Hvorfor tager klienten ikke imod anbefalingen af røntgen eller tandrens? Det er jo klienten, der har bedt om hjælp og nu lader de deres dyr lide imod din anbefaling? Lopper, overvægt, gigt eller aflivning, hvordan får vi vores dyreejere til at følge vores anvisning? Det handler om tillid og klientens motivation, fortæller Dr Andy Roark.
Protokoller, praktiske tips og faglig viden: Nyhedsbrev For Dyrlæger

Faglig viden, protokoller og praktiske tips til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt – uden at gå på kompromis med familien eller tiden med patienterne.
Andy er har mange titler heriblandt praktiserende dyrlæge, College professor og foredragsholder. Kommunikationen med dyreejer på de sociale medier og i sin klinik, er et af de emner, som han forelæser om. Derudover har han en hjemmeside, hvor dyrlæger og veterinærsygeplejerske kan dele deres erfaring og tanker fra dagligdagen i klinikken.
De sociale medier
På de sociale medier skal du skabe en relation til dine klienterne uden alt for meget ”undervisning”. Andy foreslår, at vi deler lidt af vores hverdag, og det vi elsker at lave, herved føler klienterne, at de kender dig. Ved at skabe den relation på de sociale medier, kommer klienten til at se dig ”flere” gange om året end bare den ene gang, de kommer i klinikken, og dét skaber et godt klientforhold.
Forbered dig inden konsultationen
Brug lidt tid inden konsultationen på at forberede dig på tidligere journaler og udredningshistorik. Derved får du dannet dig et overblik over patienten, og kan lægge en plan, inden du går ind i konsultationen.
Ved at kende til tidligere udredning, giver det dig mulighed for at se udover symptomet og undgår at overse manglende diagnostiske test.
Vi er presset på tid i vores hverdag, derfor er det også vigtig med et godt journalsystem, der kan give os hurtig adgang til de vigtigste informationer om patienten.
Saml dine tanker
Tænker du højt for at komme frem til en konklusion, foreslår Andy, at du går ud af konsultationen for at lave diagnostik og samle dine tanker. Det vil forvirre din klient, hvis de får for meget information, og de vigtigste pointer vil gå tabt i informationsstrømmen.
Vind dyreejeres tillid
At vinde dyreejeres tillid er essentiel for, at de fremover vil følge dine anvisninger og anbefalinger.
Hver gang klienten kommer ind i klinikken, kan du få mere tillid eller tabe tillid. De skal tages godt imod i venteværelset, konsultationen skal være rent og ryddeligt. Derudover skal du forsøge at skabe en forbindelse til ejeren ved at vise I har noget tilfælles – en yndlings race eller måske i begge har døtre, men det skal være reelt, ellers bliver du gennemskuet.
Det er altså vigtigt at have en positiv tillidsscore for at få ejerne til at følge dine anbefalinger. Byg tilliden op gennem hele konsultationen, og bring problemet op til sidst.
Anamneseoptagelsen
Under anamneseoptagelsen skal klienten føle sig hørt. Andy foreslår at starte anamnese med, ”fortæl mig om den første gang, hvor du oplevede problemet.” Herefter læner du dig lidt frem, skaber god øjenkontakt og tager noter.
På den måde får du dyreejeren til at stole på dig. Den tid du bruger på at lytte, får du tilbage, når du kommer med dine anbefalinger, fordi ejer ikke vil have samme behov for at diskutere det.
Den kliniske undersøgelse
Fortæl, hvad du foretager dig under din kliniske undersøgelse, dermed kan klienten følge med, og de får en fornemmelse af, at du er grundig, og de vil værdsætte undersøgelsen. Det bygger også tillid.
Send journalen med klienten hjem
Du kan bruge dele af journalen som et kommunikationsværktøj med din dyreejer – det gør Andy. Han sender anamnesen, den kliniske undersøgelse, assessment og plan med – cirka 2-3 sider.
Klienten kan følge med i, hvad vi beslutter os for, hvilke diagnostiske test, der er foretaget, og hvad vi ønsker at igangsætte eller udrede. De vil føle kontrol og få forståelse for, hvilket arbejde du har udført, og hvad pengene er blevet brugt på, samt hvad de kan forvente, deres kæledyr skal igennem i fremtiden.
Det er vigtig at journalen kun indeholder det essentielle, så vigtig information ikke går tabt.
Hvad motiverer din dyreejer?
Lopper, gigt, overvægt eller aflivning, hvordan får du overtalt din klient til at følge din anbefaling. Andy fortæller, at det afhænger af, hvordan du tilgår problemet. Ejerne er som regel ligeglade med en korrekt faglig forklaring, men de går op i deres egen eller dyrets livskvalitet.
Find ud af hvad der motiverer din ejer – hvad bekymrer de sig om, det er netop dét, der vil motivere dem.
Få de sidste steps på Andy’s hjemmeside; drandyroark.com
Relevante links
- Facebook: https://www.facebook.com/DrAndyRoark/
- Hjemmeside: drandyroark.com
- Podcast: the Uncharted Veterinary Podcast https://itunes.apple.com/us/podcast/the-uncharted-veterinary-podcast/id1449897688?mt=2
- Uncharted Veterinary Conference 2019: unchartedvet.com/
Relevante podcasts
- Den nyuddannede dyrlæges guide til personlig branding med Caitlin DeWilde
- Skriv bedre tekster på Facebook med Tanya Dick
- Økonomistyring for dem, der hader regnskab med Rasmus Bendix-Struve
- Brug mindre tid og energi på dårlige betalere med service og smarte flows med Maximilian Frimmer
- Neurodivergens i fokus: Når forståelse og respekt styrker kundeservice og reducerer udbrændthed med Kirstie Pickles
Protokoller, praktiske tips og faglig viden: Nyhedsbrev For Dyrlæger

Faglig viden, protokoller og praktiske tips til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt – uden at gå på kompromis med familien eller tiden med patienterne.