Fortolkning af thoraxrøntgen kræver øvelse, og dine røntgenfund kan ikke altid placeres i én boks. Genkendelse af lungemønstre fortæller os, hvor patologien stammer fra – bronkierne, interstitiet eller alveolerne. Men lungemønstre kan være svære at se eller kende forskel på, derfor har vi fået en specialist til at gennemgå 4 lungemønstre for os. Her får du en gennemgang af 4 lungemønstre, der hjælper med at lokalisere og diagnosticere røntgenforandringer i thorax, inkl. bronkogram og noduli
Dr. Allison Zwingenberger er veterinær radiolog på University of California, Davis. Hun er ACVR og ECVDI board certificeret. Allison laver også online case-baseret undervisningsmateriale, der er nemt at tygge igennem i en travl hverdag (se links).
Allison anbefaler, at vi anvender en systematisk tilgang og kigger på hele billedet – lungerne, hjertet, pleurale rum, mediastinum og sternum – for at afgøre, om det er normalt eller abnormt.
I starten er det vigtigt at være systematisk, indtil man opnår en vis erfaring. Hvis vi går direkte efter det abnorme, kan vi komme til at overse røntgenfund, .
Når du kigger på lungerne, skal du tænke på, hvilket lungemønster, der er fremkommet. Hvor er der forøget opacitet, og hvor er der mindre opacitet?
Allison fortæller om 4 lungemønstre:
Det alveolære lungemønster opstår, når der sker en væskefyldning af de luftfyldte områder i lungerne – enten inflammatorisk væske eller ødem. Det vil give opacitet som bløddele i alveolerne, hvor der burde være opacitet som luft.
Derudover vil du kunne se et luftbronkogram. Det er de luftfyldte bronkier, der træder frem mellem de væskefyldte alveoler. Det er endnu en ledetråd, der fortæller os, at der er ekstra væske i den del af lungen.
Kartegning vil forsvinde i de dele af lungerne med væske i alveolerne, da karrene vil have samme opacitet som alveolerne.
Det interstitielle lungemønster opstår, når væske ophobes i interstitiet i lungevævet. Det giver et mere skyet/diset udseende af røntgenbilledet end det alveolære mønster. Opaciteten er som på bløddele, men du kan stadig se at lungevævet er luftfyldt.
Der er ofte overlap mellem det interstitielle og det alveolære mønster. Et eksempel på det kan være en hund med hjertesvigt og pulmonær ødem, der vil starte som et interstitiel mønster, hvor væske ophobes i interstitiet. På et tidspunkt vil væsken presse sig over i alveolerne og give et alveolært mønster.
Du kan skelne mellem et alveolært og interstitielt lungemønster ved at kigge på karrene. Hvis du stadig kan se kar i lungerne, siger Allisons, at det er et interstitielt mønster.
Det nodulære lungemønster er en undergruppe til det interstitielle mønster. Det opstår, når der er fast vævsdannelse i lungernes interstitier. Det ses især ved metastaser i lungerne, hvor vi kan se multiple noduli.
En nodulus har en homogen opacitet uden kartegning med distinkte runde afgrænsninger. De kan være multiple eller solitære. På røntgen kan vi erkende en nodulus på 1-2 cm, mens mindre noduli kan ses på CT.
Vurder, om der er en eller flere noduli. Er der mere end en, er det sandsynligvis nodulær eller metastatisk lungemønster.
Det bronkielle lungemønster er associeret med en primær luftvejslidelse. Det kan være non-infektiøse inflammatoriske lidelser som astma i katte eller infektiøse agens som kennelhoste.
Den bronkielle væg bliver fortykket af inflammatoriske celler og granulomatøst væv, samt sker der en fortykkelse af mucosa og mucus, hvilket gør, at vi kan begynde at erkende bronkierne perifert i lungerne. Normalt vil vi kun se 1-2 grene øverste oppe i luftveje, hvor de er tykkest, mens de tynde bronkier perifert ikke vil kunne erkendes.
Jo værre lidelsen er, jo flere af de perifere bronkierne vil vi kunne se.
Udbredelsen af ødemet i lungevævet har betydning for, hvordan vi tolker vores røntgenfund.
Kardiogent pulmonært ødem i hunde starter ved hilus i lungerne og breder sig ud perifert. Er det koncentreret omkring hilus med interstitielt eller alveolært mønster med et samtidigt stort hjerte, vil hjertesvigt være øverst på Allisons differentialliste.
Akut hjertesvigt kan komme meget pludseligt. Og det er derfor vigtigt, at vi kan forholde os aktivt til disse patienter, når de kommer ind, ellers risikerer vi at miste dem. Vil du vide, hvordan du bedst håndterer akutte hjertesvigtspatienter, herunder hvad du skal gøre, inden du henviser, så bør du høre podcasten eller læse artiklen her…
Non-kardiogent pulmonært ødem forekommer, når hunde næsten er blevet kvalt i deres halsbånd eller har været tæt på at drukne. Her vil det pulmonære ødem ikke være koncentreret omkring hilus tæt på hjertet, men i stedet befinde sig i de caudodorsale lungeafsnit.
Ved tropisk hjerteorm (Dirofilaria immitis) vil du se en forstørrelse og snoning af de pulmonære arterier. Det er ikke parasitten i sig selv, der giver udseendet, men trombose og inflammation i karvæggen. Derudover ses højresidigt forstørrelse af hjertet, fordi parasitten laver obstruktion af de pulmonale arterier, hvilket får højre side til at arbejde hårdere for at overkomme modstanden.
Vi vil også se nodulære, interstitielle og alveolære forandringer, fordi inflammation fra karrene påvirker lungevævet.
Tropisk hjerteorm findes ikke herhjemme, men det gør fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) – særligt på Sjælland. Vi vil kunne se nogle af de samme røntgenfund hos hunde med fransk hjerteorm. Du kan lære meget mere om diagnostik og behandling af fransk hjerteorm ved at høre podcasten eller læse artiklen her…
De brachycephaliske hunde har karakteristiske røntgenfund i de øvre luftveje og thorax. Allison fortæller, at thorax virker tætpakket, og hjertet ser altid stort ud i forhold til volumen af thorax, fordi deres vertebrae er korte.
Allison fortæller, at dorsoventrale thoraxoptagelser viser mere synligt lungevæv end laterolaterale, hvilket skyldes racens udformning, der får de laterale billeder til at virke mere komprimeret.
De har ofte også en meget hvid medial sternum på grund af fedtakkumulation. For at udelukke lungepatologi i det område er det derfor en fordel også at se på de ventrodorsale eller dorsoventrale optagelser.
Ved optagelse af laterolateral billeder af halsen kan vi se trachealkollaps, tracheal hypoplasi, tyk blødgane og pharyngealkollaps.
FIP hos katte kan have forskellige præsentationer.
Våd FIP giver pleural effusion, hvor væske akkumuleres mellem thoraxvæggen og lungerne. Lungerne kollaberer som følge af forøget volumen i det pleurale rum. Lungerne flyder op i den caudodorsale del af thorax, og vi vil se bløddelsopacitet i den ventrale del af thorax som følge af pleural effusion. Det kan ikke udelukkende forekomme i thorax, men også i abdomen.
Ved tør FIP dannes små granulomer i interstitiet i lungerne som respons på sygdommen.
Teknikken har stor betydning for, hvor mange informationer vi kan få ud et røntgenbillede, men også vores håndtering af patienten, påvirker kvaliteten.
Allison’s anbefalinger til gode thoraxbilleder:
Links til 6 online røntgencases
Allison’s informationer:
Relevante podcasts: