Hundens selvkontrol (eller mangel på samme) og hvordan det hjælper dine klienter og din adfærdsrådgivning med Irene Jarnved

Hundens selvkontrol (eller mangel på samme) og hvordan det hjælper dine klienter og din adfærdsrådgivning med Irene Jarnved

Hundeadfærdsekspert Irene Jarnved fortæller her om hundens impulskontrol og hvad du kan gøre for at hjælpe den

Irene Jarnved er adfærdsbehandler og træningsinstruktør. Hun har mange års erfaring med hundetræning og -adfærd i alle mulige afskygninger. Irene står bag firmaet Irene Jarnved, hvor hun bl.a. uddanner instruktører og adfærdsbehandlere, afholder foredrag og kurser og træner hunde med forskellige formål. Irene er desuden tilknyttet Trygfonden, hvor hun adfærdstester hunde og ejere, som ønsker at blive besøgshunde, og så samarbejder hun med Dansk Kennel Klub, hvor hun bl.a. holder foredrag og efteruddanner hundekonsulenter.

Abonnér gratis i iTunes
LYT PÅ SPOTIFY

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

 

I denne podcast fortæller Irene om, hvordan vi træner hunde til at være i besiddelse af selvkontrol, herunder forebyggende træning samt træning af hunde, som allerede har fået smag for at jage. Vi snakker om raceforskelle og følelserne bag hundens handlinger. Og så beskriver Irene 3 grundlæggende steps, som er vigtige, når vi træner hundes selvkontrol

 

Hundens mangel på selvkontrol

Der er mange former for selvkontrol, en hund skal lære i sit hverdagsliv. Og rigtig mange hunde mangler selvkontrol, når de f.eks. springer op af gæster, stjæler mad fra bordet, løber efter vildt på marken, gør af hækken osv.

Mange hundeejere har svært ved at styre sine hunde i svære omgivelser eller med svære forstyrrelser. Og Irene oplever, at folk er fuldstændig opgivende og ikke aner, hvad de skal stille op. Mange accepterer, at de ikke kan kalde hunden til sig og lader den løbe efter vildt i skoven eller over vejen til andre hunde. Folk giver op, og det er synd, siger Irene.

Irenes fokus ligger hovedsageligt på hunde, der løber efter eller jager ting som f.eks. vildt på marken, andre hunde, cykler, mennesker, biler og lignende.

 

Der er stor forskel på ejere og hunderacer

Irene oplever, at mange hundeejere bliver overraskede over, at deres hund, som på ingen måde er en jagthund, alligevel løber efter noget. Hvorimod dem, der køber en reel jagthund, ofte er opmærksomme på, at det kan ske en dag.

Mange hyrdehunde jager også, og jagten starter egentlig på samme måde som hos de reelle jagthunde. Forskellen er blot, at hvis de når vildtet, vil de hyrde på det i stedet for at fange det.

Selvstændige racer som f.eks. beagler og terrier er svære at træne i selvkontrol, og folk skal ikke forvente at komme 100% i mål med dem. Men hvis man blot kommer 70% i mål, så bliver hverdagen meget lettere, fortæller Irene.

 

Træning af selvkontrol hos hunde (sit med forstyrrelser)

Selvkontrol hos hunde handler om, at vi lærer hundene at sætte sig, når der er noget, der er spændende. Det vil sige, at når hunden støder på noget, som den gerne vil løbe efter, så skal den være i stand til at sidde, når ejeren siger det.

 

Definer, hvilke følelser, der ligger bag hundens handlinger

Følelsen bag hundens handlinger er helt afgørende for, hvordan vi skal træne hunden, og man kan derfor ikke starte adfærdstræning uden at definere følelserne først.

Hjælp ejer med at definere følelserne. Spørg f.eks. ejeren om halens position – er den høj eller lav? Gør hunden, fordi den er bange? Hvordan har hunden det med andre hunde eller fremmede mennesker? Er hunden blevet overfaldet?

 

Positive og negative følelser

En hund med positive følelser er f.eks. en hund, der jagter en kat med positivt forhøjet stress-niveau og en glad intensitet. En hund med negative følelser er f.eks. en hund, der løber langs hækken og gør af fremmede, fordi den er bange eller fordi den vogter haven.

Når følelserne er positive, kan vi sætte begrænsninger og bede hunden om at stoppe det, den har gang i.

Hvis hunden derimod har negative følelserne, kan vi ikke få hunden til at sætte sig og lave selvkontrol. Når hunden er i alarmberedskab, er dens hjerne nemlig slet ikke i stand til at imødekomme den begrænsning, vi forsøger at sætte for den.

 

Negative følelser behøver ikke at være negative

Når der er negative følelser bag, kan vi i stedet lave kontra betingning. Her lærer vi hunden, at det er neutralt eller positivt f.eks. at se en anden hund eller andre mennesker gennem hækken.

Ejer skal sørge for, at der er afstand og kontrol over situationen. Vi skal sørge for, at hunden ikke kommer helt op til hækken og lære hunden, at det er okay, at der går folk på den anden side.

 

Følelsen af kontrol

Hvis en hund har en følelse af, at den har mistet kontrollen, vil den lave afstandsøgende signaler som f.eks. at gø. Hvorimod en hund, der jager, vil have følelsen af kontrol. Der er ingen belønning for at lade være med at jage, og der er ingen belønning, der er bedre end det at jage.

Når en hund først har startet jagten, nytter det derfor ikke noget at stå og råbe efter hunden. Den lærer hurtigt, at ejer råber, når den løber og der er ingen konsekvens. Når en hund har fået smag for at jage, bliver man derfor nødt til at starte helt forfra, fortæller Irene. Og det er svært at træne, hvis en hund først har fanget og slået ihjel.

 

3 grundlæggende trin i træning af selvkontrol

1. Konsekvens

Du skal være konsekvent med din hund i hverdagen. Hunden skal vide, at du mener det, du siger. Det nytter ikke noget, at du mener det halvt, for så lærer hunden, at den ikke behøver at høre efter.

Rigtig mange ejere siger ting, de ikke mener, fordi de går og snakker med hunden, og det skal der selvfølgelig være plads til, siger Irene. Men en hund, der jager, kan ikke tåle, at vi siger en masse ting, vi ikke mener. Den vil hurtigt lære, at vi bare snakker uden, at det betyder noget.

Vær konsekvent og lad være at bede hunden om noget, som du ved, den ikke kan imødekomme. Vores håndtering af hunde afspejler sig i deres opførsel. Vi er nødt til at have retningslinjer, ellers ved hunden ikke, hvad den skal rette sig efter i svære situationer.

 

2. Sit-øvelser

Hunden skal lære, at når der er noget, den synes er interessant, så skal den sætte sig. Irene vælger sit, fordi det er en let øvelse for hunden og samtidig har den et godt udsyn. For nogle hunde kan det være en visuel godbid at få lov at kigge efter det, den gerne vil jage, imens den sidder. Og det har den bedre mulighed for i sit fremfor dæk.

Det er ikke nok, at hunden kan sætte sig foran ejer og indtage en godbid, fordi hunden har sandsynligvis ryggen til ejer, når situationen bliver svær.

Træn derfor sit på afstand og med ryggen til ejer. Lær hunden at sidde på siden af ejer, foran ejer og med ryggen til ejer. Træn sit på forskellige afstande, både indendørs og udendørs. Træn fremmede steder, kendte steder og steder, hvor hunden ikke forventer det.

Med tiden bliver kommandoen “sit” så betinget, at hunden bare sætter sig uden at tænke over det. Hvis man skal betinge signalet optimalt, er det godt at bruge en fløjte frem for stemmen. Lyden er unik og hunden hører den kun i den situation, hvor vi konsekvent mener, at den skal sætte sig.

Hunde er mere visuelt end akustisk orienteret, dvs. det er sværere for hunde at sætte sig kun på lyd. Derfor skal du sørge for at have hænderne langs siden, når du træner.

Øvelserne er ikke svære, men de skal bygges op i små delmål, som gradvist bliver sværere.

 

3. Træning af selvkontrol i svære situationer

Når de første to trin er på plads, kan vi starte den reelle træning af selvkontrol. Her udsætter vi hunden for situationer, hvor vi ved, at hunden bliver udfordret. I stedet for at lade hunden opsøge eller jage, beder vi den om at sætte sig.

En udfordrende situation kan f.eks. være, når vi kommer hjem med tasker og poser, som hunden vil kigge i. Den skal vide, at den skal blive siddende, indtil den får lov til noget at andet.

Du kan f.eks. også bede hunden om at sætte sig, rose den og udfordre den ved at tage en genstand frem, som den er interesseret i. Genstanden kan f.eks. være noget legetøj. Pointen er, at hunden skal blive siddende på trods af fristelsen for at rejse sig.

Det er individuelt, hvad der interesserer forskellige hunde, men genstanden skal give en tilpas lille fristelse til, at hunden bliver siddende, og tilpas stor fristelse til, at den tænker ”hvad er det?”.

Hvis hunden så meget som overvejer at rejse sig, skal du træde frem imod den og fjerne genstanden, så hunden bliver klar over, at den skal sætte sig og den skal blive siddende.

Bliver hunden siddende, lægger du legetøjet væk igen, træder hen til hunden, roser den og siger ”fri”. Det kan være en ide at vente måske 10 sekunder, så den ikke associerer, at når genstanden bliver fjernet betyder det, at den må løbe. Ros hunden for at sidde, men giv den ALDRIG det, som den viser interesse for.

 

Sæt delmål og skru gradvist op for sværhedsgraden

Vær opmærksom på, hvad der sker omkring dig og hvornår der opstår en god situation til at træne din hund. Det er vigtigt at have tålmodighed i indlæringsfasen. Hvis vi går for hurtigt frem og beder hunden om noget, den ikke kan imødekomme, så lærer hunden, at den ikke behøver at sidde.

Der er langt fra at kunne sidde for en bold til at kunne sidde for en hare. Når hunden kan sidde for en genstand, kan du gradvist gøre det sværere ved at sætte ting foran den.

Bed hunden om at sætte sig, læg et stykke legetøj foran den, en indkøbspose eller andet, som den er interesseret i. Ros hunden for at blive siddende og fjern motivationen inden hunden får “fri”. Hunden må aldrig få den genstand, du træner med som motivation. Når hunden får fri, kan du prøve at lokke hunden i den anden retning af motivationen.

Stil kun opgaver, som du mener/forventer, at hunden kan imødekomme. Hvis du sætter delmålene for højt og træner hunden i noget, den ikke kan imødekomme, så lærer hunden, at den hele tiden bliver korrigeret og at det, den gør, aldrig er godt nok. Det giver en dårlig relation og et dårligt samarbejde mellem hund og ejer.

Hunden skal forbinde kommandoer og hundeejerens krav med noget positivt. Hunden skal sætte sig, fordi den har lyst, fordi ejer siger det og fordi den forbinder det med noget positivt.

 

Relevante links

 

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os

X