Menu
Hvad gør sorgen over et kæledyrs død ved os mennesker, og hvordan hjælper dyrlægen og veterinærsygeplejersken bedst et menneske i sorg over et mistet kæledyr?
Nyhedsbrev For Dyrlæger
Faglig viden, protokoller, inspiration og fiduser til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken.
Esben Kjær er radiovært, foredragsholder og forfatter. Esben har selv mistet sin søn til kræft, og det tab satte en frustration i gang over den manglende sorgkultur i Danmark. Netop dét var drivkraften til to bøger: ”Døden – en overlevelsesguide” og ”Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet”.
I denne podcast taler vi om dét at miste mennesker såvel som dyr, sorgkulturen i Danmark (eller mangel på samme), selve sorgprocessen og hvad sorg generelt gør ved os mennesker, og hvordan vi dyrlæger kan hjælpe ejerne både før, under og efter den svære beslutning om at tage afsked med et kæledyr.
Vi er enormt dårlige til at håndtere døden i Danmark, siger Esben. Det er måske også derfor sorg efter hund er død ikke føles acceptabelt. Døden er blevet en ting, som bliver fejet ind under gulvtæppet og gemt væk, når vi får chancen.
Vi har fået et sygt og unaturligt forhold til døden – den bliver ikke længere bliver betragtet som en naturlig del af livet, men snarere en fejl, som skal rettes eller ties ihjel, siger Esben.
Når nogen er kede af det, har vi en tendens til bare at klappe folk på skulderen og fortælle, at alting nok skal gå og folk må komme videre. Men når man siger, at nogen skal videre eller lignende, handler det aldrig om den person, der er i sorg, men om den andens behov for, at sorgen går væk, forklarer Esben.
Folk ved først hvad sorg er, når de selv har oplevet den.
Sorg er en naturlig og automatiseret proces, der tager tid og ikke skal forceres. Den der sørger, skal have lov at være i sorgen og lade sorgen arbejde.
Sorgen er en livslang proces, som ikke forsvinder, men bliver mindre med tiden.
De døde forsvinder ikke. Vi bærer dem i hjertet og på tusindvis af andre måder. Vi skal have de døde med os på en ny måde, og det hjælper sorgen med, forklarer Esben.
Esben vil gerne fastslå én ting: Dyr er ikke mennesker.
Mange dyreejere personliggør deres kæledyr, tillægger det følelser og betragter det som mennesker. Men uanset, hvor mange følelser en ejer læsser over på dyret, er det ikke gensidigt, understreger Esben. Dyr ER noget andet end mennesker. Det skal og må vi holde fast i.
Folk skal forstå, at en hund ikke er det samme som et menneske. Det er en erkendelse ejerne skal gøre i tide, dvs. imens dyret er raskt.
Spørgsmålet er så, om vi dyrlæger har en pædagogisk opgave i forhold til at give ejerne en realistisk indstilling til deres dyr? Er det vores opgave at få dem til at forstå, at dyr ikke er mennesker?
Det kan give anledning til en økonomisk og faglig konflikt, for vi dyrlæger har jo samtidig en interesse i, at folk går op i deres dyr og gerne vil bruge penge på behandling.
Esben understreger, at det er vigtigt at forstå, at dyr ikke er mennesker, men samtidig skal man have respekt for folks sorg og ikke gøre sig til dommer over, hvilken udstrækning man kan føle reel sorg over et kæledyr.
Hvis folk er kede er det, må vi tage udgangspunkt i sorgen, uanset hvad vi eller andre synes om forholdet til dyret.
Sorgen er, som tidligere nævnt, en automatiseret proces, og når man møder folk i sorg, skal man som fagperson og pårørende ikke nødvendigvis gøre så meget.
Omverdenen skal møde den efterladt, hvor den efterladte er. Det handler om at vise støtte til den, der er i sorg, fortælle at man føler med personen, at man mærker smerten og at personen ikke er alene. Tal om kærlighed, udtryk empati og vis, at du forstår, hvordan den efterladte har det.
Esben fortæller, at ejere der får aflivet dyr på dyreklinikken, sandsynligvis ikke husker ret meget af, hvad dyrlægen sagde, men de husker med hvilken energi, dyrlægen var til stede. Derfor er det vigtigt, at du viser både respekt og forståelse for ejerens relation og kærlighed til kæledyret.
Og husk på, at du som fagperson skal være den stærke og ikke bryde ud i gråd for at vise din empati.
