Konjunktivitis hos katte: Kattens røde og løbende øjne med Mette Nielsen

Der er mange differentialdiagnoser til konjunktivitis hos katte og øjenbetændelse hos katte kan være særligt udfordrende at behandle.

---

Mette Nielsen blev uddannet dyrlæge i 2010, og færdiggjorde i 2022 en master i oftalmologi. Mette er administrerende direktør på AniCura Odense Dyrehospital, hvor hun har været ansat siden 2012. Mette er på kontoret halvdelen af tiden, og i klinikken den anden halvdel af tiden, hvor hun primært har med øjenpatienter at gøre.

I denne podcast taler vi om konjunktivitis og løbende øjne hos katte, herunder hvad årsagerne kan være, hvordan man laver en god øjenundersøgelser og stiller den rigtige diagnose.

Anamnesen – hvad er vigtigt at spørge ind til?

Mette spørger bl.a. ind til:

• Vaccinationsstatus
• Om der er andre katte i hjemmet, og i så fald om de har samme symptomer
• Hvor længe symptomerne har stået på
• Hvordan symptomerne har udviklet sig
• Flåtprofylakse

Klinisk undersøgelse ved øjenbetændelse hos katte

Det er vigtigt at undersøge hele katten og ikke kun kigge på øjnene. Typisk kommer kattene ind med mere end “bare” et rødt øje. Og ofte er det kun toppen af isbjerget, vi ser i øjet, siger Mette.

Mette fortæller, at mange systemiske sygdomme med tiden kan ses i øjnene, og mange sygdomme, der ses i øjnene, typisk også sidder i øvre luftveje. Mette nævner bl.a. Felin Immunodeficit Virus (FIV), Felin Leukæmi Virus (FeLV) og Felin Infektiøs Peritonitis (FIP).

Hvis katten kommer ind med uveitis eller andet, som kan have systemiske årsager, laver Mette en systemisk udredning, før hun begynder at behandle på øjet.

Det er altid en god ide at auskultere lungerne, måle temperatur og palpere lymfeknuderne på en kat, der nyser samtidig med, at den har øjensymptomer.

Øjenundersøgelse ved øjenbetændelse hos katte

Hvis der ikke er noget at finde systemisk, går Mette hurtigt til øjenundersøgelsen.

En god øjenundersøgelse er helt afgørende, og det er vigtigt, at du giver dig selv tid og lader være at skynde dig igennem, understreger Mette.

Du kan meget mere, end du lige tror, hvis du er systemisk, giver dig selv tid og får beskrevet det, du ser. Så kan du altid kigge i bøger eller snakke med en kollega efterfølgende. Og ingen klienter bliver sure over, at du bruger 30 min. på at lave en øjenundersøgelse, påpeger Mette.

Start med at vurdere øjenlågene, og se om der er noget, der forklarer det røde øje såsom entropion (indadvendt øjenlåg), distichiasis (fejlplaceret øjenhår) eller stor næsefold hos brachycephale racer. Vurder herefter det 3. øjenlåg, tårekanaler og sclera.

Øjentests, Mette laver i forbindelse med øjenundersøgelsen:

• Schirmers tåretest: Måling for tåreproduktionen, som bliver foretaget vha. en strip, der trækker væsken ud. Målinger mellem 9-11 mm er normalt hos katte.
• Rose bengal: Vitalfarvning, som farver beskadiget epithel i cornea og kan påvise stjerneskudformede/dendritiske ulcer, man ser ved f.eks. herpesinfektion.
• Fluorescein test: Farvning, som binder til stroma og kan påvise epitheldefekter. Dæmpet lys i rummet og blåt fokalt lys kan lette aflæsningen. Hvis der er perforation af cornea, vil man ofte kunne se, at der bliver lækket kammervæske ud af såret og flouresceinfarven “sejler” ned ad cornea. Perforation af cornea kræver hurtig behandling og bør henvises til kirurgi.
• Øjensvaber: Bliver anvendt til diagnostik af primær infektion eller eosinofil keratitis. Mette udtager svaberprøven i slimhinden med en tør vatpind, hvorefter hun stryger den ud på et objektglas, som hun farver og tørrer. Herefter kigger hun på præparatet i et mikroskop. Mette kigger efter eosinofile granulocytter, bakterier (kokker eller stave) og andre lokale årsager. Hvis Mette ikke finder noget på præparatet, tager hun en ny svaber og sender denne til laboratorieundersøgelse.

Behandling af det røde øje

Det er ofte vira, som giver øjen- og luftvejsproblemer hos katte, og det er kun en ganske lille del (under 5%) af røde øjne hos katte, der er forårsaget af bakterielle infektioner.

Mette siger, at der sjældent er brug for systemisk antibiotikabehandling. En klinisk vurdering er derfor vigtig. Behandl med omtanke og vurder, om katten får noget ud af antibiotikabehandling – så gør vi både dyr og kollegaer en tjeneste.

Ejerne vil ofte gerne have noget med hjem, så de får en følelse af, at der “bliver gjort noget”. Derfor bruger Mette ofte viskøse øjendråber til at lindre, hvis der ikke er et decideret ulcus.

Ulcus behandler Mette med kloramfenikol og viskøse øjendråber til at lindre.

Overvej antibiotikabehandling til:

• Chlamydia-infektion: Behandling afhænger af sværhedsgrad og symptomer. I svære tilfælde bruger Mette doxycyklin. Men hvis der er mange katte i hjemmet, giver det ikke mening at behandle, for katten får det ofte igen.

• Mykoplasma: Hvis katten er systemisk påvirket med gener i øjnene, behandler Mette med antibiotika.

Relevante links

• AniCura Odense Dyrehospital
• Blog: Dyrlægens guide til øjensygdomme hos hunde og katte
• Blog: En bedre øjen-henvisning: 5 konkrete råd fra eksperterne

• Podcast: Rødt øje: Antibiotika, steroid, henvisning eller ingen af delene? med Søren Rasch
• Podcast: Anisocoria – hvad kan du se? med øjenspecialist Ann R Strøm