Menu
Allergi (Atopi), loppeallergi og skab hos katte giver kløe, men før vi når til den diagnose, skal vi igennem en systematisk udredning. Ellers risikerer vi at give forkert medicin og lade katten lide længere end nødvendigt. Kløende hudlidelser kan let blive forvekslet. Derfor er det vigtigt at have en systematisk tilgang til disse patienter. Anne fortæller her om sin tilgang til kløende hudpatienter og giver en step-by-step guide til, hvordan du systematisk udreder en kløende kat.
Anne Aagaard Nielsen er ansat hos Dyrlæge Boysen Hudklinik for hund og kat i Virum, hvor hun til dagligt arbejder med dermatologiske patienter og modtager henviste patienter.
Annes tilgang til kløende hudpatienter:
Det første Anne gør, når hun får en kløende henvisningspatient ind ad døren, er at snakke med ejer og spørge grundigt ind til problemet. Hudpatienter tager ofte lidt længer tid, så hvis det er muligt, er det en god ide at sætte lidt mere tid af til disse patienter.
Spørgsmål som Anne typisk stiller ved den første konsultation:
Parasitter er et stort problem hos katte, og derfor er det oplagt at starte med at undersøge for dette.
Hvis katten har været behandlet mod parasitter før, er det vigtigt at spørge, hvornår den blev behandlet og med hvilket præparat, således vi kan be- eller afkræfte forskellige årsager, siger Anne.
En kat med lopper er typisk hårløs omkring halen og på lænden, og har små røde knopper med kruster (miliær dermatitis), som kan være placeret på hele kroppen.
Det kan dog være svært at finde parasitter på katte, fordi de er meget renlige. Anne understreger, at blot fordi du ikke finder lopper på katten, betyder det ikke, at du må lade være at behandle den. Lopper kan nemlig gemme sig i hjemmet – også selvom ejer ikke er blevet bidt, hvilket mange ejere fejlagtigt tror er kriteriet for, at katten har lopper eller der er lopper i hjemmet.
Anne fortæller, at mange ejere er en smule skeptiske overfor loppebehandlingen, og det kan sommetider kræve lidt overtalelse at få ejer med på behandlingen. Her er det en god ide at inddrage ejer og forklare om problemet, fortælle om loppens livscyklus og gøre opmærksom på, at loppebehandlingen blot er første step i hududredning. Og hvis ikke kløen bliver bedre inden for et par uger, så er det ikke lopper.
Cheyletiella er en stor overfladisk parasit, der kan give kløe. Kløen kan være placeret over ryggen, men også på ventral abdomen og i lysken, og kan derfor nemt forveksles med symmetrisk alopeci som følge af en allergisk lidelse.
Det er ikke altid, at vi kan finde parasitten på katten grundet soignering, så diagnostisk behandling kan være en fordel.
Ved mistanke om loppeallergi, skal du vælge et repellerende middel, f.eks. imidacloprid eller fipronil.
Til behandling af andre ektoparasitter uden samtidig mistanke om loppeallergi bruger Anne produkter, der indeholder en kombination af selamectin og sarolaner. Selamectin virker mod Cheyletiella, og sarolaner virker mod lopper og flåter. Enkelte studier antyder, at sarolaner også har effekt mod demodex og skab, men det er off-label.
Hvis kløen ikke er bedre efter antiparasitær behandling, er næste step at undersøge, om der er en infektion.
Bakterielle infektioner og Malassezia infektion er de to kløende infektioner, vi ser hos kat. Og meget ofte er de sekundære til andre lidelser som f.eks. allergi, fortæller Anne.
Anne opfordrer til at lave diagnostik på alt, hvad du tænker, der kan være infektiøst. Og hvis du overvejer at gå i gang med allergiudredningen, så tag et par prøver inden for at sikre, at der ikke er en infektion.
Anne fortæller, at katte ekstremt sjældent får primær superficiel pyodermi. Så står du med en kat med en større læsion, skal du overveje, om der er en underliggende årsag. Det kan enten være sekundært til en anden læsion eller sekundært til en parasitær infektion.
Malassezia infektion hos katte kan optræde som hageakne og otitits externa ofte med en anden underliggende årsag som allergi eller parasitter. Hos katte kan vi se demodicose induceret otitis externa, som kan give anledning til sekundære infektioner.
Hvis den bakterielle infektionen er stor nok til at give bekymring, kan man behandle systemisk med antibiotika. Topikal behandling er sjældent en mulighed, da katten ofte slikker det af sig med risiko for at gøre læsionen værre.
Malassezia er typisk kun i et lille antal og ofte er det sekundært, så hvis man behandler den primære årsag, forsvinder det ofte af sig selv, siger Anne.
Er der stadig kløe efter behandling for infektion, skal vi igang med en allergiudredning.
Hvis katten stadig er kløende og du er helt sikker på, at der ikke er nogen parasitter eller sekundær infektion, skal du i gang med at udrede for allergi.
Anne fortæller, at katte reagerer med forskellige mønstre, som vi opdeler i 4 grupper:
Ofte udviser kattene flere forskellige reaktionsmønstre, og det kan sommetider være svært at afgøre, hvilke grupper de passer ind i.
Anne starter som regel med at lave en foder-trial – for har katten foderallergi, er der ingen grund til at lave priktest og andre allergiudredninger.
Spørg ind til, hvilket foder katten tidligere har fået at spise, og om den er svær at få til at spise. Find et produkt, der passer til katten, og kør en foder-trial i mindst 8 uger. Det er vigtigt, at ejer er indstillet på, at diæten er hård, og at katten ikke må få noget andet at spise i forløbet.
Hvis katten har fået det bedre efter de 8 uger, skal vi efterfølgende lave en provokation. Dvs. man giver katten det gamle foder og ser, om den reagerer på det. Vi kan ikke stille diagnosen foderallergi, uden at kunne fremprovokere en reaktion med det gamle foder.
Hvis katten ikke får det bedre eller endda værre i løbet af de 8 uger, skal vi gå videre med allergitest.
Anne fortæller, at det kan være lidt problematisk af lave allergitest på katte, fordi 30% ikke reagerer på allergitestene – hverken på priktest eller serum allergitest.
Hun pointerer også, at en allergiker ikke bliver en allergiker, fordi vi får en positiv allergitest. Hvis du er nået her til og du står med en kat, som fortsat er kløende og som passer i en af grupperne, så er det allergi.
Vi kan bruge allergitestene som grundlag for behandling ved hjælp af hyposensibilisering. Men hvis ejer ikke er interesseret i at stikke hjemme og ikke er nysgerrig på, hvad katten er allergisk overfor, men gerne bare vil behandle, så behøver vi ikke at lave en allergitest.
Hvis vi har en positiv allergitest, kan vi behandle ved hjælp af hyposensibilisering. Der går typisk 3-6 måneder, før vi ser en effekt af behandlingen, og i mellemtiden skal katten have kløestillende f.eks. steroider.
Katte, der bliver behandlet ved hjælp af hyposensibilisering, kommer til kontrol ca. hver 3. måned, så Anne har mulighed for at holde øje med, hvordan katten reagerer på behandlingen. Nedtrapning af steroider skal ske langsomt og er nødvendig for at se, om hyposensibiliseringen har en effekt.
Hvis der ikke er effekt, skal vi måske stoppe hyposensibiliseringen. Men vi skal have tålmodighed, da der kan gå op til et år, før vi ser en effekt.
Hvis vi ikke har en positiv allergitest, behandler vi symptomatisk. Anne er glad for at bruge steroider, da kattene tåler det rigtig god. Hun bruger steroider sammen med et steroidbesparende middel som f.eks. omega-3 i høje doser eller redonyl.
Apoquel (oclacitinib) (off-label) 0,4-2 mg/kg 2 gange dagligt. Hvis du vælger at bruge apoquel, skal du informere ejer om, at det er off-label, og at vi ikke kender til effekten på lang sigt. Anne har enkelte katte, som bliver behandlet med Apoquel, og dem tager hun ind til kontrol med blodprøve hver 3.-6. måned.
Cytopoint virker ikke til kat, da det er et hunde antistof.
Vi skal tage ejer i hånden og gøre dem trygge i situationen, ellers bliver de (mere) frustrerede og så ender katten måske med at gå derhjemme og blive tiltagende dårlig.
Du skal vise ejer, at du har den røde tråd allerede ved første konsultation. Inddrag gerne ejer i dine tanker, og gør det klart, at det her nok kommer til at tage tid.
For ejer er det vigtigt, at der er en plan. Fortæl dem, hvad der skal ske næste gang – at det kan være ektoparasitter og hvis ikke, må vi tjekke for infektioner, og måske begynde at kigge i retning af allergi.
Vi skal erkende, at vi ikke kan udrede en kat med en allergisk lidelse på et kvarter – og det er helt okay, siger Anne.
På Hudklinik for hund og kat sender de reminders til ejerne, når det er tid til at se deres dyr igen. På den måde har de hele tiden fat i dem, og kan holde øje med, om de er på vej i den rigtige retning.
Eosinofilt Granuloma Complex eller Eusinofile Plaques er ofte ikke udtalt kløende, men kan være ømme. Det er de dog heller ikke altid. Ætiologien er multifaktoial, men hypersinsitivitet menes at spille en betydelig rolle. Læsionerne er forholdsvis distinkte, og cytologi kan bekræfte diagnosen.
Miliær Dermatitis (Papulocrustumatøs Dermatitis) er karakteriseret ved krusteformende læsioner, der oftes sidder ned af ryggen, men kan findes alle steder. De ses oftest sammen med sekundær alopeci. Skyldes hyppigst loppespytallergi eller andre hypersensitivitetsreaktioner.
Felin Symmetrisk Alopeci ses med ikke-inflammeret hud hvor pelsen typisk er stubet på maven og inderlår. Ryggen er oftest ikke afficeret. Oftest forestiller ejere sig, at pelsen falder ud, selvom katten faktisk selv slikker det ud (i hemmelighed).
