Menu
Her får du et overblik over, hvilke typer medicin Dr Susan Paterson bruger imod atopiske opblusninger.
Atopisk dermatitis er en udelukkelsesdiagnose, fortæller Dr. Sue Paterson, som er europæisk specialist i dermatologi (ECVD).
Sue har mere en 20 års erfaring i praksis og er forfatter til adskillige bøger om hudlidelser hos dyr. Derudover underviser hun og holder foredrag om emnet. Sue har lige startet ”Virtual Veterinary Dermatologists”, som er en online service for ejere og dyrlæger, hvor de kan søge hjælp og rådgivning til deres patienter.
Hun fortæller i dag om autovacciner, kontrol af akutte opblusninger og pyodermier.
Atopisk dermatitis er allergi mod allergener i hundens omgivelser, som hunden er blevet eksponeret for mere end én gang f.eks. pollen, hustøvmider, støv mm.
Du behøver ikke være dermatolog for at stille diagnosen, fortæller Sue.
Du skal først udelukke parasitter, hudinfektioner og foderallergi. Hvis alt andet er udelukket, og hunden stadig har rødme og kløe på alle prædilektionsstederne f.eks. poter, aksillen, otitis eksterna mm., er det med stor sandsynlighed atopisk dermatitis.
Blodprøver og allergiscreeninger anvender Sue til at identificere de allergener, som patienten overreagerer på. Med den viden kan Sue rådgive ejer i miljøforandringer og kontrol af allergien.
Når du kender til de allergener, hunden reagerer på, er der også mulighed for at lave autovacciner til allergen-specific immunotherapy. Sue mener, at det er en effektiv terapiform.
Hvorfor er det så, at vi ikke når helt i mål med autovaccinerne?
Sue fortæller, at hundens allergi skal være i bero, inden du anvender vaccinerne. Kløen skal under kontrol, derefter kan du autovaccinere og seponere medicinen.
Vi skal også være opmærksomme på, at når hunden er blevet vaccineret, glemmer ejer ofte alt om foder og parasitkontrol. Sue understreger, at når vi behandler en atopisk hund, er det en pakkeløsning, ellers rammer vi hovedet mod muren.
Behandling mod atopisk dermatitis er en livslang behandling, men autovacciner er den eneste chance, hunden har for at komme af medicin i længere tid.
De nye lægemidler på markedet virker, men i længden er det dyrt at behandle med dem, derfor er det en fordel at prøve autovaccinerne af, samt er de er også sikre at anvende.
Sue bruger kun lægemidlerne som supplement til autovaccinerne, når hunden har akutte opblusninger i de udsatte perioder i f.eks. forår og sommer, hvor pollentallene er høje.
Det er de subkutane autovacciner, der bliver anvendt lige nu. Sue fortæller, at der udvikles både sublinguale vacciner og intralymfatiske vacciner, der ser lovende ud.
”Atopisk flare ups” eller opblusninger ser vi ved hunde, der har atopisk dermatitis under kontrol, men af en eller anden årsag bliver de kløende igen. Typisk ringer ejer ind og fortæller, at vaccinerne eller steroiderne ikke virker.
Der kan være mange årsager til, at patientens allergi pludselig blusser op. Mange af hundene er kontaktallergikere og ved kontakt med græs, kan de slå ud, eller hvis de bliver bidt af en parasit. De kan også have spist noget, mens de har været uden opsyn.
Det kan også skyldes en ændring af vejret. Hvis Sue har en patient, der har pollenallergi, får hun ejer til at tjekke dagens pollental. Det kan forudsige, hvordan hunden kan være fra dag til dag.
Allergiske opblusninger skyldes ofte, at hunden har været stabil, og ejer stopper med den regelmæssige forebyggelse. Spørg ind til, om ejer har ændret proceduren – er de stoppet med at bruge loppemidler, eller er de stoppet med at brug ugentlig klorhexidinshampoo.
Du skal opstarte en kort behandling for at få kløen under kontrol. Valg af kløestillende lægemiddel afhænger af ejer, hund og hundens kliniske historie:
Hvis du har en patient på lave doser af Prednisolon, kan du øge dosis i et par dage, derefter køre den ned på vedligehold igen. Hvis det står på i flere dage, skal du have hunden ind til kontrol og revurdere din behandling.
Atopisk dermatitis er ikke en lidelse, hvor vi normalt ser primære læsioner, men nogle gange kan du se macula og papler. Du skal tjekke hele hunden igennem og se, om der er nogen tegn på pyodermi. Kig imellem tæerne for at se, om der er læsioner med overfladiske bakterier, som skal behandles.
Sue siger, at der ikke er den store forskel på Prednisolon og Apoquel, udover at Prednisolon er billigere. Apoquel har samme effekt, men giver ikke PU/PD. Da det kun drejer sig om en behandling på 5 dage, fortæller Sue, at hun ikke har set problem med at anvende Prednisolon i stedet for.
Hvis hunden er på små doser Apoquel, men får en opblusning, vil Sue ikke skifte til Prednisolon. Hun vil i stedet for undersøge hunden for en pyodermi. Er det tilfældet, stopper hun behandlingen med Apoquel og behandler pyodermien, hvorefter hun sætter den på Apoquel igen.
Med Apoquel skal vi blive indenfor dosisinterval, for at det er effektivt. Skærer du dosis ned under det anbefalede, vil du miste kontrollen. Du behøver ikke at trappe ud eller ind i det.
Sue sender sommetider Apoquel med klienter hjem til deres allergihund, såfremt hunden skulle få en opblusning som følge af f.eks. høj pollenniveauer. De skal behandle i 5 dage, og er det ikke blevet bedre, skal de kontakte Sue.
Det er et sikkert lægemiddel, men det er immunsupprimerende, og er derfor kontraindiceret ved malign neoplasi eller anden underliggende lidelse eller infektion.
Cytopoint er mere specifik til atopisk dermatitis end Apoquel og Prednisolon. Det er et sikkert lægemiddel og godt til kløe ved akutte opblusninger, derudover kan det også administreres til hunde med underliggende sygdomme og pyodermier.
Sue fortæller, at det ikke har en signifikant immunsuppressiv effekt, som de andre nævnte lægemidler. Du kan kombinere det med antibiotika eller topikale antibakteriel terapi – altså kan du stadig kontrollere en evt. infektion.
Sue foretrækker Lokivetmab.
Det har kun få bivirkninger, men det er et injektionspræparat, derfor skal patienten ind jævnligt og få injektionerne.
Cyclosporin og antihistamin er godt, siger Sue, men det virker ikke hurtigt nok på de akutte opblusninger.
Ved behandling af overfladiske infektioner anvender Sue topikale behandlinger. Hun griber sjældent efter antibiotika, medmindre det er en alvorlig generaliseret infektion.
Sue laver altid cytologi og svab af pyodermierne. Enten sender hun prøven til dyrkning eller kommer den i køleskabet til senere brug. Først starter hun patienten op på klorhexidin shampoo og revurderer behandlingen. Er der ikke fremskridt i forløbet, sender hun prøven til dyrkning og giver systemisk antibiotika.
Shampoos og mousses med 3-4% klorhexidin 1-2 gange i ugen. Det er hurtigt og nemt for klienterne. Får hunden et akut tilbagefald, skal ejer vaske hunden dagligt, indtil det er under kontrol.
Sue anvender altid klorhexidin shampoo, før hun anvender antibiotika. For Sue er det vigtigt at have en dialog med klienten om, hvorfor hun ikke tyer til antibiotika. Hun vurderer også ejer compliance. Kan/vil ejer vaske hunden 2 gange i ugen, og er det en stor hund, kan det være meget besværligt.
Fungerer den topikale behandling ikke, er Sues første valg af antibiotika Cefalexin i minimum i 3 uger, 25 mg pr. kg, 2 gange dagligt. Sue behandler til der ikke længere er primære læsioner tilbage. Hun fortæller, at hvis du behandler i kortere tid, er der større risiko for methicillin resistente bakterier.
Ved dybe pyodermier eller andet end kokker på cytologien, vil behandlingen være anderledes. Ofte forårsages infektionerne af staphylococcus pseudintermedius, derfor er den topikale behandling at foretrække.
Sues online service ”Virtual Veterinary Dermatologists”:
Relevante podcasts: