildpadder æder og sætter afføring i vandet, derfor skal vandet holdes rent med et godt filter, og klienten skal teste vandkvaliteten en gang imellem. Dog er skildpadder mindre følsomme overfor ringe vandkvalitet, men går filteret i stykker, kan det give anledning til overvækst af svamp på skjoldet eller skildpadden kan udvikle øjenproblemer, dermatitis og ulcerative problemer på skjoldet.

Planter og fisk i vandet kan også hjælpe med at holde alger nede og opretholde en god vandkvalitet.

Den kliniske undersøgelse

Det er begrænset, hvad vi kan palpere på den klinisk undersøgelse pga. skjoldet. Skildpadden vil trække hovedet og lemmer ind i skjoldet – Hvad gør vi så?

Trykker du skildpadden på bagparten med en pegefinger på halen eller bagbenet, trækker de nogle gange hovedet frem, som du griber fat i, og du må ikke give slip. Nogle gange beslutter Michelle sig for at beholde skildpadden og komme den ned i et varmt terrarie i en halv time, herved vil den kommer ud, og du kan lave din kliniske undersøgelse. Er det en æskeskildpadde, der klapper sammen, skal du ikke forsøge at åbne skjoldet, fraråder Michelle. Hvis de har store skader på hovedet, kan du blive nødt til at bedøve dem for at udføre din kliniske undersøgelse.

Inspektion af hovedet

Michelle laver en systematisk undersøgelse fra hovede til hale. Hun holder stramt om nakken for at holde hovedet ude. Holder du i nakken i et par sekunder til skildpadden slapper af, kan du trække hovedet længere ud.

Ved inspektion af hovedet ser Michelle efter symmetri, og hun sikrer, at begge øjne er klare og uden flåd. Næseborene skal være samme af størrelse, rene og uden flåd.

Skildpadder har ikke ører, men de har en tympanisk membran, der ikke må bule ud, men skal være glat med hovedet. Herefter inspicerer Michelle næbbets længde. Skildpadder har også problemer med overvækst af næbbet.

Til sidst forsøger Michelle at åbne munden med en atraumatisk spatel. Hun siger, at det kan være en udfordring, og når den er åben, må du ikke give slip. Her ser Michelle om slimhinden er ensfarvet og lyserød. Tungen skal være lidt nopret og fylde størstedelen af undermunden. Har du munden godt åbent, kan du se trachea åbne og lukke sig bag tungen.

Michelle tjekker, at der ikke kommer bobler op fra trachea, og at indersiden af munden er fri for plak eller belægninger, der kan være patognomonisk for herpesvirus.

Vil du tage prøver fra munden, skal du bedøve den eller have en assistent, der hurtig kan tage en prøve, når du har munden åben.

Inspektion af lemmer

Michelle tester, at skildpadden har god styrke i for- og bagben. Hun undersøger huden på lemmerne og kigger på længden af neglene.

Nogle skildpadder skal have negleklip, men mange hanskildpadder har naturligt lange negle, og dem kan vi ikke klippe særligt meget af. Michelle siger, at det er helt okay, at skildpadder har lange negle, det er sådan de kommer frem uden at skulle traumatisere deres hud for meget. Hvis de krummer rundt, bliver vi nødt til at klippe dem.

Inspektion af bagparten

På bagparten inspicerer Michelle halen og huden. Hun undersøger kloakken, og ser om skildpadden er hævet her. Du kan anvende en rund probe til at stikke ind for at mærke efter, om der sidder noget hårdt eller en forstoppelse, der kan forklare hævelsen. Skildpadder kan få urolitter, der kan sidde som en hård klump og stoppe i kloakken.

Inspektion af skjoldet

Michelle inspicerer skjoldet for ulcerationer og traumer.

Hun tager skildpadden op og klemmer på skjoldet hele vejen hen over overskjoldet og med de andre fingre på underskjoldet. Michelle mærker om skjoldet giver efter. Ved calciummangel vil skjoldet være blødt.

Afføring

Skildpaddefæces består af 3 dele, der er samlet i en klat – en væskedel, en brun del og en hvid del. Væskedelen er klar til hvidgullig eller orange. Den brune del er rester fra plantematerialer eller animalske produkter. Den hvide del består af urat.

Det varierer meget mellem arter, hvor ofte de har afføring. Hos de vandlevende skildpadder ser klienter måske ikke afføringen. Fæces kan være blodtilblandet eller indeholde parasitter.

Fæces skal se normal ud, afsættes regelmæssig og mængderne skal være normale i forhold til arten.

Hjertet

Auskultation af hjertet kan lade sig gøre ved at lægge et stykke vådt papir eller gaze på skjoldet, som du kan lytte igennem. Michelle foretrækker doppler, som hun lægger ind i det claviculare hulrum mellem forbenet, hovedet og nakken.

Du har mulighed for at høre hjerteslaget, men du kan ikke høre eventuelle mislyde.

Måling af skjoldet og vægt

Til sidst måler Michelle skjoldet og vejer skildpadden, for at se om den vokser, som den skal.

Fodring af skildpadder (hvad spiser skildpadder?)

Skildpadder skal indtage føde hver dag, det gælder både for de animalsk ædende og vegetarerne.

De semiakvatiske og akvatiske skildpadder æder små krebsedyr, fisk, regnorm eller insekter på vandfladen. Foderdyrene skal være velfoderet ellers bliver skildpadden kun fodret med en tom skal. Michelle mener, at foderdyrene skal opfodres i et par dage med sukkervand og hjemmeblandet eller færdiglavet foder, herved bliver deres tarme fyldt med næring til skildpadden – det kalder Michelle for ”gut loading”.

De landlevende skildpadder kan også spise insekter i små mængder, men størstedelen af deres foder skal bestå af grøntsagerne og frugt. Michelle fortæller, at hun har oplevet, at landlevende skildpadder er blevet fodret med salat og agurk. Det er næringsfattigt, og skildpadderne klarer sig ikke særlig godt på det. De skal have en varieret kost.

Som tommelfingerregel skal vi tænke over, hvor skildpadden oprinder fra, og forsøge at efterligne de fødeemner så meget som muligt. Er det ørkenlevende dyr, er våde frugter ikke sagen. De skal have grovere grøntsager, herved bliver de ikke overhydreret og får diarré. De mere tropiske arter skal have en del frugt i deres diæt.

Skildpadder tåler stort set alt – problemet er det de ikke får.

Hyppige henvendelsesårsager

Nogle problemer er sæsonbetinget, mens de miljørelaterede ser vi hele året rundt, fortæller Michelle.

Calciummangel

Calciummangel er et kendt problem hos skildpadder, og vi ser det især hos de æglæggende dyr, som et tilbagevendende problem hvert år. Årsagen er fodring med calciumfattig foder eller utilstrækkelig lyskilde. Michelle anbefaler at tilføre skildpaddefoderet calciumtilskud, for at sikre at de får nok calcium gennem foderet, samt sikre den rigtige lyskilde.

Klinisk vil du kunne mærke, at skjoldet og knoglerne virker bløde og bøjer steder, hvor de ikke burde. Kæben kan også være blød (rubber jaw).

Vi kan erkende calciummangel på røntgenbilleder, der vil vise sig som ujævn bentæthed. Røntgenbilledet kan også bruges til at holde øje med fremskridt efter et halvt år med ekstra calcium gennem foderet og tilstrækkelig lys.

Overvækst af næbbet

Når næbovervækst er kronisk og først er gået galt, kan det være svært at korrigere, derfor skal skildpadden ind til regelmæssigt trimning. Det kan hos de voksne dyr være en gang om året, og hos de unge dyr en gang i måneden.

Overvækst af næbbet kan opstå, når skildpadden ikke spiser groft nok, herigennem slider de ikke næbbet.. Michelle anbefaler, at de bliver fodret på et groft underlag f.eks. teglsten eller en ru skål, der kan slibe næbbet samtidigt med fodringen.

Næbbet kan formes med dremel eller neglesaks. Skildpadder har blodkar, der går ned i næbbet, de kan være svære at undgå med en neglesaks, derfor foretrækker Michelle en dremel. Næbtrimning kan foregå på vågent dyr, men det skal gå hurtigt, fordi du ryster hele skildpaddens hoved, og dremlen kan blive meget varm. Tag gerne små pauser og køl ned med våd vatpind. Skal du trimme meget af næbbet, kan det støve en del og sætte sig i skildpaddens øjne, derfor kan du med fordel give beskyttende øjendråber inden.

Problemer i mavetarmsystemet

Mistænker vi, at der er noget med mavetarmsystemet, er det altid en god ide at kigge efter æg, urolitter, fremmedlegemer eller ophobning af afføring på et røntgenbillede. Mange skildpadder spiser småsten. Michelle fortæller, at de kan have helt enorme mængder inde i sig og stadig være helt okay.

Skildpadder kan komme ind med en anamnese om forstoppelse, hvilket ofte skyldes, at de ikke har spist nok eller at de er gået ind i en dvaleperiode. Tjek med en probe for at udelukke det nedre tarmsystem, derudover kan du give dem barium, og se om det passerer igennem på røntgenbilleder.

Nedsat appetit kan være årstidsbetinget dvale. Skildpadden bliver sløv og spiser mindre. Det er biologisk normalt for dyret. Udfordringen ligger i, at finde ud af om sløvheden og nedsat appetit er en naturlig biologisk proces, og/eller om det er et sygt dyr. Hvis skildpadden dvaler med et nedsat immunforsvar, kan det koste den livet. Er vi i tvivl, kan vi forsøge at holde den fra at dvale, ved at påvirke de eksterne faktorer i miljøet.

Traume

I perioder med varmt vejr bliver skildpadderne sat ud i haven, her ser Michelle ofte traumer hos dem, hvor skjoldet er blevet knust eller skildpadden har mistet en fod, fordi naboens hund har tygget på den.

Michelle fortæller, at skildpadder er gode til at komme sig efter voldsomme skjoldskader. Hvordan man reparerer de her skader, er lidt en specialist opgave. Vi kan i klinikken få et overblik, smertedække skildpadden og rense såret, og derefter henvise, hvis det er uden for vores kapacitet.

Fjern løse skjoldstykker, rens op med vatpind med sterilt saltvand. Kan du erkende lungevæv, er prognosen slet.

Bliver sårene passet, vil de hele. I nogle tilfælde vil skjoldet vokse frem, men det tager lang tid, og det vil ikke være i samme tilstand som før. Der kommer ofte en ujævnt tyk hinde, men det danner en barriere til de indre organer.

ALT heling tager meget lang tid! Da de er meget langsomt helende, er det vigtig at indstille ejer på meget lange behandlingsforløb – måneder til år.

Relevante links

Michelles informationer:

• Nordens Ark: nordensark.se

Anbefalede bøger:

• Reptile Medicine and Surgery in Clinical Practice
• Reptile and Amphibian Medicine and Surgery, 3rd edition (den nyeste udgave udkommer i januar 2019): www.amazon.com/Maders-Reptile-Amphibian-Medicine-Surgery (reklamelink/affiliate link)

Relevante podcasts:

• Smertebehandling af kaniner med dyrlæge Michelle Kischinovsky
• Basic Exotics: Fugle med Annette Fugl Thomsen​
• Basic Exotics: Slanger med Bo Andersen
• Basic Exotics: Øgler med Beth Fledelius