FAST-ultralydsscanning for dyrlæger uden erfaring eller dyrt udstyr med Søren Boysen

FAST-ultralydsscanning for dyrlæger uden erfaring eller dyrt udstyr med Søren Boysen

Dr. Søren Boysen er professor i Small Animal Emergency and Critical Care, og er ansat på Calgary Universitet, hvor han underviser i akutmedicin. Søren afholder desuden online kurser, og rejser rundt i store dele af verden, hvor han også underviser og holder foredrag.

Abonnér gratis i iTunes
LYT PÅ SPOTIFY

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

I denne podcast giver Søren en introduktion til Veterinary Point-of-Care Ultrasound (VPOCUS), som kan anvendes til at besvare enkle ja/nej problemstillinger. F.eks. om der er fri væske i pleurahulen, eller om venstre atrium er forstørret.

VPOCUS kan ses som et beslutningsunderstøttende værktøj for dyrlæger, der ikke arbejder med ultralyd til daglig.

Søren garanterer, at alle, der har en ultralydsmaskine til rådighed, kan lave den form for undersøgelse. VPOCUS kan tage under 5 minutter, kræver minimal træning og du kan bruge en hvilken som helst ultralydsmaskine – what’s not to like?

 

Focussed Assessment with Sonography Triage (FAST scan)

Der er forskellige teknikker inden for VPOCUS, herunder Focussed Assessment with Sonography Triage (FAST) undersøgelse af abdomen (AFAST) og thorax (TFAST) samt lungeultralydsscanning.

FAST scan omfatter ultralydsscanning i specifikke punkter, hvor der er stor sandsynlighed for opdage f.eks. fri væske. Du kan læse mere om disse punkter her.

 

Det er sjældent nødvendigt at barbere patienten og anvende gel

Søren fortæller, at han op til 99% af tiden kan nøjes med blot at dele pelsen og rense huden med alkohol – det giver for det meste et fint billede.

Søren barberer kun patienterne, hvis maskinen er gammel, hvis hunden har en meget tyk underuld eller hvis der opstår andre vanskeligheder. Og han anvender kun gel, hvis han også barberer patienten, fordi pelsen ellers kan klistre fast til transduceren.

 

Scan i den position, dyret er mest komfortabel med

Søren pointerer, at ultralydsscanning ikke tilfører mere stress end auskultation. Du kan undersøge dyret i en hvilken som helst position, dyret er komfortabel med – både stående og liggende.

Hvis patienten er stabil og er tryg ved at ligge ned, så er det fint. Men hvis patienten f.eks. er stresset eller har besværet vejrtrækning, er der ingen grund til at tilføre yderligere stress ved at forsøge at lægge patienten ned.

Søren tilføjer, at han aldrig lægger en ustabil patient på ryggen, fordi vægten fra de abdominale organer kan trykke på v. cava. Og hvis blodtrykket er lavt, er der risiko for, at patienten ikke kan kompensere.

 

Ultralydsapparatet og transducere

Ultralydsapparater kommer i mange forskellige former. Søren foretrækker laptop-modellen, så man kan tage maskinen med ind til patienten. Det er smart, hvis patienten er ustabil, således scanningen kan foregår parallelt med andre akutte procedurer eller behandlinger.

Bliv bekendt med de mest basale indstillinger

Du behøver ikke at kende alle maskinens funktioner og være bekendt med alle indstillinger for at kunne udføre Point-of-Care Ultrasound. Søren gennemgår de vigtigste og mest basale indstillinger på apparatet, du bør kende til.

Dybden justerer, hvor langt ind vi kigger i organer og kropshuler. Det er vigtigt at justere dybden, så billedet bliver optimeret til lige præcis den struktur, vi ønsker at se på.

Søren giver en række eksempler, som illustrerer, hvor vigtigt det er at justere dybden. Hvis vi f.eks. ønsker at scanne lungeoverfladen, vil dybden, dvs. afstanden fra hudoverfladen til lungeoverfladen, være typisk 2 cm (medmindre vi har med en meget overvægtig patient at gøre). Men ønsker vi at scanne lungerne i dybden skal vi scanne ved en dybde på 4-6 cm, og hvis vi vil scanne leveren på en stor hund, kan dybden være 30 cm. Der er altså en stor variation i, hvor dybt vi skal scanne afhængig af, hvad vi vil kigge på.

Gain er en forstærkning af apparatets indkomne signal, og ved at justere denne, kan vi ændre, hvor lyst eller mørkt billedet skal være. Indstil gain, så du selv synes, at billedet ser pænt ud. Hvis du skruer for højt på, vil billedet blive for lyst, og hvis du skruer for langt ned, vil billedet blive for mørkt. Vælg noget herimellem, som fungerer for dig.

Freeze-knappen er et fantastisk værktøj, hvis du har et godt billede og dyret pludselig flytter sig. Når du trykker på freeze-knappen, fryser billedet, og på mange maskiner kan du scrolle 3-10 sekunder tilbage til det gode billeder, du havde inden dyret bevægede sig.

Frekvens: Hvis vi kigger på overfladiske strukturer, skal vi bruge frekvenser mellem 7,5 og 10 megahertz (MHz), og hvis vi skal kigge dybt i abdomen skal vi bruge frekvenser på 5 MHz.

En tommelfingerregel er, at jo højere frekvens, desto bedre opløsning, men samtidig dårligere penetration gennem vævet. Det vil sige, at ved lave frekvenser kan vi trænge dybere ned i vævet, men opløsningen vil være dårligere og omvendt.

(Fokus): Det er ikke alle maskiner, der har denne funktion. Ved at indstille fokus, kan vi optimere billedets opløsning.

 

Vælg den rette ultralydstransducer

Transducertypen afhænger af undersøgelsens formål. Søren fortæller, at de 3 mest anvendte transducere er lineær transducer, mikro-konveks transducer og sektor transducer (eng: phased array).

Søren anvender oftest mikro-konveks transduceren, som er god til at scanne i dybden med stort overblik. Den lineære transducer er den, han anvender næstmest. Han bruger den lineære transducer til overfladiske strukturer, og den er god ved f.eks. anlæggelse af katetre.

 

Hvad kan vi anvende FAST scan til?

Vi kan anvende FAST scan til at få hurtige svar på enkle ja/nej problemstillinger, til udelukkelse af en lang række diagnoser, til behandling, hvis vi finder fri væske og til monitorering.

Søren understreger, at FAST scan ikke kan stå alene, og at du ikke bare kan scanne i håb om at finde “noget”. Det giver ikke mening at scanne ude at have et specifikt spørgsmål eller problemstilling.

Du skal på forhånd vide, hvor du vil kigge og hvad du vil kigge efter. Og det svar, du får ud af undersøgelsen, skal du altid holde op mod anamnesen og alle andre kliniske fund.

 

Relevante links

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os

X