Babesiose - Gammel diagnose, ny i Danmark med Kirsten Hobolt

Babesiose – Gammel diagnose, ny i Danmark med Kirsten Hobolt

Kirsten Hobolt er smådyrsdyrlæge på Maribo Dyrehospital, hvor hun hovedsageligt arbejder med medicinske patienter, kardiologi samt reproduktion. Hun blev færdiguddannet som dyrlæge i 1997 og afsluttede sin Ph.d. i 2002.

I dag fortæller Kirsten om diagnosticering, behandling og forebyggelse af babesiose.

Abonnér gratis i iTunes
LYT PÅ SPOTIFY

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

 

Babesiose

Babesiose forårsages af protozoer tilhørende Babesia-slægten, som overføres til hunde via engflåten, Dermacentor reticulatus. Babesia-sporozoitterne overføres ved flåtbid og trænger ind i erythrocytterne, hvor de forårsager hæmolyse.

Forekomsten af Babesia er størst i varmere områder, men i takt med, at klimaet forandrer sig, spredes mellemværterne, dvs. flåterne, til andre geografiske områder. Dermacentor er også fundet i Danmark, men indtil videre har der kun har været få tilfælde af babesiose. I fremtiden vil der formegentligt komme flere og flere tilfælde.

 

Hvad skal du kigge efter?

Babesia forårsager intravaskulær hæmolyse, der kan medføre hæmolytisk anæmi og hæmoglobinuri. I de tidlige faser af babesiose vil plasma være farvet rødt eller orange og senere kan der udvikles hæmoglobinuri, som kan medføre nyreskade.

Man kan komme ret langt i klinikken uden det helt vilde udstyr. Står du med en ikterisk hund eller en hund med hæmoglobinuri, skal du tage en blodprøve og sammenholde denne med en urinprøve.

Spin blodprøven og se på farven af plasma. Hvis hunden er ikterisk eller har hæmoglobinuri og plasma er rødt eller orange, er der tale om intravaskulær hæmolyse.

Lav en blodudstrygning og kig på form og størrelse af erythrocytterne. Spherocytter er erythtrocytter, der er blevet taget en bid af. Herved mister de deres konkave form og bliver små og mørke. Hvis du ser spherocytter, er det tegn på immunmedieret hæmolytisk anæmi. Babesia ligger som små dråber eller briller inde i erythrocytterne, og de kan være svære at stille skarpt på.

Man kan evt. også teste for Babesia vha. PCR.

 

Mikroskopisk identifikation

Fremtoningen af Babesia afhænger af farvningen af præparatet. Ved en almindelig Diff-Quick farvning bliver erythrocytterne lilla og Babesia vil fremstå som gennemsigtige “dråber”, der ligger inde i erythrocytten.

 

Behandling af babesiose

Babesiose behandles med Imizol 85 mg/ml, som gives i.m. Behandlingen skal ske inden for et par dage afhængig af patientens tilstand.

Vær opmærksom på, at Imizol ikke er registreret i Danmark. Anvendelse kræver dispensation til det enkelte dyr og kun få apoteker har Imizol på lager. Dette kan være problematisk, da akutte infektioner skal behandles hurtigt, fortæller Kirsten.

Atropin 0,02 mg/kg gives s.c. 30 min før Imizol injektionen. Herefter gives Imizol 6,6 mg/kg i.m.

For at beskytte nyrerne er det vigtigt, at du under hele behandlingen giver væskebehandling. Af samme grund anbefaler Kirsten, at du ikke anvender antibiotika eller steroider.

 

Kontrol

Kirsten anbefaler, at man tager en blodprøve 7 dage efter behandling. Lav en blodudstrygning og evt. PCR for at sikre, at behandlingen har haft den ønskede effekt. Det er sjældent nødvendigt med gentagen behandling, erfarer Kirsten.

Desuden kan det være en god ide at tjekke dehydreringsgrad, CRP, urea og kreatinin.

Kontrollen bør skræddersys til hver enkelt patient afhængig af ejeren. Det er en god ide at tage en blod- eller urinprøve 14 dage, 30 dage, 3 måneder og 6 måneder efter behandling.

Hvis hunden færdes i risikoområder, anbefaler Kirsten, at man altid dækker ind med antiparasitære midler som forebyggelse.

 

Relevante links

 

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os