En neutralisation af hunde vil ofte give pelsforandringer hvor hunden danner mere underuld. Nogle racer som eksempelvis Cavalier King Charles Spaniel, Cocker Spaniel og Golden Retriever er mere udsat end eksempelvis Fransk bulldog. Det har dyrlæge Sofie Janniche undersøgt i sit speciale, og det fortæller hun om her…

Abonnér gratis i iTunes

Lyt på Podimo

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

Protokoller, praktiske tips og faglig viden: Nyhedsbrev For Dyrlæger

Faglig viden, protokoller og praktiske tips til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt – uden at gå på kompromis med familien eller tiden med patienterne.

Deltag her…

Sofie Janniche blev færdiguddannet dyrlæge i 2014 og fik arbejde på Humlebæk Dyreklinik. Hun sluttede studiet af med at skrive speciale sammen med dyrlæge Janni Poulsen om pelsforandringer efter neutralisation af både hanhunde og tæver.

Baseret på spørgeskema

Data til specialet er samlet ind via et online spørgeskema, hvor ejerne selv angav deres oplevelse af deres hunds pels før og efter en neutralisation.

De havde i alt 1000 besvarelser, hvoraf 800 er valgt ud til at gå videre med.

Dog er nogle racer blevet overrepræsenteret, da spørgeskemaet har været delt i nogle udvalgte hundegrupper. Det gælder typisk langhårsracer som for eksempel Golden Retriever, Cocker Spaniels og Cavalier King Charles, hvor ejerne har været specielt ivrige deltagere.

Over 60 % oplever pelsforandringer

Over 60 % angiver i spørgeskemaerne, at de oplever pelsforandringer hos deres hund efter at den blev neutraliseret.

De klassiske forandringer blev angivet til:

Mere ulden pels
Mere mat pels
Blevet svære at holde (filtrer let og bliver tjavset)

Og for korthårsracerne gælder:

De fælder mere

Det var en tendens i undersøgelsen til, at når hunde neutraliseres som voksne, oplever ejere tydeligere forandringer. Er hunden neutraliseret før 12-månedersalderen, oplever ejerne ikke pelsforandringer på samme måde. Det kan for eksempel skyldes, at ejerne ikke kender deres hunds pels og altså ikke kan sammenholde før- og efter-pelsen, og dermed heller ikke angive det korrekt.

Forbedret ejerrådgivning

Mange af ejerne i studiet (omkring 15 %) angiver at de ville have truffet en anden beslutning, hvis de på forhånd havde vidst, at pelsen ville ændre sig så meget.

Ejerne klager også over, at skulle støvsuge mere.

Medicinsk eller kirurgisk kastration

Studie indholder ikke en større mængde kemisk katrerede hunde, så evidensen er ikke tung på området. Dog tyder data på at ejerne til kemisk kastrerede hunde oplever de samme pelsforandringer som ejerne til normalt kirurgisk kastrerede hunde.

Dog er det usikkert om det halve år en kemisk kastration varer er nok til at pelsforandringerne bliver fremtrædende nok til at man får det korrekte billede.

Vi bør altså være forsigtige i vores rådgivning, hvis vi bruger medicinsk kastration som afprøvning for om kastration overhovedet er en god ide for den enkelte hund.

Kastration eller sterilisation?

Normalt bruges “kastration” kun om hanner, mens “sterilisation” kun bruges om tæver, men det er faktisk ikke korrekt. Faktisk er det en “kastration” dyrlægen udfører på BEGGE køn.

Ved kastration fjernes kønskirtlerne: hos hanhunde fjernes testiklerne, og hos tæver fjernes æggestokkene og ofte livmoderen. Dette stopper produktionen af kønsceller og hormoner som testosteron og østrogen, hvilket ikke kun forhindrer reproduktion, men også reducerer seksuel adfærd og kan medføre sundhedsmæssige fordele, såsom nedsat risiko for visse kræftformer.

Sterilisering derimod indebærer, at kønsorganernes funktion afbrydes uden at fjerne dem. Hos hanhunde skæres sædlederne over (vasektomi), og hos tæver skæres æggelederne over (tubal ligation). Dette forhindrer reproduktion, men bevarer hormonproduktionen og de tilhørende adfærdsmønstre.

Relevante links

Praksisorienterede online kurser for dyrlæger

Målrettede, praksisnære kurser med læringsgaranti – designet til at styrke dine faglige kompetencer og hjælpe dig med at tage din praksis til nye højder.

Se alle kurser her…