En neutralisation af hunde vil ofte give pelsforandringer hvor hunden danner mere underuld. Nogle racer som eksempelvis Cavalier King Charles Spaniel, Cocker Spaniel og Golden Retriever er mere udsat end eksempelvis Fransk bulldog. Det har dyrlæge Sofie Janniche undersøgt i sit speciale, og det fortæller hun om her…
Abonnér gratis i iTunes
Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon
Sofie Janniche blev færdiguddannet dyrlæge i 2014 og fik arbejde på Humlebæk Dyreklinik. Hun sluttede studiet af med at skrive speciale sammen med dyrlæge Janni Poulsen om pelsforandringer efter neutralisation af både hanhunde og tæver.
Data til specialet er samlet ind via et online spørgeskema, hvor ejerne selv angav deres oplevelse af deres hunds pels før og efter en neutralisation.
De havde i alt 1000 besvarelser, hvoraf 800 er valgt ud til at gå videre med.
Dog er nogle racer blevet overrepræsenteret, da spørgeskemaet har været delt i nogle udvalgte hundegrupper. Det gælder typisk langhårsracer som for eksempel Golden Retriever, Cocker Spaniels og Cavalier King Charles, hvor ejerne har været specielt ivrige deltagere.
Over 60 % angiver i spørgeskemaerne, at de oplever pelsforandringer hos deres hund efter at den blev neutraliseret.
De klassiske forandringer blev angivet til:
Og for korthårsracerne gælder:
Det var en tendens i undersøgelsen til, at når hunde neutraliseres som voksne, oplever ejere tydeligere forandringer. Er hunden neutraliseret før 12-månedersalderen, oplever ejerne ikke pelsforandringer på samme måde. Det kan for eksempel skyldes, at ejerne ikke kender deres hunds pels og altså ikke kan sammenholde før- og efter-pelsen, og dermed heller ikke angive det korrekt.
Mange af ejerne i studiet (omkring 15 %) angiver at de ville have truffet en anden beslutning, hvis de på forhånd havde vidst, at pelsen ville ændre sig så meget.
Ejerne klager også over, at skulle støvsuge mere.
Studie indholder ikke en større mængde kemisk katrerede hunde, så evidensen er ikke tung på området. Dog tyder data på at ejerne til kemisk kastrerede hunde oplever de samme pelsforandringer som ejerne til normalt kirurgisk kastrerede hunde.
Dog er det usikkert om det halve år en kemisk kastration varer er nok til at pelsforandringerne bliver fremtrædende nok til at man får det korrekte billede.
Vi bør altså være forsigtige i vores rådgivning, hvis vi bruger medicinsk kastration som afprøvning for om kastration overhovedet er en god ide for den enkelte hund.